Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix
Det vurderer en føderal domstol i Washington i hvert fald. I en retssag mod de amerikanske konkurrencemyndigheder (FTC) har techgiganten Meta fået medhold i, at deres opkøb af Instagram og WhatsApp for et årtis tid siden ikke var imod konkurrencereglerne.
Retssagens udfald demonstrerer, at Silicon Valley stadig løber meget hurtigere end domstolene. Mens sagen har kørt, har større techvirksomheder været mere varsomme med at opkøbe start-ups. Det kan potentielt ændre sig nu. “Det kan være, at de vil se på denne beslutning og Trump-administrationen generelt og tænke: ‘Vi behøver ikke gøre det her længere, fordi vi ikke behøver at skjule, hvad vi laver’,” siger juraprofessor Samuel N. Weinstein til The New York Times.
+ I forbindelse med retssagen har Mark Zuckerberg erklæret, at sociale medier er døde. Meta argumenterede for, at de ikke havde monopol på markedet, fordi de var jo slet ikke en social medievirksomhed. Men hvad er de så? Det undersøger Line Sand i Zetland.