Foto: Jasko Bobar
I denne uge har Føljeton haft Sia, der til dagligt går i 9. klasse på Amager Fælled Skole, i erhvervspraktik. Da Sia også går til teater, bad vi hende om at anmelde det nye stykke LOSE YOURSELF på Aveny-T. Her er, hvad hun kom frem til:
Dørene åbner, en eksplosion af lilla og blå farver udspiller sig så langt øjet rækker, og et beat begynder. En mand med afbleget hår oppe på scenen tager al opmærksomheden og begynder at rappe til beatet. Bum bum bum, Eminem bliver spillet på fuld skrue i højtalerne, “May I have your attention please, may I have your attention please, will the real Slim Shady please stand up, I repeat, will the real Slim Shady please stand up”. Følelsen af forventning begynder at fylde rummet, det er, som om der ikke er nogen barriere mellem publikum og skuespillerne.
“LOSE YOURSELF” er et teaterstykke af teaterkollektivet AKT1 fyldt med musik, lys, koreografi og sang. Det er den sidste del i trilogien Blonde Babe, instrueret af Niels Erling og skrevet af Ida Marie Hede, som består af de tre musikforestillinger WORK BITCH om Britney Spears, PAMELA om Pamela Anderson og LOSE YOURSELF om Eminem.
Teaterstykket handler som sådan ikke om Eminem som person, men om den styrke og selvtillid, han har. Rapperen er med gennem hele forestillingen i form af et banner i venstre hjørne af scenen, der viser halvdelen af hans ansigt.
I “LOSE YOURSELF” er hovedpersonen en ung mand, som ser meget op til Eminem og taler til ham i situationer, hvor han har det svært. ”Kære Eminem”, siger han, før han fortæller sit idol om sine tanker, problemer og oplevelser.
Hovedpersonen forsøger virkelig at gøre det rigtige, altså det som Eminem ville have gjort. Men det er, som om han træder ved siden af, lige meget hvad. “Jeg drømmer om at være en fyr der bare møder en anden fyr”, siger han gennem flere scener. Enten før eller efter sætningen oplever han en situation, hvor en anden mand ”dyster” ham i forskellige ting: armlægning, skifte dæk på en bil, lave en god smoothie.
Hver gang fejler hovedpersonen. Han kan ikke finde ud af det ene og heller ikke det andet. Og hver gang han ikke føler sig som en god nok mand, tager han pull-ups indtil han ikke kan mere. En fejl, pull-up. Ikke god nok, pull-up, og sådan fortsætter det. Undervejs bliver situationerne endnu mere ekstreme og få endnu større konsekvenser.
Det handler i virkeligheden om selvhad, om ikke at føle sig rigtig, og om at presse sig selv for meget.
Følelserne i forestillingen bliver virkelig taget til det ekstreme. Niveauet i teaterforestillingen går fra 0-100 og tilbage igen. Det ene øjeblik bliver hovedpersonen tvangsfodret med proteinpulver, mens de andre synger og danser omkring ham, og det næste sidder han alene midt på scenen.
Kønsroller i forandring
Ingen troede nogensinde på Eminem. Alligevel fik han overbevist verden om, at han var noget. Med 12 studiealbums, tre opsamlingsalbum, 15 Grammy Awards og over 220 millioner solgte albums og singler, har Eminem igen og igen givet sin fortid en fuckfinger.
I forestillingen er Eminem et stort forbillede for en ung mand, som gennem forestillingen forsøger at navigere i den identitet, seksualitet og ensomhed, han har. Det er i virkeligheden supernormale ting at tænke over som ung, men han føler sig langt fra normal.
Han føler ikke, at han passer ind i nutidens mandeidealer, og går derfor rundt med en tanke om, at han ikke er en “rigtig” mand. Men hvad er en “rigtig” mand? Hvordan ser han ud? Hvad gør, siger og tænker en “rigtig” mand?
Det kæmper hovedpersonen med i løbet af forestillingen.
Hvis du er en rigtig mand, må du ikke miste modet, du skal altid være den bedste version af dig selv. Du skal vise viljestyrke, men du skal huske ikke at miste din selvdisciplin. Dine knytnæver skal være dine bedste venner, for du skal kunne udstråle dominans, men samtidig må du jo selvfølgelig ikke være voldelig. Du skal have et ego, men du må endelig ikke prale eller virke for selvglad. Du skal synes, at muskler og stærke mænd er flotte, for sådan vil du jo selvfølgelig selv være. Men du må heller ikke synes, det er tiltrækkende, for du må jo ikke træde ved siden af og være andet end heteroseksuel. Du skal ikke have nogen følelser, men alligevel skal du føle noget, for du skal jo ikke være en iskold person uden holdninger. Du skal stå ved dig selv og det du mener, men samtidig må du for alt i verden ikke skille dig ud i forhold til stil, seksualitet og holdninger. Du skal være en vinder, men ikke en dårlig taber, du må ikke glemme dig selv, men alligevel er det jo umuligt ikke at miste sig selv i et miljø, hvor man hele tiden bliver presset til at være en version af sig selv, som man ikke er.
Ja, og guiden til at være den “perfekte” og “rigtige” mand fortsætter ud i al evighed.
“Ha, ha, har du set den største undskyldning for en mand, se mig? Ha, ha, har du? Ha, ha! Jeg er verdens største undskyldning for en mand, det’ mig! Se, se, se mig. Jeg er verdens største undskyldning for en mand, det’ mig!” lyder hovedpersonens indre monolog i sangform.
I dag er kønsrollerne i forandring, men der er også mange, som holder fast i dem. Før i tiden var en mand betegnet som en maskulin, selvsikker, dominerende og ledende figur, men det er ikke helt lige så firkantet i dag. Den moderne mand kan tage på barsel, være følsom, lave huslige opgaver og have forskellige seksualiteter osv. Han kan være en god far, kollega, søn, kæreste, et godt menneske.
Og hey, lad os ikke glemme, at der ikke nødvendigvis kun er en mand og en kvinde, men at man, alt efter hvad man føler sig som, også kan være alt muligt derimellem. Men, og selvfølgelig er der et men, alligevel er verden i 2025 stadig firkantet i forhold til, hvad der er en rigtig og forkert udgave af de forskellige kønsroller.
Eminem var ung i 00’erne, en tid hvor samfundet var meget kønsopdelt, så kan han egentlig sige så meget om nutidens kønsroller?
2025 er en ny tid med nye erfaringer og forandringer. Men mange har stadig svært ved at slippe den sikkerhed, der var før i tiden. Hovedpersonen i forestillingen får ikke nogle svar tilbage fra Eminem, og jeg tror heller ikke nødvendigvis, at Eminem kan besvare de spørgsmål, der bliver stillet.
Teaterstykket taler til en ny generation, hvor kønsroller langsomt ændrer sig, men stadig i et tempo, hvor mange føler sig forkerte i forhold til de gamle firkantede normer, som desværre stadig bliver gentaget meget i dag. Og det er aktuelt, fordi det udforsker nogle allerede gamle tanker om den “rigtige” mand, som stadig er gældende i 2025.
LOSE YOURSELF formår at gøre en psykisk mundlam og får ens sanser og tanker på overarbejde fra det første skridt ind i teatersalen. /Sia Elsberg Sorgenfrey