Israelske angreb i Gaza fortsætter trods den våbenhvileaftale, der formelt trådte i kraft i oktober. Mandag aften blev mindst fire palæstinensere dræbt i Gaza City og i Khan Younis, hvor de ifølge sundhedspersonale i området blev skudt under igangværende operationer. Senere samme dag blev flere såret i den østlige del af Gaza City og i Beit Lahia, og i Khan Younis blev boligejendomme sprængt i luften.
FN’s rapportører har registreret mindst 393 brud på våbenhvilen siden 10. oktober. Ifølge deres tal er 339 palæstinensere blevet dræbt, heraf over 70 børn, og flere end 870 er såret. FN’s opgørelser kommer med forsinkelse. I går kunne vi med henvisning til Gaza Government Media Office berette om knap 500 israelske overtrædelser på 44 dage.
Rapportørerne advarer om, at fortsatte angreb og overtrædelser sætter den i forvejen “skrøbelige” våbenhvile i fare. Kun to af seks grænseovergange er åbne, nødhjælpen ligger langt under det aftalte niveau, og Gaza-stribens hospitaler mangler udstyr og forsyninger.
Sundhedsvæsenet mangler desuden specialiseret arbejdskraft. Den amerikanske kirurg Feroze Sidhwa, der to gange tidligere har arbejdet i Gazas hospitaler, er blevet nægtet indrejse trods forudgående godkendelse fra israelske myndigheder.
Afgørelsen om at nægte kirurgen indrejse faldt få timer før en planlagt afgang fra Amman. Sidhwa har ventet i Jordan i omtrent ti dage uden forklaring. Ifølge hans advokat risikerer tusindvis af patienter at blive overladt til operationer udført af mindre erfarne kirurger.
Sidhwa har efter sine tidligere ophold i Gaza delt sine iagttagelser bredt ved at give interviews, skrive artikler og orientere FN’s Sikkerhedsråd. Humanitære aktører vurderer, at denne åbenhed kan være årsagen til indrejseafslaget. COGAT, den israelske myndighed, der koordinerer civile og administrative forhold i de besatte områder, henviser sagen til Israels indenrigsefterretningstjeneste Shin Bet, der ikke har svaret på Haaretz’ forespørgsler.
Gaza mangler også strøm. Forsyningen, der allerede var skrøbelig før krigen, er næsten kollapset. Selv om elektricitet fra Israel igen er tilgængelig under våbenhvilen, når den stort set ikke frem til husstandene, idet omkring 80 pct. af elnettet er ødelagt.
Ifølge Gaza Electricity Distribution Company er over 80 pct. af selskabets køretøjer og arbejdsmaskiner ødelagt. Det samme gælder 90 pct. af lagrene og 70 pct. af bygninger og faciliteter. Mere end 60 af selskabets ansatte er desuden blevet dræbt.
Gazas solcelleanlæg, som tidligere har været en livline for gazanerne, er ifølge Center for Strategic and International Studies ødelagt af krigshandlinger. Det samme er de fleste solceller monteret på private ejendomme. Derfor bruger mange nu batterier, men priserne er eksploderet. Et nyt 100-amp batteri koster knap 10.000 kr.
Det bredere økonomiske og sociale kollaps beskrives i detaljer i en ny rapport fra FN’s handels- og udviklingsorganisation UNCTAD. I rapporten skriver de, at Gaza efter to års bombardementer befinder sig i en situation, hvor alle grundlæggende livsforhold er undergravet.
UNCTAD vurderer, at en genopbygning vil tage flere årtier selv under optimale forhold. Det samlede genopbygnings- og genopretningsbehov vurderes til over 53 mia. dollar pr. oktober 2024, fire gange det samlede palæstinensiske bruttonationalprodukt.
Ifølge rapporten er 92 pct. af boligenhederne beskadiget eller ødelagt. Vandforsyningen ligger i ruiner, 96 pct. af befolkningen mangler stabil adgang til drikkevand, og 83 pct. af vandbrøndene er ødelagt.
