Kære læser. Tak fordi du åbner dagens Gâzâ Brîef. I den seneste uge har jeg lagt mærke til, at nyhedsstrømmen fra Gaza fylder mindre i den internationale presse. Det er forståeligt, at fokus forskyder sig over tid. Men briefen ændrer det ikke på: Jeg følger stadig alt, der bliver rapporteret, så du fortsat får et samlet overblik.
Israels militærledelse fastholder, at styrkerne har fuld handlefrihed i Gaza. En sikkerhedskilde siger ifølge den Likud-tro avis Israel Hayom, at hæren kontrollerer områderne, afværger angreb og eliminerer trusler, mens amerikanske forsøg på at fremtvinge en tidsplan for tilbagetrækning affærdiges som amerikansk naivisme. Bekymringen blandt israelske embedsmænd retter sig mod amerikansk hastværk med at gennemføre anden fase af Trump-regeringens plan, der skal indlede en gradvis israelsk tilbagetrækning i takt med en international styrkes indtog.
Ifølge Israel Hayom frygter militæret, at USA vil fremme dele af planen, selv om ingen lande har accepteret at sende tropper til Gaza, og selv om Israel fastholder, at demilitarisering skal være en forudsætning for tilbagetrækning.
Israel Hayom beskriver den amerikanske vision for Gaza som et system opdelt i en rød zone, hvor Hamas stadig anses for aktiv, og en grøn zone under israelsk kontrol. USA forsøger ifølge avisen at påbegynde genopbygning i den grønne zone, først i Rafah. I Kiryat Gat i det sydlige Israel driver USA et kommandocenter, der skal overvåge processen, men dets aktiviteter er i praksis begrænset til humanitær koordinering. En israelsk kilde beskriver samarbejdet med USA som fungerende, så længe det kan bidrage til frigivelse af de resterende døde gidsler og give Israel tid til at genopbygge sin militære kapacitet.
En anden højtstående israelsk kilde siger ifølge samme avis, at ingen udenlandsk styrke kan nedkæmpe Hamas, og at Israel, hvis USA’s stabiliseringsprojekt mislykkes, selv vil stå tilbage med opgaven. I Rafah peger militærets vurderinger på, at omkring 40 lig fra tunnelnetværket allerede er hentet op, og at der ifølge israelske estimater kun befinder sig nogle få dusin tilbage. De fangne mænd fremstår stærkt afmagrede og har ifølge Israel Hayom forklaret, at de var blevet efterladt af Hamas-ledelsen, fordi en tidligere forsyningsrute blev omlagt.
De israelske vurderinger går på, at de sidste resterende tunnelgrupper enten vil omkomme af sult eller blive taget til fange, når de søger mod overfladen.
Kritikken mod de amerikanske planer kommer ikke kun fra Israel. Palæstinensiske civilsamfundsorganisationer betegner den amerikansk ledede FN-resolution 2803 som i strid med international lov, fordi den ifølge dem indfører en ny form for udenlandsk kontrol i de besatte områder. De beskriver styrkens mandat som en “de facto besættelse”, der er truffet uden palæstinensisk samtykke.
Et andet spor i dagens Gaza-dækning kommer fra den pro-saudiske avis Arab News, som omtaler en ny britisk dokumentar fra ITV om israelske soldaters vidnesbyrd om drab på civile, brug af civile som menneskelige skjolde, systematisk hærværk og straffrie beslutningsprocesser. Filmen beskriver ifølge avisen blandt andet, hvordan to teenagedrenge uden våben blev skudt ned på åben gade, og hvordan soldater fortæller, at enhver form for bevægelse kunne tolkes som en trussel.
Flere kilder i dokumentaren fortæller om aktioner, hvor et stort antal ubevæbnede blev dræbt uden forudgående kontrol af, om de udgjorde en risiko. Arab News skriver, at soldater beretter om hele bygninger, der blev sprængt, fordi én person på et tag blev mistænkt for at holde udkig.
