Kære læser, velkommen til en ny uges Gâzâ Brîef. En praktisk oplysning: Jeg skal på hospitalet i morgen og igen fredag. Omfanget af disse undersøgelser og behandlingsforløb er endnu uklart, så der er en risiko for, at briefet ikke udkommer de dage.
Våbenhvilen i Gaza har ikke bremset de israelske angreb eller løftet den humanitære situation. Gaza-stribens sundhedsministerium oplyser 266 dræbte og 635 sårede siden 10. oktober.
Flere kilder beskriver fortsatte luftangreb nær Gaza City og Khan Younis. En stor del af de dræbte er ifølge de palæstinensiske myndigheder blevet ramt ved den gule linje, hvor israelske styrker skyder mod alle, der kommer for tæt på et område, som ikke nødvendigvis er klart markeret i terrænet.
Samtidig er 548 døde blevet hentet ud af ruinerne, efter at våbenhvilen trådte i kraft. Israel har desuden overdraget 330 lig i forbindelse med udvekslingen af israelske gidsler. Omkring 11.000 mennesker meldes stadig savnet under murbrokkerne.
Nødhjælpen står nærmest fastfrosset. Sky News beskriver tusindvis af lastbiler med telte, tæpper, medicin og babymad, der i månedsvis har samlet støv i lagerhaller i Jordan og Egypten, fordi Israel kun lukker en brøkdel ind i Gaza.
UNICEF oplyser, at organisationen har sendt tusinder af telte og vinterpakker af sted. Men FN og de jordanske myndigheder kalder indsatsen utilstrækkelig. Over en million mennesker betegnes som særligt udsatte.
I Muwasi-lejren løber vinterregnen direkte gennem teltene. Familier fortæller om oversvømmede pladser, manglende afløb og få ejendele, der ender drivvåde.
Presset på sundhedsvæsenet er massivt. WHO registrerer over 900 patienter, der er døde, mens de ventede på evakuering til behandling uden for Gaza, fordi Israel ikke udsteder udrejsetilladelser.
Yderligere 16.500 mennesker, heraf 4.000 børn, står på ventelisterne. WHO advarer om, at fortsatte forsinkelser i realiteten betyder dødsfald.
Hospitalerne arbejder samtidig med mindre end halvdelen af deres normale kapacitet. Brændstof, medicin og udstyr slipper op, og mange afdelinger kan kun holde sig kørende i korte intervaller ad gangen.
Hamas fylder igen i den del af Gaza, som bevægelsen stadig kontrollerer. Ifølge Wall Street Journal er dens opbakning steget en smule siden våbenhvilen. Ikke fordi befolkningen ønsker Hamas tilbage ved magten, men fordi bevægelsens styrker patruljerer gaderne og slår ned på kriminalitet og plyndringer.
Kilderne peger på, at mange fortsat har et dybt kritisk syn på Hamas. Alligevel opleves fraværet af andre fungerende myndigheder som et vakuum, der gør bevægelsens tilbagevenden i gadebilledet til et tiltrængt tegn på orden.
Den politiske ramme omkring Gaza er præget af dyb uenighed. USA forsøger at samle FN’s Sikkerhedsråd om præsident Trumps plan, der lægger op til en midlertidig international stabiliseringsstyrke i Gaza og en proces, som ifølge resolutionsteksten kan pege mod palæstinensisk selvbestemmelse og en mulig stat et sted i fremtiden.
Et udkast beskriver en styrke med mandat frem til 2027 og en midlertidig administrativ struktur under amerikansk ledelse, mens palæstinenserne selv er relegeret til tilskuerpladserne. Samtidig har Rusland sendt sit eget udkast i omløb, som ikke indeholder autorisation af internationale styrker.
Palæstinensiske fraktioner afviser USA’s forslag uden forbehold. Ifølge The New Arab ser de planen som et forsøg på at indføre en ny form for besættelse under internationalt dække.
Appellen rettes mod Algeriet, der som ikke-permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd sidder på rådets eneste arabiske sæde. Fraktionerne beder landet stemme imod resolutionen og advarer mod enhver konstruktion, der placerer Gaza under fremmed administration.
Efter deres vurdering kræver stabilitet én ting: en reel afslutning på besættelsen, ophævelse af blokaden og fuld respekt for palæstinensernes selvbestemmelse.
