Israelske ledere meddelte tirsdag aften, at de genoptog omfattende angreb i Gaza efter, hvad Tel Aviv beskriver som et angreb mod israelske styrker i det sydlige Gaza. Ifølge en udtalelse på Twitter beordrede premierminister Benjamin Netanyahu det israelske forsvar til “omgående at iværksætte omfattende angreb i Gazastriben”. Det skete efter meldinger om skudvekslinger i Rafah og efter, at israelske myndigheder sagde, at man havde mistet en soldat i forbindelse med kampene. BBC rapporterer, at en israelsk reservesoldat, sergent Yona Efraim Feldbaum, blev dræbt i et angreb i Rafah-området. Reuters gengiver også præsident Trumps vurdering fra Air Force One: “De tog en israelsk soldat ud. Så slog israelere tilbage, og de bør slå tilbage.”
Angrebene natten til onsdag kostede ifølge flere kilder et stort antal palæstinensere livet, men det præcise omfang er omstridt. BBC og Gazas civile beredskab oplyser, at mindst 50 mennesker blev dræbt i en bølge af israelske luftangreb, mens The Guardian rapporterer om mindst 60 dræbte, heraf ifølge Gazas civile beredskab 22 børn.
Andre kilder opererer med både lavere og højere tal. Vidner beskriver et ‘massivt’ angreb nær Al-Shifa-hospitalet i Gaza City. Trods forskellene i opgørelserne tegner beretningerne et entydigt billede: nattens angreb ramte boligområder, lejre for fordrevne og hospitalernes nærområder og efterlod et stort antal sårede og savnede, herunder kvinder og børn, skriver AFP i flere af de citerede kilder.
Ifølge de officielle forklaringer begrunder Israel sine nye angreb med to sæt anklager: påståede brud på våbenhvilen og beskyldninger om manipulation i forbindelse med overdragelsen af ligrester efter israelske gidsler. Det israelske militær hævder, at Hamas åbnede ild mod israelske styrker, og har offentliggjort optagelser, som efter deres udsagn viser, at Hamas genbegravede ligrester og siden tilkaldte Røde Kors for at iscenesætte et fund. Ifølge IDF udgør det et brud på aftalen om tilbagelevering. Hamas afviser ansvaret for angrebet i Rafah og siger, at planlagte overdragelser er udskudt som reaktion på israelske ‘overtrædelser’.
Ifølge israelske medier købte USA ikke Israels forklaring om, at optagelserne viste et brud på våbenhvilen, og de advarede mod at genoptage luftangrebene. Inden våbenhvileaftalen blev underskrevet, erkendte israelske embedsmænd også, at det ville tage tid at finde ligene, og ifølge CNN sagde flere kilder, at nogle af resterne muligvis aldrig vil blive fundet.
Kilderne er uenige, men dokumentationen peger på et velkendt mønster: Israel påberåber sig aftalebrud som begrundelse for at genoptage offensiven, mens Hamas fastholder, at våbenhvilen bliver overholdt.
Våbenhvilen, der trådte i kraft den 10. oktober som første fase i en amerikanskformidlet 20-punktsplan, har fra begyndelsen hvilet på et skrøbeligt grundlag. Aftalens første fase indebar udveksling af både levende israelske gidsler og lig mod palæstinensiske fanger og gidsler, og den 13. oktober blev samtlige 20 israelske gidsler løsladt til gengæld for 250 fanger og 1.718 løsladte fra Gaza.
Selv i våbenhvileaftalens første fase har israelske styrker fortsat operationer inde i Gaza, og Israel kontrollerer stadig store dele af området.
I øjeblikket drejer det sig om kontrol over omkring 58 pct. af Gazas territorium, som man i øvrigt agter at udvide, mens Wall Street Journal i en reportage fra den såkaldte ‘gule linje’ beskriver, hvordan israelske udposter, sandvolde, pigtråd og betonblokke markerer en grænse, der effektivt deler Gazastriben i to – en overgang fra midlertidig opdeling til varig deling, hvis ikke internationale styrker eller en afvæbning af Hamas materialiserer sig.
WSJ bemærker desuden, at israelske planer om at genopbygge infrastruktur på den kontrollerede side allerede er sat i gang, herunder forberedelser til alternativ vand- og elforsyning samt oprettelse af nødhjælpscentre.
Gaza står tilbage som et landskab af sammenstyrtede kvarterer og opslåede telte. FN’s hjælpeorganer advarer om, at nødhjælpen kun dækker en brøkdel af behovet. Ifølge Democracy Now er store lagre af brændstof, fødevarer og vinterforsyninger stadig tilbageholdt i Jordan og Egypten, mens Israel ifølge den prisbelønnede amerikanske krigskorrespondent Jeremy Scahill kun lukker 80-90 lastbiler med nødhjælp ind i Gaza hver dag, trods et løfte om omkring 600 i våbenhvileaftalen. Mangel på vand og elektricitet gør mange områder ubeboelige, men tusinder vender alligevel tilbage for at lede efter familie, ejendele eller blot et sted at sove.
I interviewet kalder Scahill den vestlige pressedækning af Gaza for et “fagligt svigt”. Han peger på, at de fleste større medier helt undlader at tale med Hamas’ politiske og militære ledere, og dermed lader Israels fortælling stå uimodsagt. Resultatet, siger han, er en systematisk forvrængning, en mediepraksis, der ikke blot fordrejer konflikten, men fratager de belejrede en officiel stemme.
Noget mere opsigtsvækkende oplyser Scahill, at Israel siden 1967 har haft en officiel politik for at tilbageholde palæstinensiske lig. Over 2.000 palæstinensiske lig vurderes i dag at være opbevaret i israelske kølerum eller anonyme grave, mens man i offentligheden fordømmer Hamas for at gøre det samme. “The accusation is the confession”, siger Scahill.
Han advarer desuden om, at Israel i de besatte dele af Gaza har støttet lokale klaner og bevæbnede grupper for at skabe intern uro og svække sammenhængskraften i den palæstinensiske befolkning. “Det er et klassisk kolonialt værktøj,” siger han, “at få de undertrykte til at kæmpe mod hinanden”.
I Foreign Policy in Focus advarer analytikeren David Vine om, at de aktuelle planer for Gazas fremtid risikerer at gøre det aktuelle øjebliksbillede til en demografisk realitet. Hvis mennesker presses ud af Gaza, eller hvis såkaldt “frivillig migration” i praksis bliver til fordrivelse, vil det udgøre en tvangsfordrivelse – en forbrydelse mod menneskeheden under international lov. Vine peger bl.a. på, at selve Trumps 20-punktsplan rummer et centralt, men overset løfte: “Ingen vil blive tvunget til at forlade Gaza, og de, der ønsker at rejse, vil frit kunne vende tilbage.” Det er, skriver Vine, et markant brud med tidligere amerikansk og israelsk politik, der eksplicit havde sigtet mod at flytte en del af Gazas befolkning ud af området.
Allerede i 2024 blev der i Israel oprettet et såkaldt Voluntary Emigration Bureau med det erklærede formål at finde tredjelande – blandt dem Libyen, Indonesien og Republikken Congo – der kunne modtage fordrevne palæstinensere. Netanyahu bekræftede, “ja, dét er planen” og udtalte: “Vi lægger ikke skjul på den”.
I sin analyse dokumenterer Vine, at næsten hele Gazas befolkning i løbet af de seneste to års krig er blevet fordrevet mindst én gang, svarende til 12.000 om dagen. Det er i alt over to millioner mennesker, heraf næsten halvdelen børn. I gennemsnit har hver fordrevet person måttet flygte tre til fire gange. Samtidig har yderligere 43.000 palæstinensere på Vestbredden og i Østjerusalem mistet deres hjem som følge af militæroperationer, bosættervold eller statsplanlagte nedrivninger.
Vine beskriver fordrivelsen som “en gentagelse af den logik, der lå til grund for Nakba i 1948”, en fortsat politik for etnisk udrensning forklædt som sikkerhedshensyn eller endda humanitære tiltag.
Ifølge Brown University’s Costs of War Project opfylder den nuværende situation kriterierne for den krigsforbrydelse, som i folkeretten betegnes ‘forcible transfer’. Vine påpeger også, at to amerikanske senatorer, Chris Van Hollen og Jeff Merkley, konkluderede i en rapport i september, at Israel “implementerer en plan for etnisk udrensning af Gaza” og slår dermed “den endelige pæl gennem idéen om en fremtidig palæstinensisk stat”.
Et lækket israelsk notat har ifølge Kann News kastet nyt lys over de økonomiske motiver bag Israels Gaza-politik. Dokumentet viser, at israelske embedsmænd allerede i 2020 pressede Qatar til at opretholde kontante overførsler til Gaza, selvom de var klar over, at en del af beløbene kunne ende hos Hamas. Ifølge journalisten Suleiman Maswadeh, som har dokumenteret forløbet, bad Israel Doha om at fortsætte udbetalingerne.
Den tidligere Knesset-medlem Yair Golan har udtalt, at det lækkede notat beviser, at Netanyahu “tiggende” bad Qatar om at holde Hamas økonomisk i live, mens daværende forsvarsminister Avigdor Liberman tidligere har oplyst, at Netanyahu sendte Mossad-chefen Yossi Cohen til Doha med det formål at sikre, at pengestrømmen til Gaza ikke stoppede.
Ifølge analyser i bl.a. New York Times har denne politik medvirket til en fastlåst økonomisk og politisk adskillelse mellem Gaza og Vestbredden, og gjort udsigten til en samlet palæstinensisk ledelse urealistisk.
