Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Chicagos berømte gangsterboss Al Capone havde rigeligt med forbrydelser på samvittigheden: afpresning, bestikkelse, røverier, spiritus- og narkosmugleri, prostitution, gambling og selvfølgelig drab i lange baner. Men det er velkendt, at det ikke var noget af det, som den amerikanske regering havde held med at bure ham inde for. Næ, i sidste ende var det skattesvig – altså nogle skattemæssige teknikaliteter – man knaldede ham på i 1931. Hen over en periode på fem år havde han af en en samlet indkomst på lidt over en million dollars snydt skattevæsenet for 215.000 dollars (dog svarende til godt 4,5 mio. dollars i 2025-penge).
Det lyder tåbeligt. Hvorfor havde Capone ikke styr på sin skat? På den anden side: Hvis man er kriminel på det niveau, er man det vel langt ind i knoglerne; det ville have været underligt at være moralsk og pletfri med sine skattebetalinger, hvis man var lovbryder på alle andre områder. Hvis folk ikke har nogen moral, ikke selv kan kende forskel på rigtigt og forkert, må man finkæmme lovene for at finde nogle teknikaliteter at få dem ned med nakken på.
Energimæssigt gav det mening, da Danmark begyndte at bore efter olie i Nordsøen i 1960’erne. Klimamæssigt gav det mening, da Folketinget i december 2020 vedtog at indstille al indvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen fra 2050 som led i den grønne omstilling. Klimamæssigt virkede det derfor også hul i hovedet, da Energistyrelstyren 26. april 2024 gav tilladelse til, at der kunne hentes ny olie og gas op fra det såkaldte Hejre-felt, som ligger uudnyttet hen 300 kilometer fra den jyske vestkyst. Af forskellige tekniske årsager er der aldrig blevet hentet olie op fra Hejre-feltet, men nu skulle den britisk-schweiziske fossilgigant INEOS, som i 2017 overtog licensen til at bruge Hejre-feltet fra DONG (nu Ørsted), altså i gang. Og så lige “midt i en galopperende klimakrise”, som Greenpeace formulerede det dengang. Det virkede som galimatias. Forventningen var, at INEOS kunne hive 25.000 tønder olie op om dagen frem til 2047.
Klimaminister Lars Aagaard (M) forklarede det i februar 2024 med, at når det i 2020 var lykkedes statsminister Mette Frederiksens daværende regering at sætte en slutdato – år 2050 – for dansk olie- og gasudvinding, “så var det, fordi man accepterede, at de, der har fået tilladelser, skal have lov at køre det færdigt. Der var en pris, der måtte betales”.
Miljøbevægelsen Greenpeace og den noget mindre danske klimabevægelse Fossilfri Fremtid lagde mange kræfter i at få trukket udvindingstilladelsen tilbage. Særligt Esther Michelsen Kjeldahl fra Fossilfri Fremtid og Greenpeaces Danmarks klima- og miljøpolitiske leder Helene Hagel, var på barrikaderne. Hagel sagde i begyndelsen af 2024, at Greenpeace sammen med bevægelsens advokater havde brugt måneder på at undersøge, hvordan de juridisk kunne få udnyttelsen af Hejre-feltet stoppet.
Onsdag gav indsatsen bonus. På Energiklagenævnets hjemmeside kunne man læse, at nævnet “ophæver Energistyrelsens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling”. Med andre ord er Energistyrelsens godkendelse af Hejre-feltet blevet afvist. Projektet er sat på pause. Den korte forklaring er, at INEOS “ikke har redegjort tilstrækkeligt for de afledte klimakonsekvenser ved afbrændingen af den olie og gas, man vil hente op af undergrunden”.
Ifølge Helene Hagel ligger Energiklagenævnets afgørelse i tråd med afgørelser fra Storbritanniens højesteret, EFTA-domstolen og den europæiske menneskerettighedsdomstol: Borgere har krav på at kende klimakonsekvenserne, inden nye oliefelter åbnes: “Afgørelsen betyder, at både offentligheden og Christiansborg nu altid vil kende de helt konkrete konsekvenser for mennesker, klima og natur, før nye fossile projekter godkendes. Ingen regeringer eller styrelser vil længere kunne sige ja til nye projekter uden at have det fulde billede.”
Hvis man ikke kan knalde dem på deres moral, må man gøre det gennem juraen. /Oliver Stilling