497 gange over 44 dage. Så mange gange er våbenhvilen blevet brudt ifølge Gaza Government Media Office. Den forgangne weekend demonstrerer mønsteret.
Fredag meldte FN, at 67 børn er blevet dræbt, siden våbenhvilen formelt trådte i kraft den 11. oktober 2025. UNICEF’s talsmand Ricardo Pires udtalte i den forbindelse: “Alt for mange børn har allerede betalt den højeste pris, og alt for mange betaler den stadig, selv under en våbenhvile. Verden lovede dem, at krigen ville stoppe, og at vi ville beskytte dem.”
Lørdag blev 24 mennesker dræbt og 54 såret, blandt dem børn, ifølge sundhedskilder, der talte med Associated Press. Siden våbenhvilens første fase blev aftalt parterne imellem er mindst 339 mennesker blevet dræbt og 871 såret af israelske angreb.
På nødhjælpsområdet leverer våbenhvilen heller ikke det lovede. Antallet af lastbiler er steget med 59 pct. siden september før våbenhvilen, og frem til 7. november kom der i gennemsnit 297 lastbiler ind om dagen. Det er en forbedring, men stadig langt fra niveauet før krigen, hvor omkring 500 lastbiler krydsede grænsen dagligt, og det er fortsat under de 600, som aftalen forpligter til. Det fremgår af World Food Programmes seneste markedsanalyse.
Madvarepriserne i Gaza bevæger sig langsomt i den rigtige retning, men usikkert, står der i analysen. Nogle priser falder, andre stiger, og for de fleste husholdninger ændrer det ikke ved, at adgangen til mad er begrænset. I starten af november faldt priserne en smule, men de ligger fortsat højt. En bakke æg, der for første gang i ni måneder kom tilbage på hylderne i Deir al-Balah, koster eksempelvis i omegnen af 150 NIS. Det er knap 300 kroner. I Gaza City er prisen for æg ca. 100 kr., markant over niveauet før krigen.
For husholdningerne er prisfaldet kun én del af billedet. I de første ti dage af november havde to tredjedele af de adspurgte svært ved overhovedet at nå frem til madmarkederne. Hele 98 pct. oplever mangel på kontanter, og 39 pct. oplyser til WFP, at de ikke kan købe basale fødevarer trods lavere priser.
De fleste familier fik i november to måltider om dagen, mod ét i juli. Alligevel spiste hver fjerde stadig kun ét måltid i døgnet. Syv ud af ti havde i løbet af måneden oplevet at gå sultne i seng, og næsten tre fjerdedele var på et tidspunkt helt løbet tør for mad. Hver tiende havde haft dage uden mad overhovedet.
Vareudbuddet er også fortsat skævt. De fleste kommercielle varer er dyre og næringsfattige, som pasta, ris, chokolade og sodavand. Protein er næsten ikke tilgængeligt, og kød og æg kommer ind i små mængder til priser, de færreste kan betale. Frugt og grøntsager er sjældne. Konsekvensen er, at mange familier spiser sig mætte uden at få tilstrækkelig næring.
Det er dog ikke kun priserne, der fluktuere i Gaza. Det samme gør Hamas’ magt. Ifølge journalisten Abu Bakr Bashir i et interview med amerikanske NPR er bevægelsen presset efter to års krig. Men den udøver stadig magt i den del af området, hvor israelske styrker ikke er til stede.
På den ene side er størstedelen af Hamas’ politiske og militære ledelse blevet dræbt, og bevægelsen har accepteret at stå uden for den formelle regeringsstruktur. På den anden side vokser medlemstallet. Mange af de nye rekrutter i Hamas peger på ødelæggelserne og ønsket om hævn som drivkraft. Kilder, Bashir har talt med, advarer om, at netop fattigdommen og ruinerne efter krigen kan trække flere i retning af radikale grupper.
I weekenden beskriver den israelske menneskerettighedsadvokat Sari Bashi i New York Review of Books, hvordan den nye fredsplan i praksis kan gøre Gaza stadig vanskeligere at bo i.
FN’s godkendelse af præsident Trumps tyvepunktsplan præsenteres som et løfte om arbejde, genopbygning og et mere stabilt Gaza. Ifølge Bashi ligger humlen i, at Hamas og andre væbnede grupper skal afgive deres våben, før israelske styrker trækker sig tilbage.
Da ingen af de palæstinensiske grupper har været villige til at lade sig afvæbne, så længe besættelsen består, giver resolutionen Israel ret til at fastholde et stort kontrolområde inde i Gaza. Det dækker mere end halvdelen af territoriet og omfatter både den mest frugtbare landbrugsjord og de centrale industrizoner.
