Kære læser, her følger ugens sidste nyhedsbrev.
To 15-årige drenge, Bilal Bahaa Ali Baaran og Muhammad Mahmud Abu Ayash, blev torsdag skudt og dræbt af israelske styrker ved Beit Omar nord for Hebron. Oplysningen stammer fra det palæstinensiske sundhedsministerium i Ramallah. Den israelske hær hævder, at de to var på vej til at udføre et angreb, men har ikke fremlagt dokumentation.
Samtidig rapporterer det palæstinensiske nyhedsbureau Wafa, at tre palæstinensere, herunder en 14-årig, blev såret af israelsk beskydning i Eizariya.
FN’s humanitære kontor OCHA har registreret det højeste antal bosætterangreb siden målingerne begyndte i 2006. Oktober alene rummer 266 angreb ifølge Reuters og OCHA, og indgår i et år med over 1.500 dokumenterede hændelser.
Torsdag blev også en moské i Deir Istiya nær Salfit sat i brand af israelske bosættere, ifølge Associated Press. Videomateriale viser forkullede koraner og racistisk graffiti på væggene. Det palæstinensiske udenrigsministerium betegner branden som et eksempel på den type vold, der følger højsæsonen for olivenhøst, hvor palæstinensiske bønder historisk er blevet opsøgt og angrebet i markerne. FN’s generalsekretær fordømmer hændelsen.
UNRWA’s seneste situationsrapport over Gaza-striben for perioden 3.-9. november beskriver gentagne sprængninger af boligblokke i områder med israelsk militær tilstedeværelse. OCHA registrerer samtidig fortsatte angreb nær den såkaldte gule linje, hvor civile fortsat bliver ramt.
Rapporten dokumenterer også en fortsat mangel på nødhjælpsudstyr. Israelske myndigheder afviser stadig indførsel af blandt andet nødhjælpskøretøjer, generatorer, vandpumper, hospitalsudstyr, undervisningsmaterialer og endda frisk kød. Manglen på materialer og værktøj betyder, at centrale vand- og spildevandslinjer ikke kan holdes i drift.
Trods det leverer UNRWA fortsat omkring en tredjedel af vandforsyningen i Gaza City og det nordlige Gaza. Et fælles initiativ fra UNICEF, WHO og UNRWA forsøger at genetablere vaccinations- og ernæringsprogrammer for 44.000 børn, der i to år har været afskåret fra basale sundhedsydelser.
Fra krigens begyndelse og frem til i dag er 381 UNRWA-ansatte blevet dræbt. UNRWA har registreret 943 angreb mod sine bygninger. I disse angreb er mindst 849 mennesker blevet dræbt og over 2.500 såret.
Siden Knesset den 28. oktober 2024 vedtog en lovpakke, der både udpeger UNRWA’s arbejde i de besatte områder som ulovligt og samtidig forhindrer israelske myndigheder i at have kontakt med organisationen, har FN-organisationens internationale personale været afskåret fra adgang til både Gaza og Vestbredden. Ifølge UNRWA’s situationsrapport har ingen internationale medarbejdere fået indrejsetilladelser siden januar 2025.
Vestbredden har samtidig sin egen humanitære krise. OCHA oplyser, at over 1.012 palæstinensere, heraf mindst 215 børn, er blevet dræbt siden oktober 2023. I Tulkarm lejr er den militære undtagelseszone, kendt som Operation Iron Wall, forlænget til januar 2026. Den har resulteret i fordrivelsen af omkring 32.000 palæstinensiske flygtninge.
Drop Site News har fået fingrene i interne israelske dokumenter og fået svar på aktindsigter, der tegner et internt juridisk system, der næsten aldrig rejser tiltaler mod egne soldater. Mellem oktober 2023 og marts 2025 blev der kun rejst tre strafferetlige tiltaler mod israelske soldater for Gaza-relaterede forbrydelser. Kun én af dem endte med dom. Det var en reservist, som fik syv måneders fængsel for at have mishandlet bundne palæstinensiske fanger.
Dokumenterne viser også, at 1.456 hændelser blev sendt videre til den såkaldte Fact-Finding Assessment-mekanisme, FFA. Kun 11 af disse sager er færdigbehandlet, og ni venter fortsat på afgørelse hos militæranklageren. Ifølge aktindsigterne åbner FFA sjældent egentlige efterforskninger. Sagerne bliver i stedet liggende i et administrativt tomrum uden tidsfrist eller fremdrift.
Drop Site gengiver desuden lækkede notater fra det israelske justitsministerium, der modsiger hærens egen offentlige påstand om, at der findes juridisk ekspertise i FFA-mekanismen. Ifølge notaterne består mekanismen i praksis af militære operatører med teknisk indsigt, men uden juridisk uddannelse.
Den israelske menneskerettighedsorganisation Yesh Din vurderer i samme materiale, at hele FFA-mekanismen giver et indtryk af ret og ansvarlighed uden reelt at levere det. Organisationen peger på sager, hvor efterforskninger udsættes i årevis, indtil beviserne forsvinder, og vidner ikke længere kan opspores.
