Nyhedsanalysen
Kulturudvalget: Julehits
Det kan godt være, du fnyser lidt ad genren, men julemusik har en lang, seriøs og traditionsrig historie bag sig. Beach Boys, Dylan, Springsteen, Cash, Remee – alle de største, har lavet nogle af deres største hits som julehits. Selv indie-anmelder-darlings som Mew, Sufjan Stevens og Bright Eyes har lavet fine julenumre. Her skærer vi det ned til fem klassikere, som må på anlægget, når freden sænker sig over land.
‘Happy Xmas (War is over)’
John Lennon/Yoko Ono (1972)
Den er både banal og patetisk, og der er vist også noget med, at melodien skulle være taget fra en irsk folkesang, men alligevel rammer ‘Happy Christmas’ renere end de fleste klassiske julesalmer. I ovenstående udgave indledes sangen med en seks minutters minidokumentar klippet (og uploaded) af Yoko Ono selv, der måske lidt overtydeligt fremlægger sangens pointe.
For i sin banalitet er den så smuk og åbenlys sand, at man skal være lavet af sten for ikke at blive en lille smule pacifist i de godt fire minutter, nummeret varer. ”War is over, if you want it” – det er jo sandt. Og helt åndssvagt at tænke eller gøre andet. Det lyder enkelt, men parret ved også, at de ikke er alene i verden og erkender deres egen utilstrækkelighed: ”And so this is Christmas/ And what have we done?” spørges der retorisk, mens der ængsteligt håbes på mindre ængstelige tider med det næste års skrøbelige profeti: ”Let’s hope it’s a good one/ Without any fear.” Det er stærke sager, og det er i øvrigt gangbart i alle kulturer og religioner – også for dem, der slet ingen har.
‘Jesus Walks’
Kanye West (2004)
Det er godt nok slet ikke en julesang i sin grundform, men den indeholder på fineste vis alle julens temaer og dilemmaer. Tilgivelse, grådighed, tvivl og næstekærlighed. Vi er i krig, bedyres der som en åbning på nummeret. ”But most of all/ we are at war with ourself.” For Kanye er her drevet af sin egen grådighed – af kapitalismen, og ikke af næstekærligheden, som han forsøger at finde gennem Jesus. Han ved, at Jesus er med ham, og vil så gerne have hans tilgivelse. ”I want to talk to God but I’m afraid because we ain’t spoke in so long,” forsøger han sig og tænker nervøst: ”And I don’t think there is nothing I can do now to right my wrongs.” Men Jesus er der for ham. Og for alle os andre:
To the hustlers, krillers, murderers, drug dealeres even the strippers
(Jesus walks with them)
To the victims of Welfare for we living in hell here hell yeah
(Jesus walks with them)
Det er det, julen handler om. Tilgivelse. Og mest af alt: at tilgive sig selv. Og så lidt om stoffer, damer og racisme.
‘Baby Its Cold Outside’
She & Him/ Tom Jones & Cerys Matthews (2011/1999)
Det er jo i grunden en date-rape-sang om en stor stærk mand, der nærmest holder en pige til fange i et grænseoverskridende forsøg på at overtale hende til at kravle i kanen med sig, og bare lige så vi får det på det rene – vi synes ikke, at date rape er ok, og går i det hele taget ind for al den samtykke, man kan forestille sig. Derfor har vi valgt She & Hims udgave, hvor vi leger lidt med kønsrollerne, men i nummerets egentlige setup er der ingen, der personificerer date rape-temaet bedre end gode gamle Tom Jones, der med sin sleske dybe trussetyvs-stemme synger duet med den spinkle lidt oversete walisiske sanger Cerys Matthews, der var bedst kendt som forsanger i bandet Catatonia. Flere gange siger hun direkte: ”The answer is no!” ligesom hun også begynder at undre sig: ”Say, what’s in this drink?” mens Tom Jones bliver ved med tage fat i hende og til sidst også viser sig en anelse aggressiv: ”What’s the sense in hurting my pride?” Alle har prøvet det, og alle ved, hvor det ender. Og så bliver det alligevel jul.
‘Blue Christmas’
Elvis Presley (1957 – videoen er dog fra 1968)
Der er ingen grund til at holde guldet tilbage længere, for selv om både Frank Sinatra og Bing Crosby måske er julens største croonere, lader Elvis Presley dem intet tilbage, når han først slår vibratoen til på sine mange julenumre. ‘Blue Christmas’ er en af de sange, hvor han giver allermest mening som julesanger. I en soulinspireret udgave af dette hjerteskærende bluesnummer står den lækkert til portvinen og mandelgaven. Julen er også en længselsfuld tid og de knuste hjerters højtid. Det har man det med at glemme: ”You’ll be doing all right/ With your Christmas all white,” som han synger, inden han selv svarer: ”But I’ll have a blue, blue Christmas.”
https://www.youtube.com/watch?v=MqNFdFbo8cA
‘Pretty Paper’
Willie Nelson (1979)
Der er ikke noget så forargende og latterligt som folk, der synes, man skal være særlig sød ved de fattige juleaften. Som i Peters Jul, hvor ”Den fattige Rasmus er kommen her hen/ Han har det der hjemme kun daarligt/ men nu skal vi ham nok fornøje” eller den melodiske og stjernespækkede ‘Do they know it’s Christmas’, hvor man denne ene juleaften gør en undtagelse og ser lidt til de fattige. Der er Willie Nelson gudskelov mere kompromisløs i countrysangen ‘Pretty Paper’. Indrammet af to smukke omkvæd om flotte pakker og fint papir, hvor vores fortæller skriver ‘I love you’ består sangen af to enkle og iskolde strofer om den mand, der ligger i rendestenen, som du vælger ikke at se. ”Som en kniv læseren træder på,” sagde Jess Ørnsbo engang om gode digte, og det gør du her. Så er julen hjemme.