Rettelse: I gårsdagens brief sneg der sig en åbenlys fejl ind. Det blev skrevet, at våbenhvilen havde varet et år. Det var naturligvis en glipser. Våbenhvilen har formelt været gældende i fire en halv uge, men har været brudt gentagne gange, siden den trådte i kraft den 10. oktober. Senest mandag, hvor to palæstinensere, heriblandt et barn, blev dræbt af et israelsk droneangreb i det sydlige Gaza.
Ifølge det palæstinensiske nyhedsbureau WAFA blev de to dræbt, da en drone affyrede et missil mod en gruppe civile i byen Bani Suheila øst for Khan Younis. Den israelske hær erkendte angrebet og kaldte ofrene “terrorister”, men hævdede ikke, at de var bevæbnede. Optagelser fra Anadolu Agency viser pårørende, der begræder de dræbte ved Nasser-hospitalet.
Dagen forinden blev en anden civil dræbt i et telt i samme område, som lokale beboere beskrev som værende uden for den såkaldte “gule linje” – et ubestemt grænsebælte, hvor israelske styrker har givet sig selv tilladelse til at skyde enhver, der nærmer sig. Ifølge Gazas sundhedsministerium har israelske angreb siden 10. oktober dræbt 242 palæstinensere og såret 622, trods den amerikansk-støttede våbenhvileaftale.
Borgmesteren i Bani Suheila, Hamdan Radwan, fortæller til Al Jazeera, at “hvert to-etagers hus” inden for den gule linje bliver ramt og jævnet med jorden.
Mens bombardementerne fortsætter, kæmper tusinder af familier stadig for at finde deres døde og savnede. Ifølge +972 Magazine er over 11.000 palæstinensere, hovedsageligt kvinder og børn, forsvundet siden oktober 2023. Nogle ligger under murbrokker, andre menes at være fængslet i Israel. Mange af ligene, der returneres som led i våbenhvilen, er uidentificerbare.
Ud af 315 lig, som Israel har returneret til Gaza, er kun 91 identificeret, ifølge Gazas sundhedsministerium. Flere af de døde viser tegn på tortur, rapporterer WAFA og Middle East Eye. Direktøren for det retsmedicinske institut ved Nasser-hospitalet, dr. Ahmed Dahir, siger, at nogle lig har skudsår i baghovedet og andre tegn på mishandling. De uidentificerede er begravet i massegrave i Deir al-Balah.
En palæstinensisk journalist fra Gaza beskriver i +972 Magazine, hvordan civile selv har måttet grave og begrave de døde under bombardementer, ofte uden at kende navnene. I et tilfælde blev over tyve mennesker begravet i en grøft, efter at redningsmandskab ikke kunne nå frem. “Jeg så et hoved uden krop og en krop uden hoved,” fortæller en mand fra Gaza City. Mange grave er siden blevet forstyrret af hunde og nye angreb. “Jeg er stadig hjemsøgt af mareridt,” siger journalisten, som optræder med pseudonym.
Ifølge Middle East Monitor har de israelske styrker siden oktober 2023 dræbt 254 palæstinensiske mediearbejdere, heraf 44 journalister. De fleste blev ramt, mens de dækkede nødhjælpsarbejde omkring hospitaler og UNRWA-lejre. Journalistforbundet kalder det en bevidst strategi for at lukke munden på den palæstinensiske presse, og kræver international beskyttelse af journalister i Gaza.
Også sundhedssektoren er et mål. The Intercept dokumenterer, at mindst 95 palæstinensiske sundhedsarbejdere, heraf 80 fra Gaza, fortsat er fængslet uden sigtelse i Israel. Mange blev taget direkte fra hospitaler og ambulancer, mens de arbejdede. Amnesty International kalder det vilkårlig internering af civile. En af de tilbageholdte er Anis al-Astal, direktør for ambulancetjenesten i det sydlige Gaza, der blev arresteret i december 2023 under en evakueringsmission, som ifølge kolleger var koordineret med Israel. Hans kone, selv paramediciner, har ikke hørt fra ham siden.
