Lynguide til regionsrådsvalget

I morgen, tirsdag, skal vi ikke kun stemme om, hvem der skal bestyre landets kommuner, men også om, hvordan det danske sundhedsvæsen skal drives. Selvom klassiske velfærdsdagsordener som ældrepleje, kræftplaner og psykiatri ligger øverst hos vælgerne, fylder regionsrådsvalget dog forsvindende lidt sammenlignet med kommunalvalget.

1.148 kandidater til regionrådsvalget stiller op for at få lov at føre den politik, der for mange ligger allernærest – og som særligt handler om, hvordan man kan reducere den voksende ulighed mellem land og by, også hvad angår de markante forskelle i sundhed og adgang til lægehjælp. Her er tre af valgets mest ulige skillelinjer.

En region fattigere, en megaregion rigere. I 2027 får Danmark den nye Region Østdanmark: en sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland, som er aftalt i SVM-regeringens sundhedsreform fra sidste år. Den største udfordring: at hovedstaden i dag er væsentligt mere velhavende. Som Dagbladet Information skriver, bliver det mest afgørende at sikre, hvordan man i praksis sørger for, at borgerne i “Rungsted i nord eller Rødby i syd” får lige adgang til sundhedsvæsenet.

Region Hovedstadens budget er mere end dobbelt så stort som Region Sjællands, ligesom der både er flere vælgere og opstillede kandidater i København til at sætte retningen. “Når megaregionen nu skal etableres, bliver det derfor ikke blot en administrativ fusion, men et kulturelt og økonomisk sammenstød. Det er en administrativ genforening med omvendt fortegn: Det rige vest skal nu bære det afkræftede øst. Hovedstaden kommer med kapital, teknologi og læger, mens Sjælland bringer patienter, lidelse og en voksende vrede,” skriver Lars Trier Mogensen samme sted.

Mere end et brækket ben. En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at kun 9 pct. af de adspurgte tror på, at de vil få den bedst mulige behandling, hvis de får brug for hjælp i forbindelse med psykisk sygdom – sammenlignet med 66 pct., når det gælder kræft. Psykiatriske sygdomme sidestilles med somatiske, når forårets aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal gøre psykiatrien til en “integreret og ligeværdig” del af sundhedsvæsenet inden januar 2027.

Konkret betyder det, at det psykiatriske område både “organisatorisk og ledelsesmæssigt” skal forankres i sundhedsvæsenet – og grundlæggende, at sygdomme som angst, ADHD og skizofreni skal behandles lige så hurtigt som et brækket ben. Udfordringen for psykiatrien bliver at implementere regeringens tiårsplan, der med 500 mio. kr. skal styrke forebyggelsen og behandlingen af psykisk sygdom, men også medvirke til afstigmatisering. Aftalen fremhæver, at op mod halvdelen af den danske befolkning mener, at det i dag er “mere accepteret” at have en fysisk end en psykisk sygdom.

Ulige specialisering. Der er en udbredt lægemangel i Danmark, og særligt længst væk fra København. Samtidig nedlægges ubesatte lægestillinger på stribe. Læger flyver derfor i dag fra København til Bornholm, eller også tager de bilen fra hovedstaden til Nykøbing Falster for at udfylde lægebehovet. På Sjællands Universitetshospital (SUH) – der dækker over hospitalerne i Roskilde, Køge og Nykøbing Falster – er 100 læger blevet bedt om (nogle vil sige tvunget til) at gøre det mindst en gang om måneden.

Mens Danmark i skrivende stund mangler 2.000 speciallæger, forventes lægemanglen at stige yderligere helt frem mod 2045. Og i mellemtiden bliver der kun flere ældre med kroniske sygdomme, som færre altså skal tage sig af. Det bliver ikke mindst et problem for implementeringen af regeringens Kræftplan V, som ifølge Sundhedsstyrelsens faglige oplæg bør sikre, “at der er speciallæger nok, også på de mindre sygehuse rundt omkring i landet.”

Husk regionsrådskrydset!

/Emma Louise Stenholm