Nyhedsanalysen
Velkommen til mistillidens tid
For godt og vel to uger siden landede Googles nyeste KI-billedgenerator med det dumme navn Nano Banana Pro. Den er efter sigende så god til at skabe virkelighedstro billeder, at dens lancering er blevet kaldt en indvarsling af en æra af visuel mistillid. Ikke at man behøver billeder for, at den slags spreder sig: I Tromsø kommune i Norge var lokalpolitikere i færd med at diskutere en mulig nedlukning af ikke mindre end otte skoler, indtil det kom frem, at den rapport, der lå bag forslaget, var lavet af KI, hvor 11 ud af 18 kilder ikke fandtes. Djøfbladet har historien – og en advarsel fra en dansk KI-forsker.
To billeder lavet med KI. Fra Newsweek og @immasiddx/Google’s Nano Banana Pro