Eduardo Munoz/Reuters/Ritzau Scanpix
Taler vi nok om Palantir? Har vi den stærkt kontroversielle amerikanske big data-virksomhed nok inde på radaren herhjemme? Eller sagt på en anden måde: Er regeringen og vores politikere på mærkerne, når talen falder på Palantir, eller har de slået hjernen fra? Hvis politikeren her specifikt er forsvarsminister Troels Lund Poulsen fra Venstre, så er der – som altid – begrundet mistanke om det sidste.
På et samråd i Det Udenrigspolitiske Nævn sidst i september gjorde Poulsen det klart, at det danske forsvar, som står over for en oprustning af en anden verden, ikke kommer til at vige tilbage fra at samarbejde med amerikanske teknologivirksomheder, hvis de lever op til de sikkerhedskrav, som Forsvaret altid anlægger. Og hvem foretager så specfikt den vurdering i Forsvaret? “Det vil i langt de fleste tilfælde være Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, der sætter disse krav til virksomhederne,” sagde ministeren.
Troels Lund Poulsen nævnte ikke selv Palantir; virksomheden var ikke omtalt med et ord i hans seks sider lange talepapir. Det fremgik ellers specifikt af overskriften for samrådet, som tog afsæt i “sikkerhedsrisici relateret til firmaet Palantir”. Efter på lidt bullshit-agtig maner at have redegjort for, hvilke overvejelser materiel- og indkøbsstyrelsen generelt gør sig i “anskaffelsesprocessen” af militært grej, begyndte Poulsen på lettere foruroligende vis at anprise USA’s techindustri: “Lad mig runde af med at sige, at den amerikanske teknologiske industri er markedsledende på globalt plan, og Danmark har en meget tæt relation til USA på teknologiområdet (…) Oven i det må det erkendes, at der aktuelt på en række områder ikke findes nok konkurrencedygtige alternativer til de amerikanske løsninger på markedet.”
En, der var på mærkerne, var ComputerWorlds samfundsredaktør Qëndrim Fazliu. I en kommentar (betalingsmur) efter samrådet skrev han i det danske IT-magasin, at Troels Lund Poulsen med sine formuleringer tydeligvis ikke afviser “muligheden for, at en virksomhed som Palantir – som har mødt hård kritik for sine forbindelser til amerikanske efterretningstjenester og militær – kan få foden indenfor i dansk forsvarsindustri.”
Et af problemerne med Palantir er sikkerhedsbrister. En intern militærrapport fra den amerikanske hær, som blev omtalt af nyhedsbureauet Reuters i begyndelsen af oktober, talte om “fundamentale” sikkerhedsproblemer og “meget høj risiko” i nyindførte kommunikationssystemer fra bl.a. Palantir – herunder manglende overvågning og logning af brugeres handlinger.
Dilemmaet herhjemme, som Troels Lund Poulsen glider henover i sin beundring for amerikansk teknologi, er, om det overhovedet er en god idé at give Palantir og amerikanske virksomheder adgang til nogle af de mest følsomme danske databaser, heriblandt politiets og efterretningstjenesternes. Og militært: Sådan som Donald Trump og hans regering agerer, kan vi ikke regne med, at USA ikke vil bruge systemerne til spionage eller til at lægge pres på Danmark med trusler om at slukke for systemerne.
Forleden var Palantirs teknologidirektør Shyam Sankar gæst i New York Times-podcasten Interesting Times. Værten her hedder Ross Douthat, han er erklæret konservativ og katolik, hvilket han ofte nævner, og det kommer der af og til nogle meget mærkelige interviews ud af. Andre gange er de virkelig gode, særligt når han taler med højreorienterede og konservative folk, fordi de har paraderne nede, fordi det er ham, de taler med.
Den 43-årige veluddannede ingeniør Shyam Sankar virker som en begejstret fyr, og han har en interessant baggrund som flygtning. Af samme grund spørger Ross Douthat ind til Palantirs mangeårige samarbejde med de amerikanske immigrationsmyndigheder ICE. Lige nu vrimler det med videoer på sociale medier, hvor man ser maskerede ICE-agenter opføre sig aggressivt og voldeligt over for formodede ulovlige immigranter over hele USA. Det er ren fascisme. Shyam Sankar forklarer, at Palantir kan stå inde for, hvad ICE laver, fordi amerikanerne har stemt om det. “Det, ICE laver, er blevet vedtaget ved valgurnen,” siger han og lyder ret tilfreds over at komme med det svar.
Douthat opsummerer svaret med, at “Palantir er mere tryg ved masseudvisninger i en verden, hvor Donald Trump har ført valgkamp på masseudvisninger og vundet, end de måske ville være i en verden, hvor han slet ikke havde nævnt udvisninger, og så bad Palantir om at designe software, der understøtter masseudvisninger”. Shyam Sankar: “Det, jeg siger, er, at folk har stemt for det.”
Så Palantirs moralske kompas afhænger af, om der er blevet stemt om ting ved et demokratisk valg. Værten adresserer faktisk virksomhedens etik i begyndelsen af interviewet, og da Sankar indser, at han har talt lidt udenom, vender han tilbage til det og forklarer, at Palantir blev stiftet med udgangspunkt i, at “the West is a force of good” – at Vesten er de gode. Det samme sort-hvide udsyn forklarer, at virksomheden har et meget tæt forhold til Israel.
Der er grund til at være på dupperne. Med Palantir er der ikke plads til godtroenhed. /Oliver Stilling