En anden kollega, Hamdan Anaba, døde i israelsk varetægt. Hans krop er endnu ikke udleveret. Ifølge Physicians for Human Rights Israel er mindst 75 palæstinensere, heriblandt fem sundhedsarbejdere, døde i israelsk fangenskab siden oktober 2023. Den tidligere hospitalsdirektør Ahmed Mhanna, som blev løsladt under våbenhvilen, fortæller, at han under sin 22 måneder lange fængsling blev udsat for vold, tortur og sult: “Vi blev holdt i bure, udsat for kulde og ydmygelse,” siger han. Da han vendte hjem, var han 30 kg lettere, og hans hospital ødelagt.
Ifølge Reuters indsamlede amerikanske efterretningstjenester allerede sidste år materiale, som viste, at israelske militærjurister internt betvivlede lovligheden af flere israelske operationer i Gaza. Fem tidligere amerikanske embedsmænd beskriver, hvordan debatten i Washington endte uden konsekvenser, fordi USA ikke havde “egen evidens” for, at Israel bevidst dræbte civile. Støtten fortsatte uændret, og ifølge kilderne forsvandt enhver diskussion herom, da Trump overtog embedet.
Mens livet i Gaza er opløst, samles diplomater og strateger om planer for Gazas “stabilisering”. Mandag mødtes Jared Kushner med premierminister Benjamin Netanyahu i Tel Aviv for at drøfte Gazas fremtid. Ifølge den Netanyahu-tætte avis Israel Hayom diskuterede deltagerne en amerikansk plan, hvor israelsk-støttede arabiske militser i Gaza, herunder en gruppe med kendte forbindelser til Islamisk Stat, skal opretholde “orden” i Gaza. Gruppen ledes af Yasser Abu Shabab, der tidligere har indrømmet at have plyndret nødhjælpslastbiler.
Amerikanske embedsmænd har ifølge avisen haft direkte kontakt med ham. Kushner skal også have foreslået, at genopbygning kun tillades i israelsk-kontrollerede zoner for at presse Hamas til at afvæbne sig. Flere arabiske lande har afvist planen, da den kan føre til en permanent besættelse.
USA’s planer stopper ikke her. Ifølge Jerusalem Post planlægger Washington at opføre en stor militærbase på grænsen mellem Israel og Gaza med plads til tusindvis af amerikanske soldater. Basen skal indgå i fremtidige “stabiliseringsindsatser” og give USA mulighed for direkte kontrol over udviklingen. Israelske kilder i IDF siger, at de enten ikke kender til projektet eller kun har hørt om det perifert. Et mindre koordineringscenter med amerikanske officerer åbnede allerede i Kiryat Gat i oktober.
Men selv i Washington hersker der ifølge Politico tvivl om, hvorvidt en international stabiliseringsstyrke overhovedet kan etableres. Interne dokumenter viser, at Trumps fredsplan er fanget mellem to faser: våbenhvile og humanitær indsats på den ene side, afvæbning og “transitional Palestinian governance” på den anden. Ingen ved, hvem der skal bemande det såkaldte Board of Peace, eller hvor magten ender. Indonesien, Aserbajdsjan, Pakistan og Tyrkiet har meldt sig villige, men Israel har afvist tyrkisk deltagelse. “Alle flyver i 40.000 fods højde, men ingen taler om taktik,” siger en amerikansk embedsmand.
I Israels nærområde fortsætter kampene. Ifølge Times of Israel har israelske luftangreb i det sydlige Libanon dræbt mindst tre mennesker det seneste døgn. IDF hævder, at de var tilknyttet Hizbollah, men har som vanligt ikke fremlagt beviser herfor. Libanons hær afviste samtidig israelske krav om at ransage private hjem for våben og advarede om risikoen for borgerkrig. Times of Israel skriver, at IDF forbereder “dage med kamp” i Libanon og allerede har gennemført to jordoperationer inde på libanesisk territorium.