Sundhedssystemet fungerer kun delvist, idet kun halvdelen af hospitalerne og 40 pct. af behandlingsklinikkerne er i funktion, dog begrænset af mangel på udstyr, brændstof og personale.
Over en million børn har akut behov for mental sundhedsstøtte, og uddannelsessystemet er kollapset, med over 88 pct. af skolerne vurderet som totalødelagte.
Ifølge rapporten er 98 pct. af bankerne i Gaza ude af drift, og kun to af 94 hæveautomater fungerede delvist i 2024. Kontantforsyningen er brudt sammen, og husholdninger rammes af høje gebyrer fra private mellemmænd.
Rapportens gennemgang af Vestbredden for perioden oktober 2023 til juli 2025 er ikke mindre opsigtsvækkende. Den kortlægger 849 bevægelsesrestriktioner og 2.802 bosætterangreb i løbet af perioden. Næsten 1.000 palæstinensere blev dræbt. Og 2.844 nedrivninger af palæstinensiske hjem og andre strukturer endte med at fordrive næsten 40.000 mennesker (UNCTAD-rapporten, s. 11, para. 42).
Rapporten beskriver både økonomisk stagnation og en alvorlig likviditetskrise hos den palæstinensiske selvstyremyndighed, som er ramt af faldende indtægter, flere tilbageholdte overførsler fra Israel og en hurtigt voksende gæld.
Gaza Humanitarian Foundation, der modtog et stort tocifret millionbeløb i amerikanske dollars og fik eneretten til at uddele mad fra maj og frem til våbenhvilen i oktober, har officielt indstillet sit arbejde. I den periode, hvor GHF-mekanismen var i brug, døde snesevis af palæstinensere af sult, og atter tusinder blev dræbt, mens de forsøgte at nå frem til distributionsstederne.
Læger uden Grænser dokumenterede målrettet og vilkårlig vold mod sulteramte mennesker ved GHF’s udleveringspunkter, hvor israelske styrker og private amerikanske sikkerhedsfolk affyrede skud mod både menneskemængder og enkeltpersoner.
En tidligere amerikansk soldat, der arbejdede for GHF, har beskrevet GHF’s udleveringssteder som indrettet til at “lure, bait, aid, and kill”. Distributionen foregik fra fire fjerntliggende punkter i det sydlige Gaza ved grænsen til Egypten, som palæstinensere måtte krydse kampzoner for at nå. Mange familier og sårbare grupper kunne slet ikke få adgang til mad på grund af afstandene.
Også inde i Israel er situationen for landets palæstinensiske borgere blevet forværret. Adalah, et israelsk menneskeretscenter for minoritetsrettigheder, dokumenterer i en ny rapport over 30 nye love siden oktober 2023, som efter organisationens vurdering styrker et system af apartheid og etnisk dominans.
De nye love spænder bredt. Terrorparagrafferne udvides og bruges i praksis næsten udelukkende mod palæstinensiske borgere. Ifølge rapporten kriminaliseres politiske ytringer om palæstinenseres forhold, og reglerne lempes, så hele familier risikerer deportation.
Organisationen knytter lovkomplekset, der er rettet mod palæstinenserne, til ICJ’s rådgivende udtalelse fra juli 2024. Domstolen fastslog, at den mere end et halvt århundrede lange israelske besættelse er ulovlig, og at dele af den bryder forbuddet mod racediskrimination og apartheid. Ifølge Adalah fungerer lovene tilsammen som et system, der etablerer to adskilte retsregimer.
En rapport fra Israeli Association of University Heads peger på en markant stigning i akademisk boykot af israelske universiteter, især i Vesteuropa. En fjerdedel af de registrerede tilfælde er opstået alene i sommeren 2025. Ifølge rapporten har store universiteter i Belgien, Spanien og Holland sat alt samarbejde på pause, og modstanden i Italien er vokset betydeligt.
Mængden af boykot er ikke faldet trods våbenhvilen. De universiteter og forskningsinstitutioner i Europa, der siden 7. oktober har afbrudt samarbejdet med israelske partnere, har endnu ikke genoptaget det. Udviklingen er endda taget til.
