Kære læser, jeg håber, weekenden har været god ved dig, og at første advent startede december nogenlunde på rette fod. Her er dagens Gâzâ Brîef.
Israels militær dræbte lørdag to brødre på ni og ti år i det sydlige Gaza, mens de samlede brænde til deres far. Ifølge familien var de i Bani Suheila nær Khan Younis, da en drone ramte en gruppe civile. Vidner, citeret af Al Jazeera, siger, at angrebet lå inde i Gazas område og ikke ved den såkaldte gule linje.
Det står i skarp kontrast til hærens forklaring, der beskrev hændelsen som elimineringen af to personer, der havde krydset grænsen. Militæret fremlagde ingen oplysninger om, at ofrene var bevæbnede. Al Jazeera har tidligere dokumenteret episoder, hvor hæren hævder, at palæstinensere krydsede linjen, mens lokale siger, at de befandt sig langt inde i Gaza.
Amnesty International vurderer, at mere end 90 palæstinensere er blevet dræbt siden våbenhvilen, angiveligt for at nærme sig eller krydse grænsen.
Gazas sundhedsministerium oplyste søndag, at israelske styrker siden 11. oktober har dræbt 356 og såret 908 palæstinensere. Yderligere 607 lig fra tidligere bombardementer er fundet i murbrokkerne. Ministeriet anslår, at det samlede dødstal siden 7. oktober 2023 nu er 70.103, og antallet af sårede 170.985.
Flere uafhængige, fagfællebedømte studier peger på, at tallene er betydeligt højere. Et nyt studie fra Max Planck-instituttet vurderer, at det reelle antal direkte dræbte sandsynligvis overstiger 100.000.
Samtidig kæmper USA med at få skabt den internationale stabiliseringsstyrke, der indgår i den amerikanske plan for Gaza. En undersøgelse i Washington Post beskriver initiativet som på vej til at falde fra hinanden, før det overhovedet er blevet etableret.
Flere af de lande, der tidligere udtrykte vilje til at sende tropper, trækker sig nu eller reducerer deres bidrag kraftigt. Indonesien, der offentligt nævnte 20.000 soldater, taler nu ifølge embedsmænd om blot 1.200. Kilder siger til avisen, at ingen nation ønsker at ende i en position, hvor deres soldater skal bruge magt mod palæstinensere, der modsætter sig en udenlandsk sikkerhedsstyrke.
Aserbajdsjan vil kun deltage, hvis de israelske angreb stopper helt. Ingen af de arabiske golfstater ønsker at bidrage med tropper, og Italien overvejer nu udelukkende tekniske funktioner. Planen mangler en klar ramme, og det såkaldte Board of Peace, der skal stå i spidsen, er stadig ikke blevet nedsat.
Ifølge avisen hersker der internt uenighed om alt fra styrkernes mandat til relationen mellem en international administration og lokale palæstinensiske sikkerhedsinstanser. Pakistan erklærede søndag, at landet er villigt til at deltage i en fredsbevarende styrke, men ikke hvis formålet er at afvæbne Hamas.
Egypten og Jordan afviser deltagelse, så længe Israel fortsætter militære operationer. En tidligere egyptisk diplomat advarer om risikoen for direkte sammenstød, hvis israelske styrker dræber medlemmer af en international styrke.
Hamas’ position om afvæbning er uklar. En tidligere egyptisk rådgiver siger, at afgivelse af tunge våben – mens lette beholdes – nævnes som et muligt kompromis.
På Vestbredden har Israels nationale sikkerhedsminister, den højreekstreme ultranationalist Itamar Ben Gvir fra partiet Jødisk Magt, meddelt, at han forfremmer lederen af en grænse-enhed, hvis soldater torsdag skød to palæstinensere på tæt hold, efter at de havde overgivet sig.
Videooptagelser viser de to mænd løfte hænderne og efterkomme soldaternes ordrer, før de bliver skudt på tæt hold. Ben Gvir skrev efterfølgende, at soldaterne handlede, som “der forventes af dem”. Ifølge Haaretz blev tre officerer afhørt samme dag, mens ministeren besøgte basen og erklærede, at han modarbejder, at soldater afhøres for at skyde personer, som Israel betegner som terrorister.
NPR beskriver en anden udvikling på Vestbredden: Israel har under Gaza-krigen fundamentalt omdannet landskabet i det besatte område ved at ændre på administrative grænser og deklarere nye landområder som lukkede militærzoner.
I Beit Iksa kan palæstinensere nu kun krydse kontrolposten med særlige tilladelser. Lokale beskriver ventetider på op til halvanden time, uforudsigelige regler og en hverdag, der er blevet så belastet, at nogle familier overvejer at flytte. En lokal embedsmand kalder udviklingen en begyndende anneksion. Det israelske militær ønskede ikke at kommentere NPR’s dækning.
Knesset har samtidig gennemført første afstemning om en egentlig anneksionslov. USA’s vicepræsident kaldte afstemningen et ‘dumt politisk stunt’. Ifølge NPR har Israel i løbet af de to års krig beslaglagt omtrent samme landareal på Vestbredden som i de foregående ti år tilsammen.
Uden for de palæstinensiske områder fortsætter Israels militære angreb i både Libanon og Syrien. Ifølge The New York Times dræbte et israelsk angreb i Syrien i denne uge mindst 13 personer, heraf to børn, i et af de dødeligste angreb siden Assads fald.
Avisens korrespondent Roger Cohen beskriver de næsten daglige angreb i Libanon og Syrien, hvor Israel målretter personer, landet betegner som tilknyttet militante grupper. Cohen overværer selv et droneangreb, hvor en bil eksploderer på en kystvej, og efterladte kropsdele bliver samlet i plastikposer.
Israel dræbte i sidste måned et højtstående Hizbollah-medlem i det sydlige Beirut. Libanons premierminister siger, at angrebene svækker enhver mulighed for afvæbning. USA kræver afvæbning inden årets udgang, men udsigterne beskrives som minimal.
Ved angrebet på Hizbollah-lederen blev der brugt amerikanskproducerede GBU-39B bomber. En af dem eksploderede ikke, og ifølge libanesiske embedsmænd forlanger USA nu bomben udleveret af frygt for at styresystemet kan havne hos Kina eller Rusland. Libanon har endnu ikke reageret officielt.
En anden artikel beskriver et israelsk angreb fredag morgen mod byen Beit Jinn i det vestlige Syrien, hvor mindst 15 blev dræbt. Ifølge kilder overvejer Israel at udvide sine operationer og skifte til en strategi med hyppigere luftangreb og målrettede drab.
Israel invaderede Syrien i december efter Assads fald og kontrollerer i dag den tidligere demilitariserede zone. Ifølge artiklen tilbageholder hæren løbende civile, samtidig med at dele af den israelske regering ønsker at fastholde forhandlinger med Syriens nye regering – mens andre, herunder forsvarsministeren, afviser enhver aftale.
En ny rapport fra Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) viser, at verdens 100 største våbenproducenter i 2024 havde rekordhøje indtægter på 679 mia. dollars, drevet af krigen i Ukraine, krigen i Gaza og stigende militærbudgetter.
USA står for næsten halvdelen af salget. 30 af 39 amerikanske virksomheder øgede deres omsætning. Europas største producenter løftede tilsammen indtægterne med 13 pct., og enkelte så drastiske stigninger. Asiens samlede salg faldt en smule på grund af korruptionsskandaler i Kina.
I Mellemøsten steg salget markant, og tre israelske virksomheder tegnede sig for mere end halvdelen af regionens våbenomsætning med en stigning på 16 pct. SIPRI konkluderer, at den globale kritik af Israels handlinger i Gaza ikke har dæmpet efterspørgslen på israelske våbensystemer.
Samtidig beskriver +972 Magazine, hvordan de amerikanske techfirmaer Palantir og Dataminr nu arbejder inde i det nye amerikanske center i Israel CMCC, der skal understøtte USA’s del af Gaza-planen.
Palantirs ‘Maven’-system analyserer overvågningsdata fra droner, satellitter og aflytninger og har været anvendt i amerikanske bombekampagner. Dataminr høster og analyserer sociale medier og har tidligere leveret overvågningsværktøjer til både ‘crowd control’ og indenrigsefterretning i USA.
+972 skriver, at teknologierne kan bruges til at overvåge civile, identificere relationer, udpege mistænkte og bistå både israelske og amerikanske styrker i udvælgelsen af mål for anholdelser eller angreb.
En ny rapport fra FN’s Komité mod Tortur dokumenterer samtidig systematiske og omfattende overgreb på palæstinensere i israelsk varetægt. Komitéen taler om indikationer på en ‘de facto statspraksis‘ for organiseret tortur, som er blevet intensiveret siden 7. oktober 2023.
Rapporten gennemgår vidnesbyrd om tæsk, hundeangreb, elektriske stød, waterboarding, langvarige stresspositioner, seksuel vold og trusler mod familiemedlemmer. Den beskriver også nægtelse af lægehjælp, operationer uden bedøvelse, ekstreme temperaturer, mangel på mad og vand, fravær af søvn, mangel på hygiejne, høj støj og nægtet adgang til religiøs praksis.
Ifølge +972 Magazine er mindst 98 palæstinensere døde i israelsk varetægt siden 7. oktober – hovedsageligt som følge af tortur, lægelig forsømmelse og sult. Under en tredjedel af de døde var ifølge hæren klassificeret som militante.
Det var alt for dagens Gâzâ Brîef. Jeg vender tilbage med næste opdatering i morgen. Tak for din tid og for at følge med. /Poyâ Pâkzâd