Bashi vurderer, at planen ikke indeholder en realistisk mekanisme til at gennemføre afvæbningen, og at israelsk militær tilstedeværelse derfor kan blive lige så varig, som resten af besættelsen er det.
Hun fremhæver også, at genopbygningen er ved at glide befolkningen af hænde. Over 80 pct. af bygningerne i Gaza er ødelagt eller beskadiget, og kun en lille del af landbrugsjorden er både intakt og tilgængelig.
Samtidig arbejder USA ifølge Bashi på nye boligprojekter øst for den såkaldte gule linje, et nyt afspærret bælte markeret med betonblokke og håndhævet med skud mod palæstinensere, der forsøger at krydse grænsen. Området er i praksis lukket for befolkningen, som i stedet er trængt sammen mod kysten. Mange af de steder, hvor behovet for genopbygning er størst, ligger netop bag linjen, hvor byggematerialer kun kan komme ind med israelsk tilladelse.
Bashi stiller derfor et enkelt spørgsmål: Hvem får gavn af den genopbygning, som planen lægger op til? Hun peger på israelske bosættergrupper og politikere, der i månedsvis har talt åbent om at genetablere bosættelser i Gaza. I hendes vurdering kan resultatet blive, at store dele af området i praksis lukkes for de palæstinensere, der tidligere boede der.
Haaretz beskriver en udvikling, der i høj grad bekræfter Bashis advarsel. USA er i gang med at nedskalere sin militære tilstedeværelse i det civil-militære center i Kiryat Gat, men kun for at gøre plads til det kommende internationale Board of Peace, som præsident Trump skal stå i spidsen for. Centeret får, ifølge avisen, en central rolle i udformningen af de fysiske rammer for et nyt Gaza.
Haaretz citerer kilder, som siger, at USA forventer at ekspropriere jorden og kompensere de palæstinensiske ejere på den israelskkontrollerede halvdel af Gaza-striben. Flere diplomatiske kilder siger til Haaretz, at et af de amerikanske nøgleprojekter er at opføre nye, midlertidige bosættelser for palæstinensere i den israelsk-kontrollerede del af Gaza. Opførelsen af disse “sikre lokalsamfund”, siger en af kilderne til Haaretz, vil i praksis “dele Gaza i to”.
Flere af de mere end 20 lande, der deltager i overgangsplanen, stiller sig ifølge avisen internt kritiske over for USA, selvom de ikke lufter kritikken offentligt. Det er nemlig helt uklart, hvilke palæstinensere der får adgang til de “sikre lokalsamfund” i de israelskkontrollerede områder.
USA’s idé om nye bosættelser ligger i direkte forlængelse af Bashis beskrivelse af et Gaza, der gradvist fragmenteres. Hvor Bashi fokuserer på den gule linje og de områder, der allerede er lukket af, viser Haaretz, at en ny infrastruktur af midlertidige zoner kan være på vej til at cementere den geografiske opdeling.
Times of Israel tegner et billede af et amerikansk projekt, der rækker langt ud over humanitær koordinering. Ifølge avisen begynder planerne for Gaza at ligne noget, der minder om tidligere amerikanske forsøg på nation-building – fra Irak til Afghanistan.
Planen inkluderer nemlig ifølge avisen træning af palæstinensiske politistyrker, etablering af teknokratiske forvaltningsstrukturer og amerikansk deltagelse i økonomisk genopbygning.
Planen for genopbygning bliver desuden formet i rum, som de fleste palæstinensere ikke har adgang til, og hvor magtbalancen ligger hos USA og Israel. Avisen refererer blandt andet til dokumenter fra et symposium i oktober, som viser, at amerikansk støtte til nye civile institutioner kan blive flerårig, måske årtier lang.
Times of Israel peger på, at flere af dem, der står med ansvaret for planen, tidligere har været dybt involveret i Irak og Afghanistan. Selv når målet officielt er “stabilitet” og ikke statsopbygning, har sådanne projekter en tendens til at vokse i omfang og trække USA dybere ind i lokale strukturer.
Resultatet, skriver avisen med henvisning til tidligere diplomater og forskere, kan blive en struktur, der på overfladen lover orden og udvikling, men som i praksis cementerer den aktuelle opdeling af Gaza.
Vender vi blikket mod det regionale, viser der sig et mønster. For også her gælder der våbenhviler mellem Israel og Hizbollah i Libanon, og mellem Israel og Syrien, som bliver flittigt brudt. Israel har ifølge PBS brudt aftalen med Hizbollah mange tusinde gange og dræbt flere hundrede mennesker i Libanon, herunder over 114 civile. På Hizbollahs side er der endnu ikke affyret en eneste raket, siden våbenhvilen trådte i kraft.
Israels angreb i nabolandene fortsatte i sidste uge og ramte både Libanon og det israelsk-besatte område af de syriske Golanhøjder. I Beirut blev mindst fem mennesker dræbt og 28 såret, da et israelsk luftangreb ramte en lejlighedsblok. Ifølge den israelske hær var målet Haitham Ali Tabatabai, som af libanesiske medier omtales som Hizbollahs næstkommanderende. Israel erklærede operationen vellykket, og Hizbollah bekræftede senere Tabatabais død. Angrebet var det første i Beirut i flere måneder.
Forud for angrebet i Beirut havde Israel allerede intensiveret sine daglige angreb i Libanon, herunder et luftangreb mod en moské i en flygtningelejr, hvor 13 mennesker blev dræbt.
I de syriske Golanhøjder beskriver Al Jazeera en parallel udvikling. Israelske styrker har bevæget sig dybere ind i det område, Israel udvidede sin kontrol over efter Bashar al-Assads fald i 2024. Lokale i Quneitra-provinsen fortæller, at israelske soldater opfører checkpoints, laver patruljer, opstiller porte og standser civile. Flere familier beskriver bortførelser, som syriske myndigheder og menneskerettighedsgrupper kalder ulovlige anholdelser. Ifølge Al Jazeera er omkring 40 mennesker blevet tilbageholdt i Syrien de seneste uger.
Sanad, Al Jazeeras faktatjek-enhed, har verificeret opførelsen af ni nye israelske militærlejre i området siden december 2024. Israelske styrker har ifølge lokale kilder jævnet hele områder med jorden og ryddet gamle træer for at udvide militære stillinger. Næsten 700 hektar land anslås at være beslaglagt.
Den midlertidige syriske regering siger til Al Jazeera, at den forsøger at finde diplomatiske løsninger, men at situationen for de bortførte familier er dybt alvorlig. Et medlem af regeringen kalder de tilbageholdte for “kidnappede, ikke fanger”.
Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu fastholder imidlertid, ifølge Times of Israel, at Israel vil fortsætte med at angribe både Hizbollah og Hamas. På et regeringsmøde sagde han, at Israel “på flere fronter” slår ned på terror, og at weekendens angreb i Libanon var led i at forhindre Hizbollah i at genetablere sin kapacitet.
Netanyahu afviste samtidig kritik om, at Israel skal have amerikansk godkendelse til sine militære handlinger. “Vi handler uden at læne os op ad nogen,” sagde han og understregede, at Israel er eneansvarlig for sin egen sikkerhed.
Men hjælpen til Israel udefra er betragtelig. Så betragtelig, at den lægger pres på Europas i forvejen tyndslidte ammunitionsbeholdning. En ny rapport, omtalt af britiske Telegraph, beskriver, hvordan Natos forsyningskæder er blevet presset af det høje forbrug af TNT-sprængstoffer under bombardementerne af Gaza.
Ifølge avisen er Europa nu ramt af decideret TNT-mangel, fordi store mængder sprængstof er gået til våben, som USA har leveret til Israel.
Den eneste producent af TNT i industriel skala i Europa ligger i Polen. Den producent hedder Nitro-Chem og står ifølge rapporten for 90 pct. af den TNT, USA importerer til fremstilling af blandt andet tunge bomber, Israel benytter i bl.a. Gaza.
Afhængigheden af én polsk leverandør har efterladt europæiske lande, og dermed også Ukraine, i et voksende underskud. Rapporten beskriver, hvordan manglen på sprængstof tvinger Kyjiv til at rationere artillerigranater, mens EU’s egne løfter om at levere ammunition har været svære at indfri.
Nitro-Chem oplyser ikke om sin samlede årlige produktion, men et skøn i rapporten lyder på cirka 10.000 ton TNT om året. Det svarer til omkring en million artillerigranater.
Rapporten peger på, at USA mellem oktober 2023 og juli 2024 sendte i omegnen af 23.000 tunge bomber til Israel. Samtidig indgik den amerikanske hær i april sin hidtil største aftale med Nitro-Chem om leverancer på 18.000 ton TNT i årene 2027 til 2029. Kontrakten kom blot to måneder efter, at Washington havde godkendt endnu en større bombeleverance til Israel.
Det var alt for dagens Gâzâ Brîef. Tak for at følge med og for den opbakning, der gør arbejdet muligt. Jeg er tilbage i din indbakke i morgen. /Poyâ Pâkzâd