Kære læser, velkommen til dagens Gâzâ Brîef.
En omfattende undersøgelse fra CNN dokumenterer, hvordan israelske styrker flere gange har begravet eller presset de dræbte ned i sandet ved Zikim-krydset med bulldozere, efter at de er blevet skudt under forsøg på at hente mel fra nødhjælpslastbiler.
CNN baserer konklusionerne på geolokaliserede videoer, satellitfotos, lydanalyser og interviews med øjenvidner, chauffører og tidligere israelske soldater.
Videoer fra 11. september viser civile, der løber væk med sække mel, mens skud bliver affyret bag dem. En lydanalyse fra en ekspert ved Montana State University placerer skuddenes oprindelse ved en israelsk militærposition få hundrede meter væk.
Andre optagelser viser lig, der ligger spredt omkring en væltet mel-lastbil, som ingen kunne nå frem til i dagevis. Da redningsarbejdere til sidst fik adgang, fandt de forrådnede kroppe og kunne kun evakuere en del af dem.
Flere chauffører fortæller CNN, at de jævnligt så lig ligge i sandet ved ruten, og at bulldozere dækkede dem med jord. Øjenvidner, der søgte efter familiemedlemmer, beskriver lig begravet sammen med nødhjælpskasser.
CNN har talt med tidligere israelske soldater, som beskriver, hvordan ni dræbte palæstinensere ved Netzarim-korridoren blev efterladt i to dage og derefter dækket med sand uden dokumentation af identitet eller placering.
Den israelske hær afviser at have brugt bulldozere til at fjerne lig, men svarer ikke på CNN’s spørgsmål om de konkrete hændelser. Hæren oplyser, at bulldozere bruges til rutinemæssige “ingeniøropgaver”.
Udover de civile, der bliver ramt ved nødhjælpsuddelingerne, rammer volden nu også dem, der forsøger at dokumentere forholdene. I det sydlige Gaza dræbte en israelsk drone tirsdag fotojournalisten Mahmoud Wadi i Khan Younis. Ifølge medicinske kilder, som det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu citerer, befandt han sig i et område uden for den israelsk kontrollerede side af den såkaldte gule linje.
Hans far siger til Anadolu, at sønnen fotograferede i et område, som efter våbenhvileaftalen skulle være sikkert, og at han ikke forventede, at sønnen ville blive ramt dér.
Angrebet sårede også en anden journalist. Committee to Protect Journalists skriver, at mindst 249 journalister og mediearbejdere er blevet dræbt i Gaza siden krigens begyndelse.
Antallet af dræbte fortsætter med at stige under den våbenhvile, der skulle have trådt i kraft. Ifølge Gazas sundhedsmyndigheder, gengivet af Al Jazeera, har israelske styrker dræbt 356 mennesker og såret 909, siden aftalen blev indgået. Det palæstinensiske medie WAFA rapporterer, at yderligere fem blev dræbt tirsdag, herunder et barn, hvilket bringer tallet op på 361.
Parallelt med de militære hændelser kollapser økonomien og de civile strukturer i Gaza i hastigt tempo. Indkomsten per indbygger er nu faldet til 161 dollars om året mod næsten 2.000 dollar før 2007. Gazas økonomi er skrumpet med 87 pct. til 362 mio. dollars i løbet af to år.
Ødelæggelser af bygninger, veje og maskiner har fjernet store dele af det økonomiske grundlag, og næsten hele befolkningen er fordrevet fra deres hjem. FN vurderer, at Gazas udviklingsniveau snart vil falde til et leje, der sidst blev registreret i 1950’erne.
Også på Vestbredden intensiveres udviklingen. I den israelske regering arbejder premierminister Benjamin Netanyahu for at udvide og lovliggøre en voksende sektor af ulovlige israelske landbrugsudposter i Område C. Det viser et internt regeringsnotat, som den israelske avis Ynet har fået adgang til.
Område C udgør omkring 60 pct. af det ulovligt besatte territorium på Vestbredden og har siden Oslo-aftalerne været under fuld israelsk civil og militær kontrol.
Ifølge det interne dokument har Netanyahu under et møde denne måned omtalt de statsstøttede udposter som et nødvendigt redskab til at fastholde israelsk kontrol i området og til at forhindre palæstinensisk udvikling. Under samme møde bad han ministerierne om at fremskynde arbejdet med at få udposterne formelt godkendt.
De såkaldte landbrugsudposter er ulovlige, fordi bygningerne ikke har tilladelser under israelsk lov. Alligevel bruger de store græsningsarealer, som den israelske civile administration stiller til rådighed.
Regeringen har i flere år arbejdet på at give udposterne en formel status efter modeller fra landbrugsprojekter i Galilæa og Negev. Ifølge Ynet omfatter sektoren nu mellem 70 og 100 steder, heraf mere end 15 oprettet efter krigens begyndelse i Gaza.
Sagen udspiller sig på et tidspunkt, hvor internationalt pres for at begrænse bosættervold vokser, mens regeringens egne ministre fremhæver udposterne som et politisk værktøj i kampen om territoriet. Ifølge Ynet fortsætter spændingerne mellem sikkerhedsmyndigheder, der kræver indgreb, og ministre, der ønsker yderligere bosættelsesudvidelser.
På den diplomatiske scene har FN’s Generalforsamling tirsdag et tydeligt flertal for en resolution om Palæstina. 151 lande stemte for, inklusive Danmark, 11 imod og 11 undlod helt at stemme.
Forslaget bekræfter FN’s ansvar for spørgsmålet om Palæstina og opfordrer til at afslutte besættelsen, som begyndte i 1967. Det kræver, at Israel stopper bosættelsesaktivitet, efterlever international lov og genoptager forhandlinger. Resolutionen beder samtidig stater om ikke at anerkende ændringer af grænserne og om at øge støtten til palæstinenserne under den humanitære krise. I en tidligere Gâzâ Brîef har vi gennemgået baggrunden for disse tilbagevendende afstemninger.
I regionen vokser spændingerne mellem Israel og dets levantiske naboer. Forhandlingerne mellem Israel og Syrien står i stampe, selv om premierminister Benjamin Netanyahu nu taler om et muligt gennembrud. Premierministerens udmelding står i modsætning til forsvarsminister Israel Katz, som for en uge siden afviste, at forhandlingerne nærmede sig en fredsaftale.
Netanyahu stiller som betingelse et krav om fuldstændig demilitarisering fra Damaskus til Hermon-bjerget samt israelsk kontrol over det område, der tidligere udgjorde den demilitariserede zone mellem Syrien og de israelsk besatte Golanhøjder. Syrisk accept anses som usandsynlig med de krav, der ligger på bordet.
Samtidig vedtog FN’s Generalforsamling tirsdag en resolution, der opfordrer Israel til at trække sig tilbage fra de ulovligt annekterede Golanhøjder. Ifølge Jerusalem Post stemte 123 lande for, syv imod og 41 undlod at stemme. Israels FN-ambassadør Danny Danon kaldte afