Talnørdernes hævn

I denne uge er der verdensmesterskaber i Excel i Las Vegas. Det er både den mest mærkværdige og den mest logiske konkurrence i verden.

Mærkværdigt, fordi det er verdensmesterskaberne i Excel. Altså VM i regneark. Sidst vi tjekkede, havde regneark noget med kedeligt kontorarbejde på en klodset Lenovo-computer at gøre, og meget lidt med konkurrencesport.

Men logisk, fordi regneark er overalt. Fordi kedeligt kontorarbejde er selve rygraden i moderne beskæftigelse.

Statsbudgetter håndteres i regneark. Alle vores penge i bankerne håndteres i et regneark. Hele den siddende arbejdsstyrke har – stort set – berøring med regneark. Fordi “alt er computer”, og fordi verden, som er en verden styret af kroner og ører, ikke havde været den samme, hvis ikke det havde været for det elektroniske regnearks opfindelse. Fordi dem der har penge, og derfor magt, er folk, der forstår at bruge et regneark.

Regnearket er den virkelige verdens konkurrence. Nu har det bare fået publikum på.

Alligevel er der noget ved selve idéen om et verdensmesterskab i Excel, som giver os lyst til at fnise. Særligt for os talblinde, regneimbecile ordfolk er det fristende at forholde sig til spektaklet med ironisk distance. Med latter og med hån.

Men.

Man kunne også gøre noget andet. Vende narrativet om. Forsøge at forstå, hvad der er så fedt ved regneark? For at gøre det, må vi først få på plads, hvad et regneark er.

Hvis X, så Y

Et regneark er en todimensionel tabel, dannet af rækker (de vandrette firkanter) og kolonner (de lodrette firkanter). Før regnearket blev elektronisk, sad regnskabsfolk med blyant og viskelæder og udfyldte cellerne, som firkanterne hedder, i hånden. Det var et tidskrævende arbejde, for hver gang en variabel ændrede sig – fx pris, rente eller kurs – skulle de manuelt ændre alle de berørte tal.

En kendt vending lyder, at hvis nødvendighed er opfindelsernes moder, er dovenskab deres fader. Og det var da også sådan, at det første digitale regneark blev opfundet: I 1979 sad den studerende Dan Bricklin på Harvard Business School og kedede sig, mens en professor stod og skrev udregninger med kridt på tavlen. “Jeg tænkte: gid jeg dog bare havde en tavle, hvor jeg kunne slette et tal, skrive et nyt og få alt til at genberegne.”

Fordi Dan Bricklin rent faktisk kunne finde ud af at programmere, satte han sig ned og byggede det: VisiCalc, verdens første digitale regneark.

Layoutet i det digitale regneark er det samme som det analoge: rækker og kolonner. Den grundlæggende forskel er, at computeren automatisk foretager den manuelle proces. Når du ændrer én variabel, kan man ved hjælp af en formel få alle de påvirkede tal til at ændre sig i relation til den. Hvis X, så Y – automatisk.

Det revolutionerede ikke kun regnskabsfolkenes arbejdsgang: opgaver, der før tog dagevis, kunne nu klares på en time. Det elektroniske regneark affødte også et revolutionerende koncept i moderne finans: hvad-nu-hvis-tankegangen. Det blev pludseligt muligt – og let tilgængeligt – at spekulere. Hvad nu hvis renten stiger? Hvad hvis jeg tager 10 kroner mere for mit produkt? Hvad hvis jeg ansætter flere medarbejdere?

Man kunne nu regne med hypotetiske fremtidsscenarier og potentielle risici.

I 1985 introducerede Microsoft regnearkssoftwaren Excel, og i 1996 overhalede den konkurrenterne i popularitet. I dag estimerer Microsoft, at Excel har 1,1 mia. brugere verden over. Det er hver ottende person i verden.

Der er altså ingen tvivl om, at regnearket er vigtigt. Og enormt populært. I denne serie vil vi dog også forsøge at forstå charmen i rækker og kolonner.

De kommende dage skal vi derfor møde danske Anders, som lige nu er i Las Vegas og dyster med om Exceltrofæet. Vi skal møde Excelentusiasten Allan. Vi skal grave os dybt ned i subreddits, prøve kræfter med pivottabeller og måske, bare måske, få øjnene op for regnearkets magi. /Rosine Ulrich