Fred for Trump

13 stemmer for. Ingen imod. Donald Trump har fået sin vilje.

Medlemmerne af FN’s Sikkerhedsråd – herunder Danmark – har mandag aften godkendt et nyt led i præsidentens plan for fred i Gaza: at oprette en amerikansk ledet styrke, der skal have mandat indtil 2027.

Aftalen, som Rusland og Kina afstod fra at stemme om, beskriver det som en “midlertidig international stabiliseringsstyrke”. Ifølge resolutionsteksten, som Washington Post har set, skal soldater fra en række forskellige lande samt en nyoprettet palæstinensisk komité og en lokal politistyrke under “fælles kommando” sikre afvæbning af militante grupper og “beskytte humanitære operationer” i “tæt koordination” med Egypten og Israel.

Administrativt skal styrken, som Trump vil have indsat i januar, kontrolleres af det fredsråd, som Trump har sagt, at han vil stå i spidsen for. Det såkaldte Board of Peace er punkt ni i hans 20-punkts-plan for Gaza. Den tidligere britiske premierminister Tony Blair allerede er udnævnt som fredsrådets første medlem, mens de sidste navne forventes at blive præsenteret inden for de kommende uger.

Ikke overraskende er Trump selv stolt af resultatet. Omvendt kalder The Guardian resolutionen en af de mærkeligste, FN nogensinde har vedtaget: Dels fordi fredsrådet ikke bliver bundet af FN, men også fordi den ikke møder stor opbakning fra Israel selv. Ordlyden lægger op til en “troværdig vej til palæstinensisk selvbestemmelse og statsdannelse”, hvilket mandag fik den israelske Benjamin Netanyahu til at gentage sin modstand mod en palæstinensisk stat.

Men allermest mærkelig bliver aftalen af, at det er urealistisk, at andre lande vil bidrage med andet end underskrifter på et stykke papir. Det er endnu ikke afklaret, hvilke lande der skal sende soldater til styrken, og langt de fleste vil helst undgå at komme i nærheden af Gaza, skrev Foreign Policy tidligere på måneden (betalingsmur).

Egypten skal efter alt at dømme lede styrken med opbakning fra Jordan, mens USA angiveligt har været i dialog med blandt andre De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Pakistan, Aserbajdsjan og Tyrkiet. Indonesien “er det eneste land, der har tilbudt at sende 20.000 soldater”, og i Europa er Italien “klar til at sende styrker, men som en del af en fredsbevarende mission”, skriver Foreign Policy.

Det centrale her er det fredsbevarende. I samme artikel citeres Jordans konge Abdullah 2. for, at det er usandsynligt, at Jordan eller andre lande skulle have lyst til at hoppe med på Trumps cirkus i Gaza under de rammer, der er lagt op til nu. Fredsbevarende arbejde “tager tid”, uddyber han til BBC. “[H]vis vi patruljerer rundt i Gaza med våben, er det ikke en situation, som noget land ønsker at blive involveret i.”

USA skal altså på en desperat mission for at finde lande, der rent faktisk gider at deltage, mens Hamas helt afviser resolutionen.

Som journalist og redaktør Poyâ Pâkzâd forklarede i mandagens udgave af Føljeton-nyhedsbrevet Gâzâ Brîef, ser palæstinenserne mest af alt den amerikanske plan som et forsøg på at indføre en ny besættelse. De vil allerhelst være foruden Trump og Blair, som end ikke Netanyahu ser ud til at nyde stor tillid til. Og så er man lige vidt.

“Stabiliseringsstyrker kan overvåge og afskrække mindre overtrædelser, men de kan ikke påtvinge krigsførende parter et politisk resultat eller skabe tillid, hvor der ikke er nogen,” skriver tænketanken Carnegie Endowment for International Peace. Tænketanken pointerer også, at de eneste tilfælde, hvor udefrakommende styrker har opretholdt en skrøbelig fred, er, når der har været antydningen af en køreplan, som begge sider har accepteret. Uden en sådan er de reelt “magtesløse”. /Emma Louise Stenholm