Samtidig advarer israelske medier om en mulig ny krig mod Iran. Ifølge Times of Israel og Jerusalem Post har en højtstående israelsk embedsmand udtalt, at målet er at “vælte det iranske regime” inden udløbet af Trumps præsidentperiode. Efter juni-krigen, hvor 32 israelere og over 1.000 iranere blev dræbt, overvåger Israel nu Irans genopbygning af sit missilarsenal. Kilder siger til israelske Channel 13, at Israel i næste krig vil “reagere langt mere aggressivt”. Iran afviser, at landet udvikler atomvåben, men har nægtet adgang for inspektører til flere anlæg.
På hjemmefronten har regeringen i Tel Aviv fremsat og fået andenbehandlet en lov om dødsstraf for “terrorister”, fremsat af Itamar Ben-Gvirs højreekstreme parti Otzma Yehudit (Jødisk Magt). Loven møder modstand fra det ultraortodokse parti Degel HaTorah, hvis åndelige leder advarer om, at den vil “forårsage blodsudgydelser”. Ben-Gvir afviser kritikken som “venstreorienteret svaghed” og kræver fuld opbakning fra de religiøse partier.
Forslaget fik 39 stemmer for og 16 imod, inklusive Netanyahus opbakning Flere partier boykottede afstemningen, som PLO i øvrigt fordømte som “en politisk, juridisk og humanitær forbrydelse”. Flere palæstinensiske organisationer advarede i sidste uge om, at lovforslaget markerer et brud med enhver retslig norm. Loven skal nemlig gælde med tilbagevirkende kraft og træder i kraft fra det øjeblik, den bliver vedtaget. Organisationerne beskriver det som uden fortilfælde i Israels lovgivning. Ifølge grupperne er hensigten klar: at skabe et juridisk grundlag for massehenrettelser af palæstinensiske fanger.
Ben-Gvir kaldte loven et middel til at “afskrække arabisk terror” og sagde efter afstemningen, at “terrorister fremover kun vil blive løsladt i helvede”. Han skulle efter sigende have uddelt slik til alle parlamentarikerne efter afstemningen. Loven skal gennem fire behandlinger i alt, før den kan træde i kraft.
På Vestbredden har bosættervolden mod palæstinenserne slået rekorder. Ifølge FN’s humanitære kontor OCHA har oktober været den mest voldelige måned siden 2006. I omegnen af 264 bosætterangreb, i gennemsnit otte om dagen. Over 4.000 oliventræer og 77 landsbyer er blevet ramt. FN’s nødhjælpskoordinator Tom Fletcher kalder det en “eksplosiv optrapning” og kræver, at Israel stilles til ansvar. Én ud af fem dræbte palæstinensere i Vestbredden i år var et barn. I Umm al-Kheir i Hebron-provinsen har israelske myndigheder udstedt nedrivningsordrer for en tredjedel af landsbyens huse, herunder en børnehave og en klinik. 70 mennesker risikerer at blive hjemløse. Bosættere har samtidig etableret en ny udpost tæt på landsbyen, trods et retsligt påbud.
I New York Times skriver den israelske analytiker Mairav Zonszein, at der “ikke er nogen våbenhvile på Vestbredden”. Hun beskriver, hvordan bosættere og soldater dagligt angriber palæstinensiske bønder under olivenhøsten, og hvordan volden har nået det højeste niveau siden FN begyndte at registrere angreb i 2006. Over tusind palæstinensere er blevet dræbt siden oktober 2023, hver femte et barn, mens tusinder er fordrevet, og nye militære barrierer har gjort bevægelsesfrihed næsten umulig.
Ifølge Zonszein har finansminister Bezalel Smotrichs politik gjort besættelsen permanent. Han har godkendt omkring 50.000 bosætterboliger, erklæret store dele af Vestbredden for israelsk statseje og ændret jordregistreringen, så palæstinensere lettere mister ejendomsretten. Hun kalder det “de facto anneksion” og advarer om, at Vestens accept af den nuværende tilstand reelt giver Israel frie hænder til at fortsætte, og til sidst “gøre på Vestbredden, hvad det allerede har gjort i Gaza”.
Det var dagens Gâzâ Brîef. Jeg vender tilbage i morgen med nyt overblik. Tak til jer, der læser med og holder briefen i live. /Poyâ Pâkzâd