Tabeltankegangen

“Jeg ville starte med at lære dig noget om, hvordan man bygger tabeller op. Introducere dig til tabeltankegangen. Det er typisk der, hvor den første aha-oplevelse for folk er.”

Det er Excel-entusiasten Allan Thustrup Mortensen, som vi mødte i gårsdagens afsnit, der citeres her. Han giver råd til, hvordan man kommer i gang med Excel. For i første afsnit lærte vi om regnearkets historie. Og i andet afsnit om excentriske superbrugere. Nu er det tid til, at vi selv prøver kræfter med regnearkets trolddom.

Jeg skal altså forsøge at lære (lidt) Excel. Jeg, skribenten af denne serie, der til dagens formål er hoppet ind i en førstepersonsfortæller, begynder morgenen med at åbne Excel på min computer. Som forventet mødes jeg af en stor flade af henholdsvis vandrette og lodrette linjer, der tilsammen danner et ternet ark. Bevares, det er ikke første gang, jeg åbner et regneark på min computer, men denne gang er det alligevel med nye øjne.

Jeg har besluttet at lave en udvidet og, ville nogle måske mene, overkompliceret to-do-liste som mit Excel-projekt. I de vandrette rækker skriver jeg de forskellige opgaver, der står fx ‘Hent pakke til Jesper’ og ‘Fix cykelhjelm’, og i kolonnerne følgende: Deadline, Status, Prioritet, Planlagt, Afhænger af og Noter.

Inden vi går videre, vil det nok være på sin plads at fortælle lidt om mine forudsætninger for denne opgave. Det kan heldigvis forklares helt kort: jeg har ingen forudsætninger. Sagt på en anden måde: jeg er blank.

Tilbage til regnearket. Allan har anbefalet at bygge en tabel, jeg skal ind i ‘tabeltankegangen’, som han kalder det. En tabel er egentlig bare et grupperet område af celler, som gør det lettere at anvende forskellige funktioner på en samlet mængde data samtidig. Det viser sig at være ret nemt at lave en tabel: man markerer et område, trykker Indsæt og Tabel. Så langt så godt.

Efter at have rodet rundt med min nye tabel, som jeg har farvet lyseblå, i en 10 minutters tid, får jeg allerede mit første dopaminhit. I kolonnen Prioritet har jeg ud for de forskellige opgaver skrevet et af tre ord: Lav, Mellem og Høj. I en nær fremtid, forestiller jeg mig, kunne det være brugbart at rangere opgaverne efter prioritet, så dem med høj prioritet stod øverst. Det viser sig også at være ret nemt at gøre: ved hjælp af en funktion, der hedder Betinget formatering, kan man kode bestemte ord til at få en bestemt farve, for så bagefter at sortere kolonnen efter den bestemte farve. Og som ren magi flytter opgaverne med høj prioritet, som jeg har farvet røde, sig op i toppen af listen. Jeg føler mig som en hacker. Det føles godt.

Efter at have rodet rundt med min nye tabel i en halv times tid, møder jeg dog min første modstand. Efter mine gode indledende oplevelser er jeg nemlig allerede blevet ambitiøs. I kolonnen, der hedder Deadline, hvor jeg skriver datoerne for, hvornår de forskellige opgaver skal fuldføres, vil jeg gerne have den til automatisk at give de deadlines, der er tætte på dags dato, en rød farve, så de er lette at skelne fra de mindre presserende deadlines. Men alle de YouTube-videoer, jeg ser, foregår i en anden version af Excel end min, og så taber jeg tråden. Jeg føler mig ikke længere som en hacker, men som en noob.

Derfor beslutter jeg mig for at holde en pause fra regnearket, ligesom en tekst eller en frikadellefars har det sikkert godt af at hvile lidt.

Så her er et fun fact: Hvis man er rigtig god til Excel, kan man blive Excel MVP. MVP er et begreb, der oprindeligt kommer fra gaming-verdenen og står for ‘Most Valuable Player’, men betyder i Microsoft-regi ‘Most Valuable Professional’. Det er en titel, Microsoft giver til brugere, der har udvist særlig ekspertise inden for Excel, og som deler ud af sin viden på fx blogs, fora, i videoer eller kurser.

I Danmark har vi én MVP: Kasper Langmann. Mens regnearket hviler, beslutter jeg at ringe til Kasper Langmann for at høre, om han vil give mig et lynkursus i Excel.

“Måske kan jeg på et par timer lære så meget, at jeg ville kunne løse nogle af de opgaver, de får til VM?”, spørger jeg kækt. “Hmm…”, svarer han, “altså kan du lidt i forvejen, eller er du helt blank?”. Til det svarer jeg ærligt, at jeg er helt blank, og han svarer ærligt tilbage, at det kan jeg så helt sikkert ikke. “Desuden,” siger han høfligt, “er jeg rimelig lagt ned med arbejde for tiden. Jeg er jo Danmarks eneste Excel-MVP, så der er rimelig travlt.”

Intet lynkursus i denne omgang.

Tilbage til regnearket, som jeg nu må erkende, at jeg er alene med. Denne gang mere desperat, så jeg tyer til ChatGPT, selvom det føles som snyd. “How to make dates close to today turn red in Excel automatically”, spørger jeg den, og lydigt giver den mig en detaljeret trin-for-trin guide. Chatbotten fortæller, hvad jeg skal trykke på, og giver mig den formel, der skal få det hele til at trylle.

Det virker selvfølgelig ikke. Der sker mærkelige ting, først bliver hele kolonnen rød, så kun de celler, hvor der ikke står dato i.

Men så, med den smule tekniske snilde, jeg åbenbart besidder, får jeg rettet formlen til, regnearket forstår endelig, hvad jeg vil have den til, og som med et vift med en tryllestav bliver de rigtige celler nu farvet røde. Jeg tør først ikke tro det og går febrilsk i gang med at skrive række efter række med datoer for at teste den, men det er sandt, det er virkelig sandt, det virker!

Fyldt med lykke og adrenalin læner jeg mig tilbage i stolen og nyder synet af mit værk. Tænker, at dette godt kunne blive begyndelsen på en lang rejse ud i et ukendt, men eventyrligt land af formler og funktioner. Og hvis jeg nogensinde taler med Kasper igen, kan jeg fortælle ham, at jeg faktisk ikke er helt så blank alligevel. /Rosine Ulrich