Still fra DR
Hvis man har rundet de 30 år, er det altid spændende at se, hvordan “de unge” – altså de virkelig unge – reagerer på forskellige hændelser og overraskelser. De skal trods alt være her længere, de repræsenterer fremtiden. Samtidig ved man jo bagklogt, at de unge også en dag bliver ældre end 30 og dermed heller ikke længere er til at stole på. “Don’t trust anyone over 30,” som den amerikanske miljøaktivist Jack Weinberg sagde i 1964, da han selv var midt i 20’erne.
I en lokal digital avis, der hedder Avisen, og som synes at dække Jylland og Fyn fra Billund og sydpå, kan man læse, at “en gruppe unge” i dag, torsdag, kl. 14 vil stille sig op foran rådhuset i Middelfart for at demonstrere mod “det igangværende borgmesterforløb”, fordi det er “uværdigt”.
Den proces, der refereres til, og som åbenbart kalder på folkelig modstand, har allerede været endevendt i både dagblade og tv-aviser, fordi den er så umanerligt kulørt: En 51-årig lokalpolitiker ved navn Ulla Sørensen, som er blevet valgt til Middelfart Byråd for tredje gang i træk, er efter valgnatten sprunget fra sit gamle parti for at gå efter borgmesterposten. Den er hendes nye parti, Venstre, muligvis villig til at belønne hende med for ulejligheden… eller modet eller ydmygelsen eller kraftanstrengelsen eller opportunismen eller skamløsheden, eller hvilket ord man nu synes er bedst dækkende for den pågældende handling.
Ulla Sørensen, der har været byrådsmedlem for Socialdemokratiet i otte år, fik 252 personlige stemmer. Det er en tilbagegang siden kommunalvalget i 2021, hvor hun fik 311 personlige stemmer, men bedre end i 2017, hvor hun fik 215. Så Ulla Sørensen ligger ligesom, hvor hun ligger. Den, der har fået flest personlige stemmer i Middelfart, er Ulla Sørensens nu forhenværende partifælle, Johannes Lundsfryd, der har været borgmester siden 2017. Han fik 1.702 stemmer.
Man skal ikke læse ret meget af Avisens avisartikel om de unge borgere i Middelfart, som agter at gå på gaden kl. 14, før det fremgår, at demonstrationens 19-årige mobilisator, Eik Bærholm Frikke, er socialdemokrat. Han stillede selv op, men hans (ellers flotte) 168 personlige stemmer var ikke nok til at få ham ind. I et opslag på Facebook kalder han Ulla Sørensens partihop “råddent spil” og valgbedrag. Men han skriver også: “Mit stemmetal endte ikke langt bag Ulla Sørensens, og med kun 84 stemmer imellem os var jeg i teorien tæt på at kunne overtage hendes plads i byrådet – og dermed også blive den formentligt yngste borgmester i danmarkshistorien. Hvis jeg altså var den type, der løb fra aftaler. Det er jeg ikke!”
Ak ja, den idealistiske, uspolerede ungdom. Skal man psykologisere lidt på Eik Bærholm Frikkes opslag med afsæt i Freud, så er det, som om han alligevel leger lidt med tanken om det utænkelige. 84 stemmer mere og en plads i historien. Det vil mange gå langt for, muligvis længere end man selv tror, særligt hvis man kan overbevise sig selv om, at man arbejder i en større sags tjeneste.
Det har Ulla Sørensen gjort – altså overbevist sig selv om. På valgdagen, inden sit partihop, skrev hun på Facebook, at hun forbandt politik med “ærlighed, loyalitet, flid og gennemsigtighed”. Disse dyder kan man vel godt tage med sig over i et andet parti. Eller hvad?
Ulla Sørensen-sagen var oppe at vende i TV-Avisen onsdag aften. Der var et interview med Anders Møllegaard, som med 1.542 personlige stemmer var Venstres stemmesluger ved kommunalvalget i Middelfart. Han virkede ret rolig, da journalisten bad ham forholde sig til Ulla Sørensens partihop. Det er næsten umuligt at huske, hvad han sagde. Men han sagde noget med, at Ulla Sørensen havde været inde på Venstre i Middelfarts hjemmeside for at kigge på deres politik, og at hun havde kunnet konkludere, at den mindede meget om Socialdemokratiets, hvorved springet ikke føltes så stort.
Ved nærmere eftertanke virkede Anders Møllegaard næsten for rolig. Med sit eget høje personlige stemmetal og Socialdemokratiets tilbagegang i kommunen, som var markant større end Venstres, kunne han jo godt tænkes selv at være interesseret i borgmesterposten? Lignede han ikke borgmestermateriale? I hvert fald var han opstillet som Venstres “borgmesterkandidat”.
Torsdag formiddag landede Venstres og de andre partiers forhandlinger med Ulla Sørensen, den nyslåede liberalist. Partiets vælgere fik lige, hvad de havde drømt om. Anders Møllegaard er byens nye borgmester. Og Ulla Sørensen var ude at sige, at hun “aldrig [har] ønsket at være borgmester”, men bare forhandlingsleder. Forhandlingerne er slut. De unges demonstration foran rådhuset er afblæst. Det er svært at vurdere, hvem der har narret hvem. En ting er sikker: Stol aldrig på nogen over 30. /Oliver Stilling