Ifølge avisen udtrykker nogle af whistleblowerne fortrydelse over deres handlinger, mens andre optræder uden anger. En luftvåbenofficer citeres for at ønske, at beboere i Gaza var blevet tvunget ud i havet efter 7. oktober-angrebet i 2023. Dokumentaren beskrives som et opgør med forestillingen om et militær, der opererer med professionel disciplin.
Arab News refererer også analyser, der vurderer, at den israelske offentlighed ikke vil efterlyse et moralsk opgør. Den israelske analytiker Ori Goldberg siger ifølge avisen, at brede dele af befolkningen afviser at tillægge soldater individuelt ansvar og placerer enhver vurdering i skyggen af Hamas-angrebet i 2023. IDF fastholder ifølge Arab News, at hæren opererer i overensstemmelse med international lov, målretter sine angreb mod Hamas og undersøger konkrete klager, men har ikke offentliggjort et detaljeret modsvar til dokumentarens anklager.
Den mest vidtgående kritik af Israels krigsførelse findes i en kommentar i The Guardian af holocaust- og folkedrabsforskeren Raz Segal. Segal er som bekendt en af de forskere, der meget tidligt var ude og advare om, at Israels hævntogter på Gaza-striben ville beløb sig til “et skoleeksempel på folkedrab“. I den nye kommentar beskriver han udviklingen som et langstrakt forløb af overgreb, hvor den nuværende situation efter hans vurdering udgør en fortsættelse af de to års israelske ødelæggelser i Gaza.
Ifølge Segal fortsætter drab, ødelæggelser og blokering af nødhjælp i perioden efter våbenhvilen fra den 10. oktober, og han gengiver udsagn fra israelske politikere og generaler, som han tolker som udtryk for en ideologisk ramme, der reelt retter sig mod hele den palæstinensiske befolkning på striben. Han henviser blandt andet til udtalelser fra parlamentsmedlem Simcha Rothman, der i en tale betegner Gaza som bærer af en idé, der skal udryddes, og til tidligere militære udsagn om, at store civile tab er nødvendige.
Segal placerer disse holdninger i en bredere historisk kontekst af folkemorderisk praksis og beskriver en udvikling, hvor den internationale retsorden ifølge ham har svigtet.
Segal anfører desuden, at de civile dødstal steg markant frem til marts 2024, og at store dele af Gaza blev lagt i ruiner. Han fremhæver vurderinger fra FN’s domstol om risiko for folkemord, og han argumenterer for, at vestlige landes våbenleverancer og diplomatiske beskyttelse gør dem medansvarlige. Kommentarens fokus ligger på hans vurdering af et strukturelt sammenbrud i den internationale tilgang til konfliktens juridiske dimensioner.
En anden analyse kommer fra Ben Rhodes, tidligere vicechef for national sikkerhed i Obama-regeringen, i The New York Times. Han beskriver Demokraternes håndtering af krigen som et politisk og moralsk svigt. Ifølge Rhodes lod Biden-administrationen sig styre af en strategi om ubetinget støtte til Israels regering, som efter hans opfattelse fratog USA enhver reel indflydelse.
Rhodes påpeger, at USA under krigen sendte store mængder våben, nedlagde veto mod FN-opfordringer til våbenhvile og ignorerede egne regler for støtte til enheder, der er mistænkt for folkeretsovertrædelser og krigsforbrydelser. Han fremhæver desuden, at amerikanske politikere fortsat beskriver Israel med formler fra fredsprocessens tid, selv om virkeligheden i Gaza og på Vestbredden har ændret sig markant.
Ifølge Rhodes har Demokraterne rykket sig væk fra egne vælgeres holdninger. Han henviser til meningsmålinger, der viser, at flertallet af demokratiske vælgere betegner Gaza som et folkemord, og at en stor del af amerikanske jøder mener, at Israel har begået krigsforbrydelser. Rhodes konkluderer ikke, hvordan konflikten bør løses, men opfordrer til, at USA stopper våbenleverancer til regeringen i Tel Aviv, støtter Den Internationale Straffedomstol og lægger pres på Israel i stedet for at beskytte det mod konsekvenser.