Israel afviser også USA’s plan, men af helt andre grunde. Ifølge Times of Israel presser Washington på for at komme videre uden først at sikre afvæbning af Hamas. Israels regering afviser enhver genopbygning af Gaza, så længe bevægelsen ikke er demilitariseret, og regeringskilder kalder de midlertidige modeller i USA’s forslag uacceptable.
Samtidig forbereder Israel sig ifølge Israels public service-station Kan 11 på, at tusindvis af udenlandske soldater kan blive sendt til Gaza, hvis resolutionen bliver vedtaget i FN’s Sikkerhedsråd.
Netanyahu markerer offentligt, at Israel fortsat er imod en palæstinensisk stat. Ifølge Associated Press afviser han, at våbenhvileprocessen ændrer regeringens holdning, og han siger, at pres udefra ikke påvirker den.
Han beskriver kravet om en palæstinensisk stat som en belønning til Hamas og understreger, at Gaza skal demilitariseres. Samtidig udtaler palæstinensiske grupper i Gaza, at enhver international styrke må være uden israelsk involvering og placeret under FN’s tilsyn.
I USA har kongresmedlem Rashida Tlaib sammen med 20 demokratiske medunderskrivere fremsat en resolution, der konkluderer, at Israel begår folkedrab i Gaza og kræver stop for alle våbenleverancer samt retsforfølgelse af amerikanske personer og selskaber, der kan være medansvarlige.
JURIST fremhæver, at forslaget pålægger USA at opfylde sine forpligtelser under Folkedrabskonventionen. Resolutionen kræver et øjeblikkeligt våbenstop, efterforskning af mulige medvirkende og målrettede sanktioner mod Israel. Artiklen noterer også, at USA siden oktober 2023 har leveret militær støtte i milliardklassen og godkendt nye våbenhandler for over 30 milliarder dollars.
Ifølge JURIST henviser resolutionen til både FN’s uafhængige undersøgelseskommission og internationale forskere, der vurderer, at israelske handlinger i Gaza opfylder kriterierne for folkedrab.
Samtidig forsøger Washington at åbne for en større regional aftale. Trump presser på for at få Saudi-Arabien ind i Abraham-aftalerne, normaliseringsaftalerne mellem Israel og flere arabiske golf-stater fra hans første embedsperiode. Ifølge Washington Post vurderer hans egne embedsmænd, at det næppe sker foreløbig.
Saudi-Arabien fastholder, at et tydeligt spor mod en palæstinensisk stat er en forudsætning. Det er fortsat uacceptabelt for Israels regering. USA forsøger alligevel at få Riyadh til at anerkende Trumps Gaza-plan som et muligt udgangspunkt.
Kilder peger på, at ødelæggelserne i Gaza og stigende bosættervold på Vestbredden gør en normalisering politisk vanskelig for saudierne.
Mens diplomatiske initiativer peger i vidt forskellige retninger, fortsætter volden på Vestbredden på et niveau, som flere kilder beskriver som det højeste i årtier. Haaretz skriver i sin lederspalte, at bosætterangreb nu finder sted flere gange om dagen. Avisen anslår, at omkring 60 palæstinensiske lokalsamfund er blevet fordrevet siden 2022, og at bosættere har overtaget op mod 80.000 hektar land.
Ifølge +972 Magazine er volden nu så udbredt, at ingen palæstinenser på Vestbredden kan betragtes som uden for fare. Siden oktober 2023 er 33 blevet dræbt af bosættere og over 1.400 såret. I oktober 2025 registrerede OCHA 260 angreb, det højeste antal i en enkelt måned, siden FN begyndte at dokumentere hændelserne.
Det seneste års olivenhøst blev genstand for 167 bosætterangreb og -plyndringer, mere end 150 sårede og ødelæggelsen af tusinder af træer. Ifølge kilden er samarbejdet mellem bosættere og israelske styrker så tæt, at udtrykket bosættervold skjuler statens centrale rolle. Ingen af de dokumenterede angreb har ført til tiltale.
Antallet af dødsfald blandt palæstinensiske fanger i israelsk varetægt stiger markant. Physicians for Human Rights–Israel dokumenterer mindst 98 døde siden oktober 2023. Til sammenligning døde færre end 30 i hele det foregående årti.
