Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Vi plejede at blive fyldt med stolthed, når vores lille land blev nævnt i udenlandske medier. Ofte fordi det handlede om, hvor lykkelige vi var, eller hvor fantastiske og beboelige byer vi har. Den tid er forbi. Finland har for længst overhalet os som verdens lykkeligste land, og nu krymper vi os over at blive nævnt i det store udland. For historierne handler ikke længere om dansk lykke og hygge, men om, at vi er europamestre i stram udlændingepolitik, og at stramningshungrende politikere fra hele Europa kigger mod os for nye tiltag.
Sidste måned sendte den britiske indenrigsminister Shabana Mahmood en flok højtstående embedsmænd på inspirationstur til Danmark. Den inspirationstur har tilsyneladende udmøntet sig i en plan for “de mest omfattende asylreformer i moderne tid,” ifølge det britiske indenrigsministerium.
Det danske islæt i Labour-ministerens foreslåede asylreformer er ikke til at tage fejl af. Den nuværende permanente flygtningestatus, som findes i britisk lovgivning, vil ligesom i Danmark blive til en midlertidig status. Ifølge forslaget skal denne flygtningestatus og dermed retten til asyl revurderes hvert 2,5 år – i Danmark er det hvert andet år – og hvis hjemlandet vurderes sikkert, kan asylansøgeren hjemsendes. Samtidig vil indenrigsministerens forslag betyde, at permanent opholdstilladelse først kan opnås efter 20 år i stedet for efter de nuværende fem år. Her vil Storbritannien ligefrem overgå Danmark, hvor perioden er otte år. Altså vil asylmodtagere få fire gange så lang udsigt til permanent ophold, foruden langt større usikkerhed om eventuel hjemsendelse.
Inspirationen stopper ikke der. Den kontroversielle danske smykkelovgivning er også faldet i briternes smag. Det vil betyde, at de britiske myndigheder kan konfiskere asylansøgeres værdigenstande for at betale for deres sagsomkostninger. Selvom smykkeloven i Danmark kun er anvendt ganske få gange, sender den et uhyggeligt signal til flygtninge om, at de ikke er velkomne. Nu hverken i Danmark eller Storbritannien.
Den danske position som inspirationskilde på udlændingeområdet kommer efter ti år med stramning på stramning. Siden Dansk Folkeparti sikrede sig hver femte stemme ved folketingsvalget i 2015, har Socialdemokratiet rykket sig tættere og tættere på højrefløjen – både hvad angår udlændingepolitik og -retorik – for at æde så stor en del af den indvandrerkritiske vælgerkage som muligt.
Socialdemokratiet lykkedes med at slå luften ud af Dansk Folkeparti, og alt tyder på, at det britiske regeringsparti Labour nu vil gentage den succes. I hvert fald kommer de historiske asylstramninger meget belejligt i en tid, hvor højrefløjspartiet Reform UK, med Brexit-bagmanden Nigel Farage i spidsen, står til at blive det klart største parti i de britiske meningsmålinger.
Stramningerne forsvares da også som et værn mod højrefløjens stigende magt og hadefulde retorik. “Mørke kræfter opildner vrede i dette land og forsøger at forvandle den vrede til had. Vi må benytte den mulighed, vi har, for at forhindre det i at ske. Og jeg ved, at vi kan,” skriver indenrigsminister Shabana Mahmood i The Guardian med henvisning til Nigel Farage og ekstreme højrefløjsaktivister som Tommy Robinson.
De mørke kræfter byder dog asylstramningerne velkommen. “Indenrigsministeren lyder som en Reform-tilhænger,” skriver Farage, imens der lyder et “godt gået, patrioter” fra Tommy Robinson. Hvis de mørke kræfter klapper i deres hænder over ens udspil, bør man måske overveje, om ikke man selv er på vej til at træde ind i skyggerne.
Det samme burde man overveje i Danmark. For nok er det lykkedes at afskrække asylansøgere fra at komme til Danmark i så høj en grad, at antallet af ansøgere er det laveste i 40 år, men de menneskelige omkostninger er tilsvarende store:
“Tiltagene kan måske føre til færre asylansøgere, men prisen er høj – både menneskeligt og juridisk: Familier bliver efterladt i uvished, langsigtet planlægning bliver umulig, og livet i udrejsecentrene kan være hårdt og destabiliserende,” forklarer professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet Michelle Pace og advarer: “Enhver regering, der ønsker at kopiere denne tilgang, bør se ud over statistikkerne og tage de menneskelige oplevelser alvorligt.”
Alt dette er briterne naturligvis klar over. Men ligesom i Danmark er det ikke asylansøgeres menneskelige oplevelser, der kommer i første række, når højrefløjen skal inddæmmes. /Oliver Brinkmann