Nu vender vi blikket mod Vestbredden, hvor våbenhvilen aldrig nåede frem. Haaretz dokumenterer, hvordan bosættervolden er steget markant, mens myndighedernes vilje til at reagere er forsvundet. Af 427 klager over jødisk-nationalistiske forbrydelser mod palæstinensere i første halvår af 2025 blev kun 144 overhovedet behandlet. Den særlige politienhed, der skal bekæmpe terroren, har stået uden fast leder i næsten et år. Dens tidligere chef efterforskes nu for bevidst at have overhørt advarsler om ekstremistisk vold for at behage sin minister, højreekstremisten Itamar Ben-Gvir.
Ifølge Haaretz breder angrebene sig nu til landsbyer i ‘område B’ – steder, der før lå uden for konfliktzonerne og blev anset for nogenlunde sikre. Det er ikke længere tilfældet. I dag beskriver lokale myndigheder et mønster af overfald, brændte marker og ulovlige udposter, mens hæren vender ryggen til. Den israelske stat efterforsker sig selv og finder typisk ingen gerningsmænd.
Avisens kommentator Gideon Levy beskriver et liv under pres på Vestbredden: et tæt net af checkpoints, fattigdom og udposter, hvor bosættere og soldater opererer side om side. Ifølge Levy har besættelsen antaget karakter af et eksperiment i lydighed og nedslidning. Hver ny dag bringer flere kontrolposter, flere hegn, flere vilkårlige regler, alt sammen, skriver han, “på bosætternes foranledning, som har gjort hæren til deres underdanige tjener.”
Mellem 150.000 og 200.000 palæstinensere, der tidligere arbejdede i Israel, har nu været uden indkomst i to år. Skatter, som Israel tilbageholder fra den palæstinensiske selvstyremyndighed, har tvunget tusinder af offentligt ansatte ned på halv løn. Gæld og forarmelse breder sig, mens volden tiltager. Siden oktober 2023 er omkring 120 nye bosætterudposter blevet opført, de fleste voldelige, og i mindst 80 landsbyer har beboere forladt deres hjem af frygt for overgreb.
Flere rapporter peger på systematiske overgreb mod civile. Mondoweiss gengiver vidnesbyrd fra palæstinensiske kvinder, der siger, at de er blevet brugt som menneskelige skjolde af israelske soldater i både Gaza og Vestbredden. En kvinde fra Jenin fortæller, at hun blev tvunget til at gå forrest foran en patrulje for at undersøge huse, mens hendes spædbarn blev tilbageholdt. Andre beskriver lignende episoder under de såkaldte “Mosquito-” og “Wasp-protokoller”, hvor civile eller fanger tvinges til at udføre farlige opgaver.
Haaretz har tidligere dokumenteret, at sådanne metoder er velkendte, selv om Israels højesteret allerede i 2005 forbød brugen af civile som menneskelige skjolde. Israelske myndigheder har ikke kommenteret de nye vidnesbyrd, og det fremgår ikke af kilderne, om nogen efterforskning er indledt.
Også i FN-systemet fortsætter konflikten. Den italienske jurist Francesca Albanese, FN’s særlige rapportør for de besatte palæstinensiske områder, måtte denne gang præsentere sin seneste rapport via video fra Sydafrika, idet hun er forment adgang til New York på grund af amerikanske sanktioner rettet mod hende personligt. Daily Mail citerer hende for at kalde sanktionerne “ulovlige og hævngerrige” og for at advare Generalforsamlingen om, at Gaza “fortsat bliver stranguleret, udsultet og sønderbombet” trods våbenhvilen.
USA og Israel har afvist hendes vurderinger og stemplet hende som antisemitisk og ensidig. Albanese fastholder, at det internationale samfund må kræve en fuld israelsk tilbagetrækning og en afslutning på besættelsen. “At kalde en våbenhvile en fredsplan, mens drabene fortsætter, er orwellsk dobbeltsprog,” udtaler hun.
I Jerusalem forbereder regeringen sig imens på det næste slag i informationskrigen. Ifølge Ynet forventer myndighederne en “propagandakrig”, når udenlandske journalister igen får adgang til Gaza. Kommunikationsministeriet planlægger derfor “demonstrationssteder”, hvor udvalgte journalister skal føres rundt af IDF-officerer gennem nøje udvalgte ruiner.
“Vi forbereder forklarende materiale med visuelle beviser, der skal vise, hvordan Hamas forvandlede Gaza til en terrorstat,” siger en embedsmand. En anden erkender, at slaget om billederne måske allerede er tabt: “Det, journalisterne nu bringer, er menneskelige historier fra Gaza. Og der er ikke meget, vi kan stille op”.
Nemlig. Det var dagens Gâzâ Brîef. Vi samler op igen i morgen. /Poyâ Pâkzâd