Don Bacon til undsætning

Er Trump ved at forære Ukraine til Putin? Det kætterske spørgsmål kommer nu ikke fra kritikerne i Europa – men inde fra selve Trumpland. På den amerikanske højrefløj er flere begyndt at lugte lunten, og flere markante skikkelser begynder at undre sig over, hvad USA reelt har gang i med de mystiske forhandlinger med Rusland.

Mistanken hober sig op om Trumps særlige forhandler, ejendomsmægleren Steve Witkoff, der i lækkede optagelser – offentliggjort i erhvervsmediet Bloomberg – ikke blot lytter til Moskva, men direkte coacher russerne i, hvordan de bedst påvirker USA’s præsident.

De hemmelige optagelser – som er opsnappet af den undersøgende bulgarske journalist Christo Grozev via ukrypterede linjer – afslører, at russerne styrer spillet. Det Hvide Hus synes at være reduceret til en sufflørkasse.

Den 14. oktober talte Steve Witkoff i telefon med Putins øverste udenrigspolitiske rådgiver, Jurij Ushakov. Her anbefalede han, at russerne skulle rose Donald Trump for våbenhvileaftalen i Gaza:

“Jeg ville ringe og gentage, at I lykønsker præsidenten med sin præstation, at I bakker op om den, at I respekterer ham som en fredsmand, og at I er glade for at have set det ske. Det ville jeg sige. Jeg tror ud fra det udgangspunkt, at det vil være et rigtigt godt opkald,” udtaler Steve Witkoff i den lækkede lydfil.

De to toprådgivere taler dernæst om punkterne i den “fredsplan”, som efterfølgende bliver fremlagt som et amerikansk udspil. Bag kulisserne er det åbenlyst, at der er tale om en russisk ønskeliste, som telefonisk bliver serveret for Steve Witkoff – og at Trumps gesandt dernæst overtager kravene et for et, og senere præsenterer dem som en amerikansk idé.

I en anden lækket samtale, internt i Kreml, taler de to fortrolige rådgivere Usjakov Dmitrijev og Kirill Dmitrijev sammen om drejebogen for at spinne USA. De kan næsten ikke tro deres hidtidige held, men er i tvivl om, hvor langt de kan skubbe og forføre Steve Witkoff.

Meget langt, skal det vise sig.

Diktat fra Kreml

Gennem de seneste måneder kan Rusland have udført en helt spektakulær spionaktion – ikke med skæg, blå briller eller paraplyer med skjulte patroner, men derimod ved blot at besnakke en ejendomsmægler fra New Yorks forstæder. Via en åben telefonlinje.

Nede under løgkuplerne over Kreml rådslår Putins håndgange mænd om, hvordan Trump kan bringes til at tage de russiske krav i sin egen mund.

Rådgiveren Usjakov Dmitrijev går efter det maksimale, altså amerikansk accept af Ruslands annektering af hele det østlige Ukraine, kraftig reduktion af hæren på det resterende ukrainske territorium, endegyldigt stop for Natos udvidelse mod øst og en total annullering af alle sanktioner. Kort sagt: ukrainsk kapitulation – og russisk triumf.

“Vi har brug for det maksimale, synes du ikke? Hvad synes du? Ellers, hvad er pointen med at videregive noget?” spørger Usjakov Dmitrijev med henvisning til det katalog af russiske krav, som de sammen sidder og skriver på.

Den erfarne hofsnog Kirill Dmitrijev svarer tilbage: “Nej, hør her. Jeg synes, vi bare skal lave dette dokument ud fra vores position, og jeg vil uformelt videregive det og gøre det klart, at det hele er uformelt. Og lade dem gøre, som de vil,” svarer Dmitrijev, i forvisning om, at Trump-folkene bare vil overtage listen af russiske maksimalkrav.

Præcis som ønsket lykkedes det kort efter for russerne at få lokket Trump til at fremlægge deres egen plan som et amerikansk initiativ. Donald Trumps særlige Ukraine-forhandler Steve Witkoff synes således blot at have skiftet brevhovedet – væk med den russiske bjørn og ind med den amerikanske ørn.

Det bizarre forløb ser dog ud til nu at have nået et bristepunkt. Et maskefald. For først nu – hvor føjeligheden i Det Hvide Hus udstilles i realtid – begynder selv kernefolket på højrefløjen at reagere. Ikke af princip, men af skam.

Det her er ved at blive pinligt for Amerika.

Kødhammer bagfra

Navnet alene giver en hel del pondus. Faktisk rummer navnet næsten mere kulturkonservativ bondekraft end præsidentens eget trumfkort af et navn. Navnet er Don Bacon, og han sidder som republikansk kongresmedlem fra Nebraska. Kombinationen af det mafiaagtige fornavn Don, det kødsaftige efternavn Bacon og de politiske rødder på Prærien giver slagkraft, når han nu spørger om Steve Witkoffs rolle:

“Ville en russisk betalt agent gøre mindre end ham?”

Spørgsmålet fra Don Bacon er så ubehageligt og brutalt, fordi det er meget svært at svare nej til. Da Sovjetunionen kollapsede i 1991, var der næppe mange, som i deres vildeste fantasi kunne have forestillet sig, at Rusland her 34 år senere evner at spinne amerikanerne om lillefingeren.

Selv om det kan fremstå som skørere end fiktion, viser de lækkede lydfiler ikke desto mindre, at Steve Witkoff er gået meget længere, end en russisk betalt agent nogensinde ville være i stand til. Ingen dobbeltbundede kufferter eller nok så forvirrende forklædninger ville med samme kraft have kunnet få USA til at gå Ruslands ærinde.

Hvis ukrainerne skal gøre sig forhåbninger om at fremtvinge en våbenhvileaftale, der ikke får karakter af en mere eller mindre betingelsesløs kapitulation, tegner det til at være typer som Don Bacon, der skal komme Volodymyr Zelenskyj til undsætning – som et kavaleri på kreaturer. For det er nok kun en stigende opfattelse af Trump-folkenes eftergivenhed og manglende modstandskraft, som kan få USA til at skifte kurs.

Lige nu ser der ud til at ske lidt: Efter forhandlinger med Ukraine i Genève er amerikanerne foreløbigt gået med til at lave en forkortet version, hvor russernes 24 krav nu er skåret ned og delvist forandret til 19 kompromiskrav. Angiveligt ved at fjerne de mest maksimalistiske krav om territoriale indrømmelser.

Men det er ikke hverken storladne idealer eller ædle principper, som tæller – tilsyneladende en mere simpel psykologi. Kun hvis Trump føler, at han risikerer at tabe ansigt, blive offentligt ydmyget eller ligefrem gjort til grin, ser han ud til at korrigere sine umiddelbare impulser.

Sådan et øjeblik kan meget vel være indtruffet. Takket være ikke mindst den republikanske svinebaron Don Bacon – som en kødhammer bagfra. Trump reagerer kun på sin egen bitre medicin, ydmygelsen. /Lars Trier Mogensen