Hvor boykot tidligere ramte enkelte forskere, retter de sig nu mod hele institutioner og internationale programmer, der udelukker israelske deltagere. På flere europæiske forskningsplatforme bliver israelske forskere helt fjernet.
USA er fortsat Israels vigtigste forskningspartner, men på et lavere niveau end tidligere år. Også her vurderer rapporten, at der eksisterer en “stille boykot” på trods af Donald Trumps trusler om økonomiske sanktioner mod universiteterne.
Ifølge rapporten udgør den samlede udvikling en strategisk risiko: “Udvidelsen af boykottens omfang kan sende israelsk akademia ind i en farlig isolation og skade Israels internationale position,” hedder det.
Israels image-knæk mærkes også i europæiske offentligheder. En ny tysk måling viser, at 82 pct. af tyskerne afviser den tyske regerings militære støtte til Israel, mens kun 15 pct. aktivt støtter den. Hele 73 pct. ønsker et stærkere diplomatisk pres på Israel. En majoritet af de adspurgte, 60 pct., afviser også idéen om en særlig tysk historisk forpligtelse over for Israel.
Ifølge målingen – bestilt af den tyske fond Körber Stiftung og gennemført af Forsa – er dette et markant brud med årtiers politisk konsensus. Den tyske regering har imidlertid netop ophævet de våbeneksportrestriktioner, som kansler Merz indførte i august.
Også i USA tegner konflikten i Mellemøsten nye politiske fronter, skriver The New York Times. I flere valgkredse i New York udfordres siddende kongresmedlemmer af nye kandidater, der går direkte efter deres støtte til Israel og deres modtagelse af kampagnestøtte fra den pro-israelske lobby AIPAC. Debatten handler især om amerikanske våbensalg og den politiske opbakning til regeringen i Tel Aviv.
Zohran Mamdanis sejr i borgmesterløbet i New York tolkes bredt som et signal om skiftende vælgerstemninger. En aktuel måling viser, at 44 pct. af registrerede vælgere i byen sympatiserer mere med palæstinenserne end med Israel, mens 26 pct. tager det modsatte standpunkt. Samtidig mener 51 pct., at kritik af Israel ikke i sig selv er antisemitisme.
Midt i disse brede skred i den skrøbelige offentlige stemning fremgår enkelte stemmer med historisk tyngde. En sådan stemme er Sabri Jiryis, og vi slutter dagens briefing hos ham.
Jiryis er en af de mest markante palæstinensiske jurister og forskere i sin generation. Han blev født i Galilæa i 1938 og voksede op som palæstinensisk statsborger i den nye israelske stat. Allerede i 1960’erne dokumenterede han den systematiske diskrimination af landets palæstinensiske minoritet.
Hans første bog, The Arabs in Israel fra 1966, blev et hovedværk, fordi han som den første palæstinensiske araber systematisk afslørede, hvordan militærstyre, bevægelsesforbud og konfiskation af jord og ejendom prægede hverdagen for palæstinenserne inde i Israel efter 1948 og frem til 1966. Presset mod ham voksede, og i 1970 blev han tvunget i eksil.
I Beirut blev han leder af PLO’s Palestine Research Center, indtil centret blev bombet og hans hustru dræbt. I dag er han pensioneret, men centret er genopstået i Ramallah, og arbejdet med at samle dets bibliotek fortsætter. Som pensionist har Jiryis viet sit arbejde til at kortlægge zionismens idéhistorie på tværs af hebraiske, engelske og arabiske kilder.
Hans flerbindsværk om zionismens idéhistorie The Foundations of Zionism, som først udkom i 1977 og 1986 på arabisk, er nu udkommet på engelsk. I et interview med Mondoweiss fortæller han, hvordan arbejdet med værket begyndte i 1965, da myndighederne pålagde ham tvangsophold i byen Safad for at forhindre ham i at stille op til Knesset.
Under et af sine gåture fandt han et lille antikvariat med bøger af zionismens grundlæggere. De noter, han skrev dér, blev kernen i det senere værk.
Det var alt for dagens Gâzâ Brîef. Tak for at læse med. /Poyâ Pâkzâd