Drop Site gengiver også udsagn fra amerikanske embedsmænd, der i en hemmeligt-stemplet rapport vurderer, at der findes hundredvis af mulige israelske menneskerettighedskrænkelser omfattet af Leahy-lovgivningen (en amerikansk lov, der forbyder militær støtte til udenlandske enheder, hvis der foreligger troværdige oplysninger om grove menneskerettighedskrænkelser).
Ifølge Washington Post, gengivet af Drop Site, bruger USA i Israels tilfælde et særligt internt godkendelsesorgan i Udenrigsministeriet, kaldet Israel Leahy Vetting Forum. Her er en enkelt indvending ikke nok til at stoppe støtten. Hele forummet skal være enige, og det betyder i praksis, at ingen israelske militærenheder nogensinde bliver ramt af Leahy-loven.
USA forsøger at samle støtte til en international styrke, der skal stabilisere Gaza frem til udgangen af 2027. Men Rusland, Kina og flere arabiske lande afviser den nuværende udformning af forslaget. Ifølge Times of Israel og Washington Post er der især modstand mod den midlertidige administrative struktur, som USA ønsker placeret i Gaza, og som flere lande finder uklart defineret.
Det nye amerikanske udkast nævner for første gang en mulig vej mod palæstinensisk statsdannelse. Vejen er belagt med reformer i den palæstinensiske selvstyremyndighed og konkrete fremskridt i genopbygningen i Gaza. Udkastet lægger samtidig op til en gradvis israelsk tilbagetrækning, bundet til bestemte demilitariseringsmilepæle.
Flere lande efterspørger klarhed over centrale punkter: hvem der skal indgå i den midlertidige administration, hvordan den internationale styrke skal operere i praksis, og hvilket ansvar den vil få i en situation, hvor Hamas fortsat afviser at afvæbne sig. Ifølge kilderne siger UAE, at der endnu ikke foreligger en ramme, som landet kan støtte, og at det derfor ikke vil deltage.
USA advarer om, at ændringer, der udhuler resolutionen, kan få alvorlige konsekvenser for civile i Gaza. Udenrigsminister Marco Rubio udtaler, at Washington ikke har tænkt sig at miste momentum i sagen.
Ifølge en af de citerede diplomater i Times of Israel og Washington Post overvejer USA tre veje videre: at acceptere visse ændringer, at sende forslaget til afstemning med risiko for veto, eller at opbygge en ‘villig koalition’ uden et FN-mandat.
Wall Street Journal beskriver, hvordan to års ødelæggelser i Gaza har skabt et af de mest lukrative markeder for amerikanske forsvarsvirksomheder i nyere tid. Konflikten har udløst en omfattende strøm af våben og militært udstyr fra USA til Israel og genereret milliardkontrakter til nogle af landets største firmaer, herunder Boeing, Northrop Grumman, Lockheed Martin, General Dynamics og Caterpillar.
Ifølge WSJ har USA’s udenrigsministerium siden oktober 2023 godkendt våbensalg og militært udstyr til en samlet værdi af mere end 32 mia. dollars. Leverancerne spænder fra fly, missiler og ammunition til reservedele, pansrede køretøjer og materiel til både luft- og landoperationer. Den amerikanske militære støtte til Israel blev samtidig hævet fra 3,3 til 6,8 mia. dollars sidste år. Beløbet dækker kun de direkte finansielle overførsler.
Boeing er den største enkeltmodtager. USA gav sidste år grønt lys til et salg af F-15-jagerfly for 18,8 mia. dollars med levering fra 2029, og i år er yderligere 7,9 mia. dollars i guidede bomber og tilhørende udstyr blevet godkendt gennem partnerskaber, hvor Boeing er hovedaktør. Tilsammen overstiger det den tiårige rammeaftale, som Israel indgik med USA i 2018, og udgør en væsentlig del af Boeings nuværende ordrebeholdning på 74 mia. dollars.
Selvom det, som flere eksperter betegner som et folkedrab, har gjort store dele af Gaza ubeboelige, har det samtidig udløst markante ordreindgange hos våbenleverandørerne. Lockheed Martin skriver i sin årsrapport, at selskabet drager stor fordel af øget amerikansk forsvarsfinansiering som følge af konflikterne i Gaza og Ukraine. Og i sin egen årsrapport peger Boeing på solid global efterspørgsel efter forsvarsteknologi som en central drivkraft for væksten. For Boeing, der har været ramt af leveringsproblemer og strejker, beskrives Israels våbenkontrakter som et sjældent lyspunkt.
Konsekvenserne af de våben, de leverer, fremgår ikke af årsrapporterne.
Det var ugens sidste Gâzâ Brîef. Jeg ønsker jer en god weekend. Jeg fortsætter, hvor vi slap, på mandag. /Poyâ Pâkzâd