Israelske styrker rykkede tidligt i går ind i Tubas og Aqaba på Vestbredden, blot et døgn efter at have trukket sig tilbage fra et fire dage langt angreb i samme område. Ifølge palæstinensisk presse ramte den forudgående operation fem lokaliteter – Tubas, Aqaba, Tayasir, Tammun og Al-Far’a-flygtningelejren – hvor 204 palæstinensere blev såret, og mindst 69 indlagt. Omkring 200 beboere blev tilbageholdt i deres hjem og afhørt, og ti endte i arrest. Den nye operation begyndte omkring kl. tre om natten, ledsaget af udgangsforbud og blokering af alle indfaldsveje. Save the Children advarede i sidste uge om, at angrebene har låst hele lokalsamfund inde i deres hjem, afbrudt børns skolegang og øget risikoen for vold og militær tilbageholdelse af børn.
Udviklingen i Tubas-distriktet står side om side med voksende bekymring for et andet mønster, der handler om eskalerende bosættervold. I Ein al-Duyuk ved Jeriko blev tre italienere og en canadisk frivillig overfaldet i de tidlige morgentimer, mens de opholdt sig i en bolig som natteværnsvagter for at beskytte landsbyboere. Ifølge den canadiske frivillige trængte ti maskerede mænd ind, to bevæbnede med våben af militær karakter. Gruppen blev tæsket rundt i omkring et kvarter, og huset blev raseret sammen med solpanelbatterier. Alle fire måtte på hospitalet, og én behandles fortsat for alvorligere skader.
Ifølge The Guardian beskriver frivillige og lokale et markant skifte de seneste to måneder, efter at en ny bosætterudpost blev opført i nærheden. Overfald, indbrud, tyverier af får og køretøjer samt ødelæggelse af solceller forekommer næsten dagligt, skriver avisen. Italien og Canada har officielt udtrykt bekymring og taget afstand fra volden. Ifølge avisen har der ikke været mærkbar israelsk politimæssig indgriben i landsbyen. FN’s tal viser, at israelske bosættere og sikkerhedsstyrker tilsammen har dræbt over 1.000 palæstinensere på Vestbredden de seneste to år, heraf 233 børn.
Et bredere billede af udviklingen fremgår af en AP-reportage fra Turmus Ayya, hvor frygten for nye overfald præger hverdagen. Beboere beskriver væbnede bosættere, der bevæger sig gennem dalene, skjuler sig i terrænet og overfalder bønder på markerne. Ifølge FN registrerede humanitære observatører et gennemsnit på otte bosætterangreb dagligt i oktober under olivenhøsten, og yderligere mindst 136 i november. Angrebene omfattede afbrændte biler, hærværk mod moskeer, ødelagte marker og plyndring af værksteder.
AP beskriver blandt andet et overfald på en palæstinensisk bedstemor fra Al-Mughayyir, som blev slået bevidstløs med en kølle under olivenplukning. En israelsk bosætter Ariel Dahari er siden blevet tiltalt i sagen. Ifølge AP har Dahari fået adskillige administrative restriktioner, men han er alligevel flere gange vendt tilbage til området. Rettighedsgrupper siger til AP, at straffrihed er udbredt. 94 pct. af alle efterforskninger af bosættervold siden 2005 er endt uden tiltale.
Ifølge den israelske ngo Peace Now blev den lokale udpost Emek Shilo opført på privat palæstinensisk jord, og lokale siger, at den har øget risikoen for angreb. AP skriver, at bosætteren Amishav Melet, som forbindes med udposten, er bevæbnet, patruljerer dalen og har været dømt for vold mod politiet. Melet afviser alle anklager og betegner kritikken som falsk og antisemitisk.
Flere landsbyer forsøger nu selv at organisere forsvar. I Turmus Ayya lyder moskéens sirene, når bosættere nærmer sig, og yngre mænd placerer sig ved indgangen til byen. Beboerne filmer angreb i håb om at kunne dokumentere hændelserne. Trods volden siger den overfaldne bedstemor til AP, at hun vender tilbage til markerne næste sæson.
