Et år efter våbenhvilen mellem Israel og Hamas er Gaza stadig under belejring, delt i to, ramt af akut hungersnød og uden udsigt til en egentlig fred. Mens israelske styrker fortsat besætter over halvdelen af området, har USA etableret et nyt militært ledelsescenter i det sydlige Israel, som nu har overtaget rollen som overordnet koordinator for nødhjælpen. Ifølge Washington Post er det såkaldte Civil-Military Coordination Center (CMCC) bemandet med omkring 200 amerikanske soldater og repræsentanter fra over 40 lande og organisationer. Centeret skal sikre fordelingen af humanitær bistand til Gaza og i sidste ende overvåge en international styrke, som under våbenhvileaftalen skal erstatte israelsk tilstedeværelse på jorden.
Men hjælpen når knap frem. Israel tillader stadig kun lastbiler at passere gennem to grænseovergange, og ifølge FN’s Verdensfødevareprogram er der fortsat ingen direkte leverancer til den nordlige del af Gaza, hvor sulten er mest akut. Mange af de lastbiler, der får adgang, transporterer kommercielle varer, som kun få palæstinensere har råd til. Jan Egeland, generalsekretær for Flygtningehjælpen, kalder den amerikanske involvering et “positivt skridt”, men tilføjer, at USA’s troværdighed afhænger af, om blokaden reelt ophæves. Siden våbenhvilen trådte i kraft den 10. oktober, har israelske styrker ifølge Gazas sundhedsministerium dræbt mindst 241 mennesker og såret mere end 600.
Midt i denne våbenhvile, der formelt stadig består på papiret, udleverede Hamas i søndags liget af den israelske soldat Hadar Goldin, der blev dræbt under krigen i 2014. Ifølge The Times of Israel og den palæstinensiske nyhedstjeneste WAFA blev Goldins rester fundet i en tunnel under Rafah sammen med flere Hamas-krigere. Overdragelsen skete, mens israelske fly fortsatte angreb i den sydlige del af Gaza.
Under murbrokkerne ligger mange stadig begravet. Ifølge lokale redningshold i Gaza ligger over 10.000 mennesker under de sammenstyrtede boligblokke efter to års bombardementer, der har lagt størstedelen af Gaza øde hen. En talsmand for gruppen, Aladdin al-Aklouk, beskriver Gaza som en massegrav og opfordrer verdenssamfundet til at sende udstyr og specialister for at hente ligene op. FN anslår, at fjernelsen af de mere end 60 mio. tons bygningsaffald vil tage mindst syv år, selv hvis hundredvis af lastbiler arbejder i døgndrift. Israel har ifølge rapporterne forhindret indførslen af tunge maskiner, hvilket har tvunget lokale indbyggere til at grave med skovle og bare hænder.
Ifølge The Guardian beskriver israelske soldater i den nye britiske dokumentar Breaking Ranks: Inside Israel’s War et sammenbrud af alle militære normer under krigen i Gaza. De fortæller, hvordan civile blev dræbt efter tilfældige vurderinger, og hvordan enhver mand mellem 20 og 40 år blev anset som fjende. Flere bekræfter, at hæren brugte palæstinensere som menneskelige skjolde i såkaldte “mosquito-missioner”, hvor civile blev sendt ind i tunneller med telefoner i vesten, så hæren kunne kortlægge terrænet. Andre vidner om soldater, der skød mod civile, som forsøgte at nå frem til nødhjælp. Ifølge FN er mindst 900 mennesker blevet dræbt i nærheden af de amerikansk- og israelsk-kontrollerede nødhjælpscentre.
Samtidig viser amerikanske regeringsdokumenter, at Biden-administrationen internt diskuterede, hvorvidt Israels fremfærd udgjorde krigsforbrydelser. Ifølge Huffington Post modtog regeringen i slutningen af 2024 embedsfolks juridiske vurderinger, der rejste alvorlig tvivl om lovligheden af Israels krigsførelse i Gaza. Advarslerne om muligt amerikansk medansvar blev afvist, og samarbejdet med Israel fortsatte uændret.
Bidens Mellemøstrådgiver Brett McGurk beskrives i artiklen som den mest ihærdige modstander af et kursskifte, mens udenrigsminister Antony Blinken ifølge avisens kilder rejste spørgsmålet, om Israels handlinger beløb sig til etnisk udrensning. Regeringen fastholdt støtten, selv efter embedsfolkene påviste en risiko for juridisk medansvar. Ansvaret blev efterladt til Donald Trump.
Da Trump overtog embedet, videreførte han den militære og politiske støtte til regeringen i Tel Aviv og lod Israel blokere nødhjælp i to måneder, indtil FN formelt konstaterede hungersnød i det nordlige Gaza. Trump forsøgte siden at forvandle våbenhvilen til et politisk projekt, det såkaldte “20-punktsprogram”, og søger nu at få FN’s Sikkerhedsråd til at godkende en resolution, der vil give planen international legitimitet og oprette en “International Stabilization Force” med mandat til at afvæbne Hamas.
Flere arabiske og muslimske lande har udtrykt villighed til at deltage i en sådan styrke, men kun i en overvågende rolle, ikke som krigsførende part. Jordans kong Abdullah har udtalt til BBC, at ingen stat ønsker at “løbe rundt i Gaza med våben”. Resolutionen nævner hverken palæstinensisk medbestemmelse eller kontrol og ville i praksis placere Gaza under en fælles amerikansk-israelsk forvaltning. Analytikere vurderer, at forslaget næppe vil få de nødvendige stemmer i FN’s Sikkerhedsråd.
Ifølge Haaretz ankom Jared Kushner mandag til Israel for at drøfte Gaza-planen med Benjamin Netanyahu. Hvad mødet skal handle om, er ikke officielt bekræftet, men besøget følger kort efter, at Kushner ved åbningen af det amerikansk-ledede Civil-Military Coordination Center i Kiryat Gat fremlagde sin vision for genopbygningen af Gaza. Her talte han om at starte byggeriet i de områder, hvor den israelske hær stadig står, så palæstinenserne, som han sagde, “får et sted at bo og arbejde”.
Haaretz beskrev dengang idéen som en genoplivning af doktrinen om “økonomisk fred”. Det vil sige troen på, at palæstinenserne vil acceptere at leve under en besættelse, hvis blot de får lønarbejde. Avisen advarede dengang om, at planen i praksis ender med at dele Gaza efter samme mønster som Vestbredden, hvor Israel kontrollerer den ene del, og det palæstinensiske selvstyre reduceres til et administrativt mellemled.
På Vestbredden fortsætter volden med at eskalere. Lørdag blev Reuters-fotografen Raneen Sawafta og hendes sikkerhedsrådgiver, Grant Bowden, overfaldet af israelske bosættere under olivenhøsten nær landsbyen Beita syd for Nablus. Ifølge øjenvidner kom omkring 50 maskerede mænd fra en ulovlig bosætterudpost og angreb palæstinensiske bønder, aktivister og journalister med sten og stave. Sawafta blev slået, mens hun lå på jorden, og hendes kameraudstyr smadret.
Begge bar presseveste og hjelme tydeligt mærket “Press” og måtte efterfølgende indlægges i Nablus. Reuters har opfordret de israelske myndigheder til at retsforfølge gerningsmændene. Ifølge FN’s humanitære kontor, OCHA, blev der i oktober registreret 264 bosætterangreb – det højeste antal siden registreringen begyndte i 2006 – og over 1.500 siden årets begyndelse.
Samtidig har Israels forsvarsministerium godkendt nye udbygninger af 13 bosættelser på Vestbredden, heriblandt flere, der indtil for nylig blev betragtet som ulovlige udposter. Det skriver Times of Israel. Processen, ledet af Yehuda Eliyahu under finansminister Bezalel Smotrichs myndighed, giver bosættelserne formel status og åbner for yderligere planlægning og byggeri. Blandt dem er Sa Nur i den nordlige del af Vestbredden, en bosættelse, der blev rømmet i 2005, men som nu ventes genetableret. Smotrich kalder beslutningen “zionisme i sin reneste form” og sagde, at den “konsoliderer bosættelserne som en fast del af Israels territoriale virkelighed”.
Den israelske magtudøvelse rækker ud over de besatte områder. I det sydlige Libanon er mindst fire mennesker blevet dræbt i nye israelske luftangreb, angiveligt rettet mod Hizbollah. Ifølge Responsible Statecraft sker angrebene med stiltiende amerikansk accept. Den tidligere israelske ambassadør i Washington, Michael Herzog, har på et seminar i USA bekræftet, at der under Bidens regering fandtes en fortrolig forståelse med Israel, som gav landet grønt lys til at bombe i Libanon trods den officielle våbenhvile. Ordningen gav Israel ret til at “handle mod trusler”, så længe USA blev orienteret på forhånd.
Samtidig bevæger regionen sig mod en ny og muligvis større konflikt. Ifølge The New York Times, YNet og Times of Israel vurderer både israelske og regionale embedsmænd, at endnu en krig mellem Israel og Iran blot er et spørgsmål om tid. Præsident Trump fastholder, at amerikanske luftangreb i juni “udslettede” Irans atomprogram, men kilder i regionen tvivler på, at ødelæggelsen var så omfattende. Ifølge The New York Times har Iran stadig et lager af højt beriget uran, som – afhængigt af hvem man spørger – enten ligger begravet under ruiner, som Iran selv hævder, eller er flyttet til et ukendt sted, som israelske embedsmænd påstår.
