Dr. Refaat Alareer, den palæstinensiske forfatter og digter, der blev dræbt sammen med sin familie i et israelsk luftangreb i december 2023, formulerede engang den type “ceasefire”, Israel typisk lever efter: “you cease, we fire”. Onsdagens mange angreb i Gaza lignede endnu en illustration af den sætning.
Hospitaler i Gaza meldte til Al Jazeera, at mindst 28 mennesker blev dræbt på få timer. En stor del var kvinder og børn. Billeder og navne er endnu ikke alle registreret, men Al Jazeera kunne bekræfte, at 17 af de dræbte tilhørte disse to grupper.
Midt på dagen kom den israelske forklaring. Ifølge Times of Israel sagde militæret, at israelske soldater var blevet beskudt på den side af ’den gule linje’, som Israel fortsat kontrollerer under våbenhvilen. Ingen soldater blev såret, og hæren fremlagde ingen yderligere dokumentation for hændelsen. Alligevel erklærede hæren, at episoden udgjorde et brud på våbenhvilen, og at luftangreb over hele Gazastriben var sat i gang som svar.
Kort efter reagerede Hamas. I en udtalelse til Al Jazeera afviste bevægelsen, at dens folk havde affyret skud, og beskrev den israelske forklaring som et forsøg på at retfærdiggøre endnu en runde angreb.
I omegnen af 300 palæstinensere er blevet dræbt og mere end 600 såret, siden våbenhvilen formelt trådte i kraft sidste måned.
Det palæstinensiske nyhedsmedie WAFA beskriver, hvordan et israelsk luftangreb ramte et ministerium i Gaza City og dræbte mindst ti mennesker, heriblandt to kvinder og tre børn. Længere mod øst i Shujaiya ramte et andet angreb en gruppe civile ved Salah al-Din-vejen og dræbte én person. Flere blev såret.
I den sydlige del af Gazastriben blev al-Mawasi – teltområdet ved kysten, der i perioder har været betragtet som et af de få steder, hvor civile kunne søge hen – også ramt. Ifølge WAFA dræbte endnu et israelsk angreb mindst fire mennesker ved et UNRWA-område. Samme dag meldte nyhedsbureauet om to børn, der blev dræbt af et israelsk angreb i et boligkvarter i Khan Younis. Endnu et dødsfald blev registreret i Qizan al-Najjar, hvor en person blev skudt og dræbt.
Al Jazeera tilføjede senere, at en hel familie på fem blev dræbt i Zeitoun-kvarteret i Gaza City, da deres hus blev ramt. Redningsarbejdere fortsatte i løbet af dagen med at gennemsøge ruinerne.
Angrebene finder sted få dage efter, at FN’s Sikkerhedsråd har godkendt en amerikansk-ledet Gaza-resolution, der placerer et såkaldt Board of Peace, ledet af USA, som øverste myndighed over Gaza i to år. Middle East Eye citerer den internationale jurist Ralph Wilde for, at ordningen i praksis indfører et trusteeship, der strider mod palæstinensernes ret til selvbestemmelse. Han beskrev det som en konstruktion, der i både intention og form minder om tidligere koloniale modeller. Resolutionen blev vedtaget med 13 stemmer, mens Kina og Rusland undlod at stemme.
Nyhedsmediet Drop Site News beskriver, hvordan UG Solutions – firmaet, der tidligere bevogtede de amerikansk-finansierede nødhjælpscentre i Gaza – er begyndt at rekruttere tidligere soldater til mulige nye opgaver. Under det tidligere nødhjælpsprogram blev mere end 2.600 palæstinensere ifølge mediet dræbt, og næsten 19.000 blev såret ved eller omkring distributionsstederne. Disse centre blev lukket efter den aftale, der trådte i kraft den 10. oktober.
Men en tidligere amerikansk officer oplyser til Drop Site, at firmaet under en jobsamtale fortalte ham, at 12 til 15 nye nødhjælpssteder kan åbne i Gaza allerede næste måned. I en mail bekræftede en ledende medarbejder i UG Solutions, at firmaet forbereder sig på flere scenarier, afhængigt af, hvordan det hele udvikler sig efter FN-resolutionen.
Firmaets rolle har været omstridt. Drop Site beskriver, hvordan UG Solutions tidligere er blevet anklaget af egne medarbejdere for at bruge skarp ammunition og chokgranater ved næsten alle distributionssteder, også når der ikke var nogen trussel. En tidligere ansat kaldte forholdene for “dødsfælder” for sultne palæstinensere. Flere medier rapporterede desuden, at firmaet havde hyret medlemmer fra en anti-muslimsk amerikansk bikergruppe.
I månederne efter våbenhvilen i Gaza fortsatte situationen på Vestbredden i en helt anden retning. Hvor krigen i syd fik det meste af den internationale opmærksomhed, blev en af de mest vidtrækkende israelske operationer i årtier gennemført i nord – mod tre palæstinensiske flygtningelejre. Human Rights Watch har publiceret en omfattende rapport om det i dag, som kalder det en forbrydelse mod menneskeheden.
