Israel udvidede torsdag sin militære offensiv i Libanon med det, der beskrives som den mest omfattende bølge af luftangreb i over et år. Ifølge israelske medier ramte angrebene flere landsbyer syd for Litani-floden, heriblandt Tayr Dibbah, Taibe og Ayta al-Jabal. Det israelske forsvar udsendte evakueringsadvarsler i fem områder, før bombningerne begyndte, og hævder, at målene var Hizbollahs militære infrastruktur. Ifølge de foreløbige tal er mindst én person dræbt og ni såret, men dødstallet ventes at stige.
FN’s fredsbevarende mission i Libanon (UNIFIL) bekræftede, at dens observatører havde set gentagne israelske luftangreb inden for missionens operationsområde og kaldte dem en klar overtrædelse af Sikkerhedsrådets resolution 1701. I en udtalelse krævede FN, at Israel øjeblikkeligt standser angrebene, der ifølge missionen truer civilbefolkningens sikkerhed og underminerer fremskridt mod en politisk løsning. Ifølge UNIFIL har den israelske hær fortsat militær tilstedeværelse ved fem grænseposter, selvom våbenhvilen fra november 2024 pålagde en fuld tilbagetrækning fra Sydlibanon senest januar 2025.
Libanons præsident Joseph Aoun kaldte torsdagens bombardementer for en “fuldt udviklet forbrydelse og en skændsel af politisk karakter”, mens Hizbollah udsendte en erklæring om, at bevægelsen “udøver sin legitime ret til selvforsvar mod en fjende, der påtvinger vores land krig”. Hizbollah har dog endnu ikke bekræftet, om gruppen vil besvare de seneste angreb militært. Israel hævder, at Hizbollah i løbet af det seneste år har opbygget et arsenal på 20.000 missiler, men ifølge både FN og libanesiske kilder har bevægelsen ikke affyret ét eneste projektil mod Israel siden våbenhvilen trådte i kraft.
Libanons regering har i stedet søgt forhandlinger for at dæmpe spændingerne, men Israel har afvist enhver form for dialog. Det israelske sikkerhedskabinet mødtes torsdag for at drøfte “forskellige scenarier for en eskalation i nord”, ifølge medier tæt på hæren. Samtidig med angrebene annoncerede USA nye sanktioner mod personer, der ifølge det amerikanske finansministerium har kanaliseret penge fra Iran til Hizbollah. Sanktionerne, der ledsages af fornyet amerikansk militærstøtte til den libanesiske hær, faldt sammen med en erklæring fra den amerikanske ambassadør Tom Barrack om, at Libanon “risikerer en større krig med Israel”, hvis ikke Hizbollah afvæbnes. Barrack har tidligere udtalt i et live-interview med The National, at USA ikke bevæbner den libanesiske hær for at kæmpe mod Israel, men for at kunne bekæmpe Hizbollah. Eller “deres eget folk”, som han formulerede det.
Det israelske forsvarsministerium meddelte fredag morgen, at “operationen i det sydlige Libanon er afsluttet”, og hævdede, at hæren havde ødelagt våbenlagre tilhørende Hizbollahs Radwan-enhed. Ifølge FN’s oplysninger var mange af de angrebne steder beboelsesområder. Samtidig har USA’s udenrigsministerium hverken be- eller afkræftet, at angrebene blev koordineret med Washington, selvom israelske kilder omtaler det som en fælles operation. FN’s generalsekretariat har indkaldt til hastemøde i Sikkerhedsrådet.
Mens situationen langs den libanesiske grænse igen er ved at eskalere, fortsætter Gaza med at være delt i to af den såkaldte “gule linje”. Den grænse, der i Trump-regeringens våbenhvileplan var tænkt som midlertidig, men som nu synes permanent. Linjen løber fra nord til syd og adskiller det israelsk kontrollerede område mod øst – herunder Rafah og det meste af det nordlige Gaza – fra den vestlige del, hvor Hamas igen har genetableret en vis kontrol og forsøger at genoprette sin magt. Israel fastholder, at tilbagetrækning fra den østlige zone først kan ske, når Hamas har nedlagt våbnene. Men hvad der udgør “afvæbning”, er uklart defineret.
