Folkedrabet fortsætter. Det er Amnestys vurdering mere end en måned efter, at våbenhvilen blev indgået i Gaza. Organisationen siger, at de israelske myndigheder stadig påfører befolkningen livsbetingelser, der ifølge deres juridiske analyse sigter mod at nedbryde den fysisk. De henviser til fortsatte drab, stramme begrænsninger på nødhjælp og fraværet af enhver indsats for at genoprette kritisk infrastruktur.
Ifølge Amnesty har israelske styrker dræbt mindst 347 mennesker og såret næsten 900 siden våbenhvilen formelt trådte i kraft 9. oktober. Adgang til mad, medicin, strøm, vand og brændsel er stadig så hårdt begrænset, at den eksisterende nødhjælp ikke lever op til det minimum, der kræves for at stabilisere situationen. Organisationen siger, at Israel fortsat blokerer for materialer til reparation af elnet, vandrør og kloaksystemer. Der nægtes også udstyr til at rydde ueksploderede bomber og toksiske murbrokker, selv om begge dele udgør alvorlige sundhedsrisici.
Amnesty fremhæver, at Israel holder næsten 60 pct. af Gaza afspærret. Palæstinensere, der forsøger at vende tilbage til deres hjem eller marker i det område, Israel har afspærret, bliver ifølge organisationen beskudt. 93 mennesker skal være dræbt under sådanne forsøg. FN’s nødhjælpskontor siger samtidig, at familier i Gaza får to daglige måltider, men næsten uden næringsindhold, og at grøntsager, frugt, kød og æg er utilgængelige for store dele af befolkningen.
Den amerikansk-udarbejdede våbenhvileordning har heller ikke ændret på, at Israel fortsætter med at bestemme, hvem der må distribuere nødhjælp i Gaza. FN siger, at antallet af nødhjælpsbusser er steget en smule siden oktober, men at Israel fortsat afviser vigtige varer og komponenter, som er nødvendige for at sikre rent drikkevand, sanitære forhold og fungerende elinstallationer.
De humanitære forhold forværres yderligere af vintervejret. Kraftige regnskyl har oversvømmet telte i blandt andet Deir al-Balah, hvor børn og voksne har stået i vand til anklerne. Flere familier oplyser, at deres telte er kollapset, og at madrasser, tøj og andre ejendele er ødelagt. Sanitære forhold forværres betragteligt, fordi latriner flyder over. FN siger, at regnen har beskadiget mindst 13.000 telte.
Mens hjælpeorganisationer forsøger at udvide distributionsnettet, siger de, at indførsel af nødhjælpsmaterialer stadig hindres af israelske restriktioner. FN’s generalsekretær opfordrer Israel til at sikre ubegrænset adgang for nødhjælp, men ifølge nødhjælpsaktører sker det ikke. Den israelske myndighed for grænsekoordination (COGAT) siger, at de har godkendt vinterrelaterede leverancer, men der er ikke oplysninger om, hvor meget der reelt er kommet ind.
En undersøgelse fra Haaretz, refereret af The New Arab, afdækker hemmelige udrejseruter, hvor palæstinensere fra Gaza flyves ud af området uden klar information om destinationen. Ifølge undersøgelsen er der gennemført charterflyvninger til blandt andet Johannesburg og Kuala Lumpur. Passagerer fortæller, at de blev sat på fly uden at vide, hvor de skulle hen, og at de blev bedt om ikke at omtale rejsen. Sydafrikas udenrigsminister kalder flyvningen til Johannesburg et forsøg på at fjerne palæstinensere fra Gaza.
Organisationen bag flyvningerne blev først formelt registreret i år og oplyser, at den koordinerer direkte med de israelske myndigheder. Den beskriver sig selv som en humanitær aktør, der hjælper mennesker, der ønsker at rejse frivilligt. Analytikere citeret i The New Arab siger derimod, at der ikke kan være tale om reel frivillighed, så længe befolkningen ikke har garanti for at kunne vende hjem og lever under forhold, der presser dem ud.
Haaretz skriver, at flere af flyvningerne er foregået ad ruter, der helt omgår palæstinensisk grænsekontrol. I maj blev op mod 1.000 mennesker ført gennem den israelske kontrolpost ved Kerem Shalom og videre til fly i Ramon-lufthavnen. Det samlede antal udrejser via disse kanaler kendes ikke. Passagerer fortæller, at de betalte mellem 1.500 og 2.500 dollars for en billet.
Flere palæstinensere udtrykker frygt for, at flyvningerne indgår i en bredere plan om at tømme Gaza for beboere. De peger på den omfattende tavshed omkring ruterne og manglen på sikkerhed for, at de rejsende kan vende tilbage. Efter internationale regler kræver frivillig udrejse både tryghed, informeret samtykke og ret til at vende hjem. Ingen af disse betingelser er til stede.
Den amerikanske regering arbejder samtidig på en plan, der skal opføre midlertidige bebyggelser på den israelsk kontrollerede side af Gaza. Ifølge The New York Times skal hver lejr kunne huse omkring 25.000 mennesker. Beboerne skal forhåndsscreenes af israelsk efterretning. Kritikere siger, at planen vil gøre den interne grænse permanent og fastholde befolkningen i en opdelt enklave. De fleste af Gazas to millioner indbyggere bor i den del, som Hamas kontrollerer, og som USA og Israel ikke tillader genopbygget.