Israels militær fortsatte i går de korte, men hyppige indtrængninger i det sydvestlige Syrien. Israelske soldater rykkede frem mod to landsbyer i Quneitra-distriktet, blandt andet på et bakkedrag ved Ein Zivan. Formålet er uklart, men mønstret er velkendt: midlertidige checkpoints, forhør af lokale og sporadiske tilbageholdelser, efterfulgt af tilbagetrækning. Bekymringerne i området er vokset efter et bombardement fredag, hvor israelske styrker dræbte mindst 13 mennesker 10 km inde i Syrien. Angrebet fulgte efter en separat operation, hvor en israelsk patrulje kom under beskydning under en razzia dybt inde i landet.
Den israelske hær har tidligere overvejet at mindske tilstedeværelsen på jorden og i stedet bruge den model, der ofte anvendes i Libanon, hvor droneangreb udfører målrettede drab. Gårsdagens operationer tyder dog på, at denne ændring ikke er gennemført. Samtidig kommenterede præsident Trump situationen i et opslag, hvor han advarede Israel mod at hindre Syriens lovende overgang til en, som han formulerede det, mere velstående stat.
Mediet Axios beskriver voksende uenighed om Syrien mellem Washington og regeringen i Tel Aviv. Ifølge to højtstående amerikanske embedsmænd frygter USA, at de israelske angreb destabiliserer Syrien og underminerer bestræbelserne på en sikkerhedsaftale. En af kilderne siger, at USA igen og igen har bedt premierminister Netanyahu om at stoppe angrebene, fordi de efter deres vurdering risikerer at undergrave diplomati. Fredagens operation – der dræbte 13 syrere, mange af dem civile – har ifølge embedsmændene udløst kraftige reaktioner i Damaskus. USA fik ikke forhåndsvarsel om operationen, skriver Axios.
Embedsmændene beskriver et længere forløb af frustrationer over det, de kalder Netanyahus shoot-first-linje. Ifølge Axios frygter de, at Israel kan ødelægge chancerne for det sikkerhedsarrangement, Trump-regeringen forsøger at etablere med det nye Syrien, som USA ønsker skal kunne nærme sig en regional normalisering. Israel har modtaget de amerikanske initiativer med betydelig skepsis og fremlagt vidtgående krav, og arbejdet med en aftale er ifølge kilderne blevet delvist undergravet af Israels seneste operationer.
Tolv israelske menneskerettighedsorganisationer – en sammenslutning, der kalder sig The Platform – har udgivet en omfattende rapport om udviklingen i de besatte områder. Ifølge den skotske avis The National betegner de 2025 som det dødeligste år for palæstinensere siden junikrigen i 1967. Rapporten beskriver næsten en fordobling af dræbte, et samlet dødstal i Gaza på over 67.000 ved udgangen af oktober – heraf mere end 20.000 børn – og anslået 10.000 savnede under murbrokkerne. Antallet af internt fordrevne nåede på 1,9 mio. svarende til omkring 90 pct. af befolkningen, og hungersnød udviklede sig i løbet af sommeren til omfattende dødsfald, inklusive 157 børn frem til oktober.
Organisationerne dokumenterer desuden over 2.300 dræbte og næsten 17.000 sårede omkring fødevareuddelinger, hvor mangel på koordinering og brug af skarpe våben førte til kaotiske forhold. Samtidig blev brugen af palæstinensere som menneskelige skjolde ifølge rapporten udbredt i 2025. På Vestbredden førte bosætterangreb til fordrivelse af 44 hyrdesamfund, og antallet af administrative tilbageholdelser steg til 3.577. Rapporten beskriver dødsfald i israelsk varetægt, omfattende mishandling af tilbageholdte og ødelæggelser af kultur- og arkæologiske steder både i Gaza, på Vestbredden og i Østjerusalem. Disse praksisser omtales som etablerede mønstre i krigens andet år.
Det var alt for dagens Gâzâ Brîef. Jeg samler op igen snarest muligt. Tak for at læse med. /Poyâ Pâkzâd