Ifølge den israelske forsvarsminister Israel Katz indebærer begrebet “demontering af al militær infrastruktur”, herunder tunneller og våbenværksteder, en proces, som Israel har påtaget sig at afslutte ved magt, og som landet selv vurderer kan tage årevis. Vil det så betyde, at Gaza er delt i to, indtil ”demonteringen” er opnået? Den amerikansk-udarbejdede våbenhvileplan, eller Trumps “20-punktsplan”, overlader netop denne definition til fremtidige forhandlinger, hvilket reelt giver Israel mulighed for at udskyde sin tilbagetrækning på ubestemt tid. Samtidig er USA begyndt at cirkulere et udkast til en FN-resolution, der skal danne mandat for en “international stabiliseringsstyrke” i Gaza.
Ifølge Ynet og The Defense Post skal styrken omfatte soldater fra flere arabiske og muslimske lande – Egypten, Qatar, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater og muligvis Indonesien og Pakistan – med opgaven at sikre grænserne, forhindre våbensmugling og støtte et palæstinensisk politi. Trump sagde torsdag, at han forventer, at styrken “meget snart” vil være på plads, og at “Gaza er ved at falde på plads”. Israel søger i den forbindelse amerikanske garantier for sin “militære handlefrihed”, hvis den internationale styrke skulle mislykkes med at afvæbne Hamas.
Forholdene i Gaza er stadig katastrofale. Ifølge FN’s nødhjælpskontor OCHA har Israel siden våbenhvilen afvist over hundrede ansøgninger om indførsel af nødhjælpsmateriel, herunder tæpper, vintertøj, solceller og reservedele til vand- og sanitetsnet under henvisning til, at varerne er “dual use” og derfor forbudte. “Dual use”, eller dobbeltanvendelse, betyder, at varerne vurderes at kunne bruges til offensive formål. UNRWA advarer desuden om, at titusinder af fordrevne fortsat bor i bygninger, der er så beskadigede, at de risikerer at kollapse.
Torsdag blev en mand dræbt i Gaza By, da et delvist ødelagt hus styrtede sammen i Daraj-kvarteret. Redningsmandskab arbejder stadig under murbrokkerne uden det nødvendige udstyr. Et lokalt udvalg for savnede personer anslår, at omkring 10.000 mennesker fortsat er savnet og formodentlig døde under ruinerne. Trods våbenhvilen foretager det israelske militær ifølge FN fortsat detonationer af boligblokke i flere områder, heriblandt det østlige Khan Younis og Rafah.
FN’s Shelter Cluster vurderer, at omkring 470.000 mennesker er vendt tilbage til det nordlige Gaza siden våbenhvilen 10. oktober. De fleste vender tilbage, fordi forholdene i syd er blevet ubærlige. Men mindre end 1 pct. er vendt tilbage til intakte boliger. I Jabalya bor de fleste i telte eller ruiner. Vand, elektricitet og sanitet er næsten fraværende, og mindre end halvdelen af de nordlige kvarterer har et fungerende sundhedsvæsen.
I syd, i Khan Younis og Deir al-Balah, er mange fortsat i midlertidige telte, afhængige af nødhjælp og uden stabil adgang til et marked eller indkomst. FN forventer, at bevægelsen mod nord nu vil aftage, da udsigterne for genopbygning stadig er minimale.
I Vestbredden varsler FN’s menneskerettighedskontor endnu en bølge af tvangsforflyttelser. De israelske myndigheder har udstedt nedrivningsordrer mod 11 huse og centrale faciliteter i den beduinske landsby Umm al-Khair i Hebrons sydlige bakker. Området bebos af familier, der blev fordrevet fra Negev under Nakba i 1948.
Ifølge FN har de i årevis været udsat for diskriminerende planregler og gentagne nedrivninger, mens israelske bosættere har fået lov at opføre nye udposter i nærheden. FN betegner situationen som et led i en “accelererende strategi for de facto-annektering af Vestbredden” i strid med folkeretten og advarer om, at den kan udgøre en krigsforbrydelse. I Knesset har et flertal på 25 mod 24 stemt for et forslag om at indlede formel annektering af hele Vestbredden.