Kilder beskriver et system præget af vold, manglende lægehjælp og langvarig fiksering. En tidligere fængselsvagt fortæller, at Sde Teiman-lejren fungerer som et sted, hvor fanger blev lænket, slået og efterladt uden adgang til toilet. En sygeplejerske beretter om fanger, der har fået lemmer amputeret som følge af lænkerne. Læger fremhæver skader, der peger på fysisk mishandling.
Autopsier gennemgået af AP viser brækkede ribben, hjerneblødninger og tegn på sult, herunder en 17-årig dreng, der døde af underernæring. Den israelske hær og fængselsmyndighed afviser anklagerne og siger, at de handler i overensstemmelse med loven, og at nogle af de døde havde sygdomme eller krigsskader.
Volden begrænser sig ikke til Vestbredden og Israels fængsler. Ifølge flere kilder fortsætter episoder ved grænsen til Libanon. UNIFIL oplyser, at israelske kampvogne har åbnet ild tæt på FN-personel, senest da en Merkava-tank affyrede tunge maskingeværskud kun få meter fra en FN-patrulje i Libanon. Israel hævder, at der var tale om en fejlidentifikation i dårligt vejr.
Episoden ligger i forlængelse af to hændelser i oktober, hvor israelske droner kastede granater mod FN-personel. UNIFIL har desuden bekræftet, at en israelsk grænsemur krydser ind i libanesisk territorium ved Yaroun og gør mere end 4.000 kvadratmeter utilgængelige for lokalbefolkningen. Libanon forbereder en officiel klage til FN.
Samtidig udfører Israel målrettede angreb i det sydlige Libanon. Ifølge AFP dræbte et israelsk luftangreb en lokal Hizbollah-tilknyttet person, som både beskrives som skoleleder og lokal repræsentant for bevægelsen. Israel hævder, at han var ansvarlig for kontakt mellem Hizbollah og beboere i området og for beslaglæggelse af private ejendomme til militære formål. Libanons sundhedsministerium oplyser, at angrebet ramte en bil.
Internationalt er reaktionerne divergerende. Tyskland ophæver sin midlertidige blokering af militærudstyr til Israel med henvisning til, at våbenhvilen har stabiliseret sig, og at humanitær bistand øges. EU fastholder imidlertid ifølge EUobserver, at mulige sanktioner mod Israel fortsat ligger på bordet, men der fremgår ingen yderligere detaljer.
The National har foretaget et interview med Robert Malley – en af USA’s mest erfarne Mellemøst-diplomater med en fortid som topforhandler ved Camp David og som udsending under Obama – der advarer om følgerne af de amerikanske og israelske angreb på iranske mål i juni. Han kalder operationerne taktisk succesfulde, men vurderer, at de kan udløse en række destabiliserende reaktioner i regionen.
Malley henviser til en analyse, han har skrevet sammen med den palæstinensiske forhandler Hussein Agha, og siger, at handlinger, der ser effektive ud på kort sigt, ofte ender med det modsatte over tid. Han peger på en række eksempler: Israels angreb i Beirut og mod PLO i Tunis, de amerikanske invasioner af Irak og Afghanistan og USA’s intervention i Libanon. Hver gang, siger han, endte de de militære ‘sejre’ med at føre til utilsigtede konsekvenser: al-Qaedas fremkomst, Irans styrkede position i Irak, Talibans tilbagevenden og Hizbollahs konsolidering.
Han diskuterer også sin nye bog om Israel-Palæstina-konflikten, skrevet med Agha, og beskriver årtiers amerikansk forhandlingsindsats som en række forsøg, hvor ingen af kernespørgsmålene nogensinde var tæt på en løsning. Han stiller spørgsmålet, om tostatsløsningen egentlig bare fungerer som en politisk “tilflugtsidé”, som aktører griber til af mangel på andre muligheder, selv om betingelserne i dag er langt værre end i 1990’erne og 00’erne.
Det var alt for dagens Gâzâ Brîef. Jeg samler op igen snarest muligt. Hvis du finder briefet værdifuldt og ønsker at holde nyhedsbrevet i gang, kan du yde et frivilligt bidrag via MobilePay. Oplysningerne står i den grønne boks. Tak for støtten. Gør mig i øvrigt en tjeneste, så er du sød: Del nyhedsbrevet på SoMe. Det hjælper gevaldigt på udbredelsen. Brug gerne dette link.
Tusind tak. /Poyâ Pâkzâd