I begyndelsen af året gennemførte den israelske hær en række operationer i flygtningelejrene Jenin, Tulkarem og Nur Shams, som endte med, at alle tre flygtningelejre blev tømt for beboere. Ifølge den dokumentation, der siden er fremlagt, rykkede soldaterne ind uden forudgående varsel, uden etablerede evakueringsruter og uden nogen form for modtagelse af de mennesker, der kort efter stod uden bolig.
I Jenin skete det den 21. januar. Soldater trængte ind i husene, gennemsøgte dem rum for rum og beordrede familierne ud, mens militærkøretøjer samtidig rev veje og mure op. Flere beboere forklarer, at de blev dirigeret mod én udgang fra lejren, hvor israelske styrker havde oprettet et checkpoint.
I Tulkarem gentog mønsteret sig seks dage senere. Her fik folk at vide, at de skulle forlade deres hjem med det samme, og flere blev advaret om, at de kunne blive beskudt, hvis de bevægede sig i en forkert retning.
I Nur Shams udløste soldater en eksplosiv ladning ved indgangen til et hus, hvilket dræbte en 21-årig kvinde og sårede hendes far. I alle tre lejre blev husene gennemsøgt, og beboere blev ført ud, mens de militære operationer stadig var i gang.
Efter de første uger stod lejrene stort set tomme. Ifølge Human Rights Watch blev omkring 32.000 mennesker fordrevet. Mange søgte midlertidigt ly i moskeer, skoler, nabobyer eller hos slægtninge, ofte uden adgang til hjælpemidler, medicin eller stabile forsyninger. Israelske myndigheder etablerede ikke midlertidige faciliteter til de fordrevne, og der blev ikke informeret om, hvornår eller om de kunne vende tilbage.
Ødelæggelserne fortsatte efter fordrivelsen. Satellitbilleder viser omfattende nedrivninger i alle tre lejre over de følgende måneder. Over 850 bygninger blev enten jævnet eller så alvorligt beskadiget, at de ikke længere kan bruges. Ind- og udgange til lejrene blev spærret med jordvolde og barrierer, og israelske styrker har siden fastholdt en vedvarende tilstedeværelse.
En række palæstinensere forsøgte i løbet af foråret at vende tilbage til deres huse for at hente personlige ejendele, men blev ifølge vidneudsagn enten afvist eller beskudt på afstand. Kun enkelte, hvis hjem var registreret til nedrivning, fik et kort tidsrum til at hente det mest nødvendige.
Samtidig er den generelle situation på Vestbredden blevet forværret. De seneste tal viser, at drab på palæstinensere i området siden oktober 2023 har passeret 1.000, og at vold fra bosættere er steget markant i samme periode. Israelske myndigheder har også intensiveret brugen af administrativ tilbageholdelse, som nu omfatter flere tusinde palæstinensere, nogle af dem tilbageholdt i længere perioder uden sigtelse eller rettergang.
I offentlige udtalelser har israelske ministre gjort det klart, at beboerne i de tre lejre ikke bør forvente at vende tilbage i den nærmeste fremtid. Flere har talt om et længerevarende eller permanent militært nærvær i de områder, der tidligere udgjorde lejrene. Det er samtidig uafklaret, om de omfattende nedrivninger og blokeringer af adgangsveje skal betragtes som midlertidige militære foranstaltninger eller som en forskydning af områdets fremtidige status.
Israelske angreb i det sydlige Libanon fortsatte onsdag, selv om en formel våbenhvile har været gældende siden slutningen af 2024. De israelske angreb ramte denne gang både landsbyer og civile køretøjer. I al-Tiri blev en mand dræbt, efter at en israelsk drone ramte hans bil. Ifølge lokale myndigheder blev en forbipasserende skolebus samtidig ramt af splinter fra angrebet. Chaufføren og ti skoleelever blev såret.
Israels militær udstedte samme morgen påbud om øjeblikkelig evakuering af fire landsbyer i området: Deir Kifa, Shahour, Tayr Falsay og Aynata. Ifølge militærets udmeldinger var der tale om forberedelser til nye angreb mod det, hæren beskrev som Hezbollahs militære infrastruktur. Kort efter kom meldinger om, at Deir Kifa og Shahour allerede var blevet ramt, og ambulanceteams blev sendt til området.
De fleste skoler i og omkring landsbyerne blev tømt for elever, efter at de israelske beskeder blev sendt ud. De libanesiske myndigheder oplyste senere, at det endnu var uklart, hvor mange der var ramt under dagens angreb. Dagen før havde israelske luftangreb dræbt mindst 14 mennesker, heraf 13 i det tætbefolkede Ain al-Hilweh, der er Libanons største palæstinensiske flygtningelejr. Israel sagde, at angrebet var rettet mod to medlemmer af Hezbollah.