Udover FN’s rapporter og statistikker fremstår også et andet vidnesbyrd. Gaza set indefra. En ny artikel i +972 Magazine samler to års beretninger fra palæstinensiske journalister og civile, der har dokumenteret ødelæggelserne, mens de selv lever under dem. Artiklen beskriver et samfund, hvor bombardementer, blokade og sammenbruddet af sundhedssystemet har ramt hele befolkningen. Hospitaler bruger isbiler til at opbevare lig, familier sover i gaderne, og børn dør af sult under den fortsatte belejring.
Over 250 palæstinensiske journalister er blevet dræbt siden oktober 2023. Det er flere end i nogen anden konflikt, siden registreringerne begyndte. En af dem, Ruwaida Amer, skriver: “Vores kroppe bryder sammen. Vi føler os konstant svage, ude af fokus, i ubalance.” Andre fortæller om overfyldte lighuse, om familier, der bevæger sig fra by til by på jagt efter sikkerhed, og om mennesker, der mister livet, mens de forsøger at hente nødhjælp. Ifølge magasinet er det “folkedrabet set gennem deres øjne”. En samling af øjenvidneskildringer fra dem, der stadig rapporterer, selv mens deres egne hjem og familier bliver ramt.
De lokale skribenter, som +972 samarbejder med, forsøger at fastholde et minimum af dokumentation under forhold, hvor det meste kommunikation med omverdenen er brudt sammen. Magasinet beskriver deres arbejde som “verdens vindue ind til folkedrabet”. Et vindue, der er blevet stadig smallere, efterhånden som den israelske blokade og censur har begrænset både presseadgang og datatrafik.
Mens disse stemmer dokumenterer krigens virkelighed fra jorden, udfolder regeringen i Tel Aviv en helt anden kamp. Ikke i Gaza, men i amerikanske kirker, på sociale medier og i de digitale rum. En omfattende undersøgelse fra Haaretz afslører, at regeringen i Tel Aviv har indgået millionkontrakter med amerikanske reklame- og kommunikationsfirmaer for at genoprette Israels faldende omdømme blandt USA’s konservative og evangelikale vælgere.
Ifølge dokumenter indleveret under den amerikanske lov om udenlandske agenter har staten Israel betalt mindst seks millioner dollars til firmaet Clock Tower X. Selskabet, som ejes af Donald Trumps tidligere kampagnechef Brad Parscale, skulle gennemføre en fire måneders kampagne med 100 stykker indhold om måneden og 5.000 afledte versioner. Kampagnen skal nå 50 millioner visninger om måneden, primært rettet mod unge amerikanere via TikTok, Instagram og YouTube.
En anden plan, udarbejdet af den republikanske konsulent Chad Schnitger, fokuserer på “bibelsk begrundet kommunikation” i vestamerikanske kirker for at vende det dalende evangelikale engagement. Projektet omfatter ifølge de indleverede filer “den største geofencingkampagne i USA’s historie”, der via mobilsporingsdata skulle identificere og målrette millioner af kirkegængere med pro-israelske budskaber.
Samtidig beskrives forsøg på at påvirke generative AI-tjenester, herunder ChatGPT, gennem en “Search and Language Operation”, der skal forme, hvordan sprogmodeller omtaler Israel. Israels udenrigsministerium afviser dog, at geofencing og betaling af influencere er gennemført, og betegner beskyldningerne som “en del af en organiseret desinformationskampagne mod Israel”.
Baggrunden for indsatsen er et markant opinionsskift i USA. Ifølge flere målinger gengivet af NPR er støtten til Israel blandt unge konservative og evangelikale kristne faldet dramatisk siden Gaza-krigens begyndelse. Hvor over to tredjedele tidligere støttede Israel ubetinget, er tallet blandt unge under 35 nu nede på en tredjedel.
Konservative mediekendisser og kommentatorer som Tucker Carlson og Candace Owens har åbent kritiseret relationen til Israel, mens andre på den ekstreme højrefløj bruger krigen til at genoplive antisemitiske myter. Den evangelikale præst Jackson Lahmeyer siger, at “noget fundamentalt er ved at ændre sig i samtalen om Israel, især online”. Ifølge forskere ved University of Maryland og Wisconsin er det en historisk vending: de konservative kristne, der i årtier har været Israels stærkeste amerikanske støtter, er ikke længere entydigt loyale.
Det var dagens Gâzâ Brîef. Vi er tilbage i morgen med næste overblik. /Poyâ Pâkzâd