Den internationale atomaftale fra 2015, som begrænsede Irans uranberigelse og muliggjorde omfattende inspektioner, brød reelt sammen, da Donald Trump trak USA ud af den i 2018. Biden-regeringen valgte ikke at genoptage aftalen, som formelt udløb i oktober, og de amerikanske sanktioner er siden blevet genetableret. Ifølge The New York Times mener israelske og regionale embedsmænd, at Iran arbejder på et nyt berigelsesanlæg, omtalt som ’Pickaxe Mountain’, hvortil internationale inspektører nægtes adgang. Resultatet er, som avisen beskriver det, et fastlåst forløb uden forhandlinger, uden uafhængig kontrol og uden klarhed over landets faktiske uranbeholdning.
Flere eksperter citeret i artiklen advarer om, at dette vakuum gør en ny israelsk offensiv sandsynlig. Ali Vaez fra International Crisis Group siger, at iranske missilfabrikker arbejder døgnet rundt og forbereder sig på at kunne affyre to tusind missiler samtidig for at overvælde Israels forsvar. Israelske embedsmænd beskriver krigen i juni som uafsluttet og signalerer, at de er parate til at angribe igen, hvis Iran bevæger sig tættere på atomvåben.
Samtidig beskriver kilder i artiklen Iran som mere isoleret fra Vesten end i årtier, men stadig i stand til at skabe ustabilitet gennem sine militære styrker og allierede i Libanon, Yemen og Irak. Suzanne Maloney fra Brookings Institution siger, at Iran “er svagere end på noget tidspunkt siden den amerikanske invasion af Irak, men ikke så svagt, at det er uden betydning”. Arabiske lande som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater forsøger at balancere forholdet til et svækket Iran. De ønsker at bevare forbindelserne til Teheran, men samtidig at cementere det nye magtforhold.
Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, sagde i sidste uge, at “Amerikas arrogante natur accepterer intet andet end overgivelse”, og udenrigsminister Abbas Araghchi afviste amerikanske krav om direkte forhandlinger og en total standsning af uranberigelsen. Han sagde, at Iran kun vil acceptere indirekte samtaler, hvis USA garanterer ingen nye angreb eller sanktioner og yder erstatning for krigsskader. Alle sammen krav, som Washington har afvist.
Ifølge The New York Times hersker der i Teheran en intern uenighed om vejen frem. Nogle embedsmænd ønsker kompromis med Trump, andre mener, at forhandlinger er nytteløse. Begge lejre deler dog samme konklusion: at en ny konfrontation med Israel er uundgåelig.
Rafael Grossi, direktør for IAEA, siger til Financial Times, at størstedelen af Irans berigede uran sandsynligvis har overlevet krigen, men at dets status er uklar uden inspektioner. Han anslår mængden til omkring 400 kg uran beriget til 60 pct. Det er tæt på, men ikke på niveau med våbenklassificeret materiale, der kræver uran beriget til 90 pct.
Mens den offentlige retorik kredser om atomtruslen, peger artiklen også på noget andet: et farligt tomrum, hvor diplomati og inspektion er helt ude af billedet, og hvor hver part forbereder sig på den krig, alle siger, de vil undgå.
Midt i alt dette udstedte Tyrkiet fredag arrestordrer mod Benjamin Netanyahu og 36 andre israelske embedsmænd, heriblandt forsvarsminister Israel Katz og sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir, for forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab i Gaza. Ifølge anklagemyndigheden i Istanbul omfatter sigtelserne både krigsforbrydelser begået i selve Gaza og mod en nødhjælpsflotille, som Israel standsede sidste måned. Regeringen i Tel Aviv har afvist tiltalen som et “PR-stunt” fra præsident Erdogan.
The Guardian har dokumenteret, at Israel holder hundredvis af palæstinensere fra Gaza fanget i et underjordisk fængsel inde i Israel, kaldet Rakefet, hvor de aldrig ser dagslys og lever under forhold, som en tidligere israelsk fængselsdirektør allerede i 1980’erne beskrev som “for umenneskelige til nogen som helst fange”. Ifølge menneskerettighedsadvokater, der har besøgt fængslet, bliver de indsatte holdt fastlænkede, udsat for vold og systematisk frataget mad, søvn og kontakt med omverdenen. En af de tilbageholdte, en sygeplejer fra Gaza, har ifølge sine advokater ikke set sollys siden januar.
Rakefet-fængslet er blot ét af mange steder, hvor Gaza-krigens logik fortsætter, selvom den formelt er erklæret afsluttet. Det er i øvrigt i dag, at det israelske parlament skal stemme om et omstridt forslag om at indføre dødsstraf mod terrordømte palæstinensere. Vi følger op på dette i morgen, når vi kender stemmeresultatet.
Det var dagens Gâzâ Brîef. Situationen ændrer sig dag for dag, men mønstret er det samme: Vi står med en våbenhvile uden fred, en nødhjælp uden adgang og en hverdag under vedvarende besættelse og blokade. Plus ça change, plus c’est la même chose. Denne nyhedsbriefing eksisterer uafhængigt, uden sponsorinteresser og uden annonceindtægter, kun drevet af viljen til at holde offentligheden orienteret. Vi er tilbage i morgen. /Poyâ Pâkzâd