Flere amerikanske embedsmænd arbejder ifølge avisen på planen fra hoteller i Tel Aviv. De overvejer, at en international styrke kan bevogte lejrene. Det er uvist, hvem der skal finansiere byggeriet. Angiveligt vil israelske styrker begynde at rydde murbrokker til den første lejr i Rafah, nær den egyptiske grænseovergang.
Den amerikanske regering har desuden været i kontakt med israelsk-støttede militser og bander på den israelske side af den interne grænse, herunder en gruppe ledet af Yasser Abu Shabab, som tidligere har indrømmet at plyndre nødhjælpskonvojer.
Mens Gaza er delt i to og stadig er genstand for en belejring, tiltager volden i Vestbredden. I Jenin dokumenterer videoer og vidner, at to palæstinensere blev dræbt, mens de forsøgte at overgive sig til israelske soldater. Ifølge lokale journalister havde de løftet deres trøjer for at vise, at de var ubevæbnede. Soldater beordrede dem tilbage ind i den bygning, de var kommet ud fra. Men kort efter blev de skudt. Den israelske hær siger, at hændelsen er ved at blive undersøgt. Palæstinensiske myndigheder kalder drabene for henrettelser.
I de følgende dage gennemførte Israel store militæroperationer i Tubas og flere nærliggende områder i det nordlige Vestbredden, tæt på Jordandalen. Lokale kilder beskriver en række tilfangetagelser, ødelæggelser af huse og blokering af ambulancer. FN’s flygtningeorganisation siger, at over 200 bygninger i Jenin-lejren er rydningstruede. De kalder det en målrettet ændring af flygtningelejrens struktur, der styrker Israels kontrol på længere sigt. Human Rights Watch siger, at de tvangsforflyttelser, der er dokumenteret siden årets begyndelse, udgør etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden.
Ifølge Al Jazeera sker der dagligt omkring 47 israelske razziaer i Vestbredden. Palæstinensiske civile fortæller om vold, ransagninger og frygt for, at nedrivningerne skal fortsætte. Den israelske minister Itamar Ben-Gvir siger, at de to dræbte i Jenin er terrorister, der skulle dø. Flere palæstinensiske organisationer siger, at hændelsen afspejler en praksis, hvor overgivelse sjældent respekteres, og hvor undersøgelser sjældent fører til ansvar.
Nord for Israel har hæren gennemført nye angreb i det sydlige Libanon. Der meldes om angreb nær Jezzine og i landsbyer syd for Litani-floden. Der er endnu ingen samlede tal for ofre. Israel siger, at de målrettede angreb ramte våbendepoter og anden militær infrastruktur tilhørende Hizbollah. FN’s fredsmission UNIFIL siger, at Israel har overtrådt våbenhvilen mere end 10.000 gange det seneste år. Missionen registrerer daglige israelske overflyvninger og grænseoverskridelser.
Samtidig har Israels forsvarsminister, Israel Katz, afvist enhver form for fred med Syrien, ligesom landet nægter at trække sig ud af nyligt besatte områder. Katz hævder, at væbnede grupper fra Yemen befinder sig i Syrien og planlægger at angribe Golanhøjderne. Der foreligger ingen dokumentation for påstanden, og ingen uafhængige kilder bekræfter den. Tilfældigvis hævder Israel noget lignende om væbnede yemenitiske grupper i Oman, og set i lyset af Israels angreb på Qatar for få måneder siden, har udmeldingen rejst uro i det arabiske sultanat.
Israel besatte i december den bufferzone, landet har etableret i Syrien, og som ifølge tidligere aftaler med Syrien skulle bevogtes af FN’s fredsstyrker. Den syriske regering eller internationale observatører har ikke kommenteret den påståede yemenitiske tilstedeværelse i området.
Der har desuden været to episoder, hvor israelske bosættere har krydset grænsen til Syrien for at etablere bosættelser. De blev hentet tilbage af israelske soldater efter kort tid. Gruppen bag har tidligere sagt, at de ønsker at bosætte sig i området for at forhindre tilbagetrækning og for at styrke Israels kontrol. Ifølge Times of Israel har gruppen tidligere forsøgt det samme ved den libanesiske grænse.
Vi slutter briefingen i USA. Den nyvalgte borgmester i New York, Zohran Mamdani, har skabt stor politisk opmærksomhed, fordi han åbent kritiserer den israelske regerings handlinger i Gaza og siger, at alle borgere mellem floden og havet skal have lige rettigheder. Han har desuden sagt, at han vil anholde Israels premierminister, hvis han rejser til byen. En væsentlig del af New Yorks jødiske vælgere stemte på ham.
Ifølge Kenneth Roth, tidligere leder af Human Rights Watch, er det udtryk for en markant ændring i den politiske kultur i USA, hvor kritik af Israel ikke længere automatisk skader en kandidats chancer.
Roth siger, at krigen i Gaza har ændret debatten i USA og svækket det politiske greb, som pro-israelske grupper tidligere havde. Han peger på, at amerikanske politikere i stigende grad må forholde sig til en offentlighed, hvor støtten til Israel falder blandt unge, herunder blandt unge jøder og evangelikale kristne. Han siger, at udviklingen i New York kan få betydning for relationen mellem USA og Israel.
’Times-they-are-a-changing’, og det var alt for dagens Gâzâ Brîef. Jeg samler op igen i næste uge. God weekend. /Poyâ Pâkzâd