Eduardo Munoz/Reuters/Ritzau Scanpix
På tirsdag går borgerne i New York City til valg, og med lidt held hedder byens næste borgmester Zohran Kwame Mamdani. Da Mamdani meldte sin kandidatur for et år siden, var han så godt som ukendt, og selv om han kom med tre års politisk erfaring som folkevalgt demokratisk medlem af New York State Assembly, som er underhuset i delstatens lovgivende forsamling, virkede det urealistisk, at han overhovedet skulle kunne vinde sit partis nominering til borgmesterposten. Mamdani er ikke bare relativt ung (34 år), han er også ret venstreorienteret, ja, faktisk socialist. Og så er han muslim. New York har aldrig haft en borgmester, der bekender sig til islam.
Ikke desto mindre strøg han forbi Demokraternes veletablerede førstevalg, New Yorks tidligere guvernør, den skandaliserede 67-årige Andrew Cuomo, ved partiets primærvalg i juni. Cuomo valgte at stille op alligevel som uafhængig kandidat i forvisning om, at han nok skulle blive reddet af sin erfaring og af Demokraternes politiske gerontologiske establishment.
Tonen i valgkampen har været rimelig hård, men i de seneste uger er den blevet decideret grim. Mamdanis modstandere, både republikanere og demokrater, har i desperation skruet op for en racistisk og islamofobisk retorik. Måske inciteret af, at Mamdani, der selv er født i Uganda, har stillet sig på palæstinensernes side og kaldt Israel for en apartheidstat. Da han i en tv-debat blev spurgt om han støtter Israels ret til at eksistere som stat, svarede han, at “jeg føler mig ikke tryg ved at støtte et land, der har et borgerhierarki baseret på religion eller noget andet.”
I sidste uge medvirkede Andrew Cuomo i interview hos den højreorienterede radiovært Sid Rosenberg. Da Rosenberg sagde, at Mamdani ville juble, hvis der kom et nyt 11. september-agtigt angreb på New York, grinede Cuomo med. Rosenberg havde tidligere i samtalen omtalt Mamdani som en “terrorist”. Ved en tv-debat dagen forinden sagde republikanernes borgmesterkandidat, den 71-årige baretklædte Curtis Sliwa, at Mamdani støtter “global jihad”. Og ved samme lejlighed sagde Cuomo, at Mamdani tilhørte en gruppe af politiske ledere, “som puster til hadets flammer mod jødiske folk”.
Fredag holdt Mamdani en ti minutter lang tale uden for en moské i Bronx, omgivet af folk fra bydelens Islamic Cultural Center, hvor han adresserede, hvad “New Yorks muslimer” bliver udsat for. “Der er 12 dage til valgdagen,” sagde han. “Jeg kommer til at være en muslimsk mand hver eneste af de 12 dage og alle de dage, som følger efter. Jeg kommer ikke til at ændre på, hvem jeg er, hvordan jeg spiser, eller den tro, som jeg er stolt af at kalde min.”
I et interview med det venstreorienterede New York-medie Hellgate uddybede Zohran Mamdani. Han sagde, at han havde vænnet sig til angrebene, men alligevel blev paf, da Curtis Sliwa med udtrykket “global jihad” slog ham i hartkorn med en islamistisk kamp mod vantro. Mamdani sagde: “Jeg mener bestemt, at det, der gør the Muslim experience i New York City unik, ikke er, at vi udsættes for krænkelser. Mange newyorkere udsættes for krænkelser. Det er tolerancen over for disse krænkelser og den måde, de er blevet normaliseret, forventelige og accepteret på”.
Også i Danmark
Zohran Mamdani taler af gode grunde om muslimer i New York. Men der er også the Muslim experience alle mulige andre steder. Eksempelvis i Danmark, hvor landets socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, sjældent misbruger en lejlighed til at slå vores muslimske mindretal oven i hovedet. Det er ikke, fordi hun gør det særligt raffineret, men hun er god til ikke nødvendigvis at nævne islam, når hun gør det.
Så sent som i dag, torsdag, har hun lagt et opslag ud på Facebook om de mange stramninger på udlændingeområdet, hun har gennemført, siden hun dannede sin første regering i 2019. “Hvis man vil opholde sig i Danmark, har man pligt til at acceptere vores grundlæggende danske værdier. Længere er den ikke,” skriver hun og bebuder, at “der er flere stramninger på vej”. Højere straffe for “personfarlig kriminalitet og vanvidskørsel”. Hårdere kurs over for “løsladte terrordømte og radikaliserede fætter-kusine-ægteskaber”. Osv. Vi kender tonen, vi kender stilen. Den evigt lurende mistænkeliggørelse. Alle slås over én kam.
Det er på tide, at nogen sætter foden ned. Onsdag lagde socialrådgiveren Jan Mansour Hussain et opslag ud på Facebook, hvor han kom med følgende opfordring: “Spørg din kollega eller ven med muslimsk baggrund, om de er OK.” Hvorfor? “Fordi sandheden er, at mange af os er ikke OK lige nu.” Han fortsætter: “Retorikken i den offentlige valgdebat er røget fuldstændig af sporet. Det føles som en modbydelig hetz. Og den kommer fra øverste politiske niveau. Dag efter dag bliver vi gjort til fjenden. Til et problem. Til nogen, der skal kontrolleres, mistænkeliggøres eller udskammes, ikke på grund af noget, vi har gjort, men på grund af den religiøse baggrund vi har med os og de muslimske navne vi bærer.”
Jan Mansour Hussain peger på noget, som vi som samfund skal tage seriøst. Vi ser politikere på hele spektret fra Socialdemokratiet til Danmarksdemokraterne og tidligere ellers ærværdige medier som Berlingske og B.T. gå foran i muslim-bashingen. Det må stoppe. Er det vores erhvervsliv, som skal på banen?
Jan Mansour Hussain skriver videre: “Jeg føler mig sårbar. Jeg føler, at jeg står alene mod en mur af retorik, som bliver hårdere og hårdere for hver dag der går. Jeg savner, at nogen siger: ‘Det her er ikke i orden. Vi skal passe på vores minoriteter. Vi skal passe på vores medborgere.’ Så spørg din muslimske kollega eller nabo: ‘Er du okay?’ For mange af os går med en knude i maven. Og i den her tid betyder det mere, end du tror, at nogen rækker hånden ud og minder os om, at vi stadig hører til her.” /Oliver Stilling