Våbenhvilen langs grænsen skulle have afsluttet mere end et års kampe mellem Israel og Hezbollah. Den har dog reelt ikke fungeret, sådan som den blev fremlagt. Israel har gennemført hundredvis af angreb i løbet af året, ofte med begrundelsen, at Hezbollah forsøger at genetablere sin tilstedeværelse i dele af det sydlige Libanon. Israel fastholder samtidig kontrol over fem grænseområder, som hæren beskriver som strategisk vigtige, og som den ikke vil opgive, før Hezbollah er fuldstændig afvæbnet.
Parallelt med luftangrebene rejser der sig nye spørgsmål om våbentyper og Libanon-krigens omfang. Billeder af efterladte sprængrester i flere dale syd for Litani-floden tyder ifølge seks uafhængige våbeneksperter på, at Israel har brugt klyngebomber i løbet af de seneste måneders kampagne. Hvis det bekræftes, vil det være første gang i næsten to årtier, at Israel anvender denne type våben i Libanon.
Klyngebomber spreder mange små sprængladninger over store områder, og en del af dem eksploderer ikke ved nedslaget. Det betyder, at civile kan blive ramt længe efter, at kampene er forbi. Ifølge den internationale koalition mod klyngevåben udgør netop den vedvarende risiko grunden til, at mange lande har erklæret våbentypen forbudt. Israel er ikke en del af konventionen og er derfor ikke bundet af forbuddet.
Det israelske militær ønskede ikke at be- eller afkræfte brugen af klyngebomber, men sagde, at det kun anvender våben, der er lovlige. Flere eksperter bemærker dog, at de våbentyper, der fremgår af billedmaterialet, er udviklet i de seneste år for at reducere antallet af ueksploderede elementer. Det ændrer ifølge kritikerne ikke ved, at våbnene i praksis rammer områder, hvor civile færdes.
Længere mod øst udviklede dagen sig til en diplomatisk konflikt mellem Israel og Syrien. Efter at Israels premierminister Benjamin Netanyahu sammen med flere ministre og den militære ledelse havde besøgt en israelsk stilling i bufferzonen ved Golanhøjderne, udsendte den syriske regering en skarp protest. Damaskus kaldte besøget en overtrædelse af syrisk territorium og opfordrede til international indgriben for at genoprette bestemmelserne i våbenhvileaftalen fra 1974.
FN’s Generalforsamling vedtog tirsdag en resolution om det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse. Stemmetallene var entydige: 164 lande stemte for, syv stemte imod, heriblandt USA og Israel. Resolutionen gentager Den Internationale Domstols konklusion om, at den israelske besættelse af Gaza, Vestbredden og Østjerusalem er ulovlig og skal ophøre uden forsinkelse.
Teksten understreger, at retten til selvbestemmelse ikke kan gøres betinget. Flere lande bemærkede, at afstemningen finder sted netop som Israel udvider sin kontrol over besatte områder og fortsætter tvangsforflyttelser. Alle EU-lande stemte for, ligesom England, Canada og Australien samt et overvældende flertal i Asien, Afrika og Sydamerika. Nej-stemmerne stod isoleret. Ni lande undlod at stemme.
Lad mig afslutte dagens brief med en redaktionel bemærkning. Resolutioner, som den netop omtalte, forsvinder nemlig fra dagsordenen næsten lige så hurtigt, som de bliver vedtaget.
Hvert år siden 1988 har Generalforsamlingen stemt for præcis samme folkeretlige grundprincipper i forholdet mellem Israel og palæstinenserne: Her gælder forbuddet mod territorial erobring, bosættelsernes status som konventionsbrud, palæstinensernes ret til selvbestemmelse og de palæstinensiske flygtninges ret til hjemvendelse eller kompensation.
Alt bliver bekræftet igen og igen, år for år. Men derefter bliver det lige så hurtigt foldet ned i Orwells ’hukommelseshul’. Fx bliver det stort set ikke dækket i pressen.
Verden er med andre ord ikke tavs om palæstinensernes rettigheder. Tværtimod. Når “det palæstinensiske spørgsmål” reduceres til et spørgsmål om folkeretten, står næsten alle lande det samme sted: bag palæstinensernes elementære, folkeretsforankrede rettigheder. Inklusive Danmark. På den anden side står USA, Israel og nogle få stillehavsstater, som ville være geopolitiske stormagter, hvis verdenskortet blev målt i koraløer.
Det internationale samfund aflægger hvert år sin eksamen i folkeret og består den. For derefter at dumpe faget i praksis.
Det var dagens Gâzâ Brîef. Det er også ugens sidste. Jeg er tilbage igen på mandag. Tak fordi du læser med, og tak for den støtte og de delinger, der holder nyhedsbrevet i gang. /Poyâ Pâkzâd