Ifølge israelske og amerikanske medier planlægger USA at opføre en stor militærbase nær grænsen til Gaza. Byggeriet, der ifølge det israelske medie Shomrim anslås at koste omkring en halv milliard dollars, skal kunne huse tusindvis af amerikanske og internationale soldater, der får til opgave at overvåge våbenhvilen.
USA har allerede en mindre post i det sydlige Israel, det såkaldte Civil-Military Coordination Center, hvor 200 amerikanske soldater koordinerer nødhjælp og våbenhvileaftalens gennemførelse. Over for mediet Shomrim beskriver en israelsk ‘sikkerhedskilde’ ideen om en større amerikansk base som et historisk brud med Israels traditionelle modvilje mod international tilstedeværelse i de besatte områder.
Bloomberg har afsløret et internt udbudsdokument, hvor den amerikanske flåde har anmodet om et prisoverslag for en militærbase med kapacitet til at huse 10.000 personer i 12 måneder. Det Hvide Hus’ talsperson nedtoner nyheden og afviser over for mediet, at der foreligger en godkendt plan fra det Hvide Hus. Kravene i udbudsdokumentet er bl.a. en “omfattende sikkerhedsplan, der indeholder procedurer for adgangskontrol, trusselsrespons, hændelsesrapportering samt håndtering af hændelser med mange sårede eller dræbte.”
Diplomatiske kilder advarer ifølge Reuters om, at våbenhvilen risikerer at cementere en permanent israelsk besættelse på mere end halvdelen af Gazas territorium. Den såkaldte “gule linje”, som i dag adskiller de israelsk kontrollerede zoner fra resten af Gaza, udgør nu omkring 58 pct. af enklaven og rummer omkring 40 aktive militærinstallationer.
Frygten for, at den gule linje kan gå hen og blive en ny “grænse”, forværres af, at den amerikanske regering arbejder på en plan, der kun tillader genopbygning på den israelsk-kontrollerede side. Regeringen overvejer ifølge The Atlantic kun at genopføre boliger for palæstinensere, som er blevet forhåndsgodkendt af israelske efterretningsmyndigheder. Arabiske diplomater har advaret om, at forslaget i praksis vil skabe en ny form for israelsk styre over Gaza, som officielt skulle demilitariseres.
Hamas afviser fortsat enhver tanke om at afvæbne sig uden udsigten til en palæstinensisk stat, mens den israelske regering gentagne gange har afvist selve ideen om den.
Ifølge den regeringsvenlige avis Israel Hayom arbejder amerikanske embedsmænd desuden på at organisere lokale militser i Gaza, der skal erstatte Hamas i de israelsk-kontrollerede zoner. De såkaldte klanmilitser ledes af personer som Husam al-Astal og Yasser Abu Shabab, der begge tidligere har haft forbindelser til israelske sikkerhedsmyndigheder. Ifølge israelske og arabiske medier har USA og Israel drøftet planer om at anvende disse grupper til at sikre de “humanitære zoner” og forhindre kaos.
Abu Shabab har indrømmet militært samarbejde med Israel, men afviser at have ideologiske bånd til ISIS, selv om flere internationale medier har dokumenteret forbindelser mellem hans milits og tidligere ISIS-krigere i Sinai. Ifølge Le Monde og flere andre medier er gruppen impliceret i plyndringer af FN-nødhjælp, blandt andet et røveri i november sidste år, hvor mere end hundrede lastbiler med fødevarer og medicin blev stjålet under israelsk opsyn.
På jorden har Israel siden våbenhvilen, ifølge BBC’s gennemgang af satellitbilleder, jævnet hele boligområder med jorden i Rafah, Khan Younis og Gaza City. Over 1.500 bygninger er blevet sprængt i stykker i løbet af få uger i de zoner, hvor den israelske hær fortsat opererer.
IDF har ikke bestridt ødelæggelserne, men siger, at man blot “neutraliserer terrorinfrastruktur” i henhold til Trumps 20-punktsplan, der ifølge Israel tillader landet at destruere alle tunneler og våbenanlæg. I Abasan al-Kabira fortæller beboere, at deres hjem blev ødelagt flere uger efter våbenhvilen, og at lyden af kontrollerede sprængninger kunne høres fra teltene, hvor de nu bor.
UNICEF siger, at Israel fortsat blokerer nødhjælp. Ifølge organisationen nægter de israelske myndigheder at lade 1,6 millioner sprøjter og solcelledrevne køleskabe passere grænsen til Gaza.
Udstyret, der skal bruges til massevaccinationer af børn, har siddet fast i tolden siden august. Israel anser sprøjter og køleskabe for dual-use-varer, som potentielt kan anvendes til militære formål, og COGAT, den israelske militære enhed, der kontrollerer nødhjælpen, har ikke ønsket at kommentere sagen.
Den lokale menneskeretsorganisation Palestinian Centre for Human Rights (PCHR) har offentliggjort en lang rapport om systematisk seksuel tortur i israelsk fangenskab. Organisationens jurister har indhentet vidneudsagn fra løsladte fanger, både kvinder og mænd, som beskriver voldtægter, overgreb med genstande og angreb begået af soldater og militærhunde.
I rapporten fortæller en kvinde, at hun blev tvunget til at stå nøgen under afhøring, mens israelske soldater filmede hende og truede med at voldtage hendes datter i rummet ved siden af. En anden kvinde fortæller, at hun blev voldtaget flere gange og filmet nøgen under afhøringer. De to vidnesbyrd er blandt flere, som PCHR’s jurister har nedfældet i rapporten.
Mens hundredvis fortsat tilbageholdes i israelsk fangenskab, vokser volden på Vestbredden. I denne uge satte israelske bosættere ild til fabrikker og marker mellem Nablus og Tulkarem. Videooptagelser viser lastbiler i flammer, og ifølge hæren blev fire palæstinensere såret, mens bosættere også angreb israelske soldater, der forsøgte at standse urolighederne.
Ifølge Haaretz har hæren i årets første ti måneder registreret 704 bosætterangreb mod palæstinensere, flere end i hele sidste år. Det israelske efterretningsvæsen anklages samtidig for at se gennem fingrene med volden under politisk pres fra ministre og religiøse ledere i regeringen.
FN’s kontor for humanitære anliggender (OCHA) har registreret endnu flere angreb og betegner oktober som den mest voldelige måned på Vestbredden, siden organisationen begyndte sine målinger i 2006.
I det besatte Østjerusalem fordrives palæstinensere fortsat fra deres hjem. Ifølge +972 Magazine blev to familier i weekenden tvangsfjernet fra deres ejendomme i Silwan, tæt ved al-Aqsa, efter at Højesteret gav medhold til den højrenationalistiske organisation Ateret Cohanim. Den 72-årige Asmahan Shweikeh, der har boet i huset hele sit liv, blev båret ud på båre, efter at have mistet bevidstheden, mens politiet smed familiens ejendele ud på gaden. Samtidig blev familien Odeh fjernet fra underetagen i samme bygning. Kort efter hejste bosættere israelske flag på taget og begyndte at feste, mens de lokale så til.
Ateret Cohanim har i årevis ført sager for at overtage palæstinensiske hjem i Silwan med støtte fra israelske ministerier og domstole, beretter +972-Magazine. Organisationen hævder at handle på vegne af en jødisk fond fra 1899, som britiske og senere israelske myndigheder anerkendte som ejere af jorden i begyndelsen af 2000’erne. Palæstinensiske familier, der har boet der i generationer, har ingen tilsvarende mulighed for at kræve ejendom tilbage.
Ifølge lokaludvalgets formand Zuheir Rajabi har omkring 700 beboere i Batan al-Hawa nu verserende sager og rydningsordrer hængende over sig. Myndighederne forhaler sagerne og spreder udsmidningerne over tid for at undgå protester. På samme dag som Shweikeh og Odeh blev fjernet, modtog den nærliggende Rajabi-familie en ny udsmidningsordre, der træder i kraft 1. december.
Flere beboere fortalte, at de gennem uger havde oplevet chikane fra bevæbnede bosættere og politi, som gentagne gange mødte op for at fotografere og kortlægge deres hjem. Ifølge Rajabi er hensigten at isolere hver familie, så ingen kan forsvare sig samlet, og frygten kan brede sig fra hus til hus.
Mens de juridiske anneksionssager udspiller sig i Jerusalem, skrider ytringsfriheden tilbage i selve Israel. Knesset har netop vedtaget første behandling af et lovforslag, der skal gøre den såkaldte Al Jazeera-lov permanent.
Loven giver regeringen ret til at lukke udenlandske medier og blokere indhold uden domstolskontrol. Loven blev oprindeligt brugt til at lukke Al Jazeera i 2024 og til midlertidigt at beslaglægge udstyr fra Associated Press.
Den udvidede version giver kommunikationsministeren mulighed for at beordre fjernelse af indhold fra internetplatforme og endda lade forsvarsministeriet afbryde satellitsignaler. Ifølge den israelske menneskerettighedsorganisation ACRI er forslaget “udemokratisk i sit væsen” og en del af regeringens bredere forsøg på at bringe pressen under politisk kontrol.
Mens bosættervolden og annekteringspolitikken fortsætter i de besatte områder, har Israel udvidet sine militære aktiviteter i Libanon. Ifølge lokale medier bygger den israelske hær nu en mur flere kilometer inde på libanesisk territorium, nær landsbyerne Maroun al-Ras og Aitaroun. Israelske medier beskriver formålet som beskyttelse af såkaldte “strategiske positioner”, små militære forposter, som hæren etablerede under invasionen sidste år og siden har nægtet at forlade.
I de seneste uger har israelske styrker sprængt boliger i de sydlige grænsebyer Aitaroun og Houla og gennemført natlige razziaer mod landsbyer, som ifølge hæren skjuler Hezbollah. Libanesiske brandfolk kæmper samtidig med at slukke brande udløst af de gentagne israelske bombardementer.
Ifølge data fra forskningsorganisationen ACLED, der systematisk dokumenterer væbnede konflikter verden over, gennemførte den israelske hær over 130 luftangreb i oktober alene, heraf flere mod fabrikker, brændstofdepoter og værksteder i det sydlige Libanon og i Bekaa-dalen. Kritikere i Libanon mener, at angrebene skal forhindre genopbygning og hindre de fordrevne i at vende hjem.
Libanons FN-ambassadør Ahmad Arafa advarede i denne uge FN’s Generalforsamling i New York om, at murbyggeriet og de fortsatte luftangreb truer våbenhvilen fra november sidste år. Ifølge Arafa risikerer udviklingen at skabe et sikkerhedsvakuum, netop som medlemslandene drøfter UNIFIL-styrkens fremtidige mandat og forbereder dens gradvise tilbagetrækning. Ifølge UNIFIL’s talsmand Dany Ghafri har Israel siden våbenhvilen i november 2024 krænket libanesisk luftrum mere end 7.000 gange.
Libanon beskylder desuden Israel for fortsat at besætte dele af sit territorium og for at skabe såkaldte “bufferzoner” på libanesisk jord. Landet fordømmer også gentagne israelske angreb på UNIFIL’s personale og stillinger.
Det var dagens Gâzâ Brîef. Jeg samler trådene igen i morgen. Tak til de mere end 1.000 tilmeldte, der læser med til daglig, og ikke mindst til jer, der deler nyhedsbrevet videre, så det fortsat kan vokse. /Poyâ Pâkzâd