Trækker i nødbremsen

Et forbud mod benzin- og dieselbiler er afgørende for, at EU kan nå sit mål om at blive klimaneutral i 2050. Det blev besluttet for flere år siden: Fra 2035 må ingen nye biler eller varevogne, der sælges inden for EU’s grænser, udlede CO2.

Således er beslutningen om at udfase forbrændingsmotorer en af forudsætningerne for, at EU kan opfylde det 2040-mål, som Det Europæiske Råd onsdag i sidste uge nåede til enighed om inden COP30. I dag står transportsektoren for størstedelen af EU’s samlede CO2-udledninger, hvoraf langt de fleste kommer fra biler og lastbiler.

Der er mange tal og årstal. Men det overordnede er, at 2040-målet, som Ministerrådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet nu skal forhandle om, indeholder en væsentlig udvanding af kravene til bilindustrien, der allerede nu er i gang med at omstille sig til primært at skulle sælge batteridrevne elbiler. Udvandingen skyldes især Tyskland og Italien, der krævede, at klimamålet skal inkludere undtagelser for køretøjer, der drives af det, de kalder “genanvendelige brændstoffer”, så de fortsat kan sælges efter 2035.

I det endelige 2040-forslag fra Det Europæiske Råd har Italien fået sikret en henvisning til såkaldte grønne brændstoffer som e-fuels, der godt nok udleder mindre CO2 end diesel- og benzinbiler, mens laboratorietests viser, at de forurener luften med giftige nitrogenoxider (NOx). Ligesom de både er dyre og energikrævende at producere.

Ifølge Federico Terreni, climate policy manager i tænketanken Transport & Environment i Bruxelles, der arbejder for grøn omstilling i transport- og energiindustrien, har Italien været kongemageren i forhandlingerne, fordi de selv sakker bagud på elbilsområdet.

Tal fra Kommissionen viser, at kun omkring 6 pct. af bilsalget i Italien kommer fra elbiler sammenlignet med 15 pct. i resten af EU.

“Italien klarer sig heller ikke godt på sine klimamål. De har forsøgt at udvande klimaintegritet og klimaambitioner, siden vi fik Melonis nye regering i 2022. Klimadagsordenen er blevet fuldstændig fjernet fra prioriteterne. Repræsentanter fra bilindustrien er blandt de mest magtfulde lobbyer,” siger Federico Terreni til Føljeton.

Timingen er “ikke tilfældig”, mener han.

“Den 10. december vil Kommissionen afsløre en ny bilpakke, som omfatter revisionen af ​​CO2-standarderne for biler og varevogne, batteriboosterstrategien, bilomnibus-initiativet, og – hvad vi synes er gode nyheder – et initiativ om en grønnere flåde, som er en god mulighed for at øge salget af ​​elbiler.”

Konkurrerer med Kina

Da et forbud mod forbrændingsmotorer i 2035 første gang blev fremlagt, blev det mødt med kritik fra den europæiske bilindustri. Siden har flere lande presset på for at udskyde deadlinen, herunder Portugal, Slovakiet og Rumænien. Det har også den tyske kansler Friedrich Merz, der siger, at en hård bagkant i 2035 ikke er “teknisk mulig”.

“Mere end 200 direktører og virksomhedsledere har offentligt opfordret EU til at stå fast på målet. De vil have udfaset biler med forbrændingsmotorer. Det er vigtigt, fordi de mener, at vi ved at svække standarderne vil miste konkurrenceevnen og – hvad der er endnu vigtigere – alle de investeringer, der er lavet i overgangen til elbiler, som i øvrigt går ret godt,” siger Federico Terreni til Føljeton.

Mens antallet af registrerede elbiler i EU er på vej op, gælder det også salget af dem, der er produceret i Kina. Den franske industrikommissær Stéphane Séjourné har også løftet sløret for, at de her vil fremlægge en plan for at gøre små elbiler billigere, så EU kan konkurrere med den kinesiske produktion.

“Vi kan ikke nå 2040-målet, selv ikke et svækket 2040-mål, uden en kraftig dekarbonisering i transportsektoren,” siger Federico Terreni, der ikke er imponeret over de mange undtagelser til 2040-målet, som torsdag er på dagsordenen i Bruxelles.

I Europa-Parlamentet skal stemme om sit kompromis, der i høj grad ligner det, som Det Europæiske Råd i sidste uge kom frem til under dansk formandskab: Op til fem pct. af de 90 pct., som EU skal reducere CO2-udledningen med inden 2040, kan findes i klimakreditter, hvor EU kan betale lande uden for unionen for at udlede på deres vegne. En del af reduktionerne skal findes ved at fjerne mere CO2 fra atmosfæren. Og nogle af dem skal altså findes ved en omstilling af transportsektoren.

Terreni konkluderer:

“Det er godt at se, at vi endelig har fået et resultat. Men det er bestemt ikke det bedste scenarie. Nu er det tid til at sikre, at Kommissionen fremsætter de bedste forslag, og at forhandlingerne om de mest afgørende politikområder næste år begrænser skaderne så meget som muligt.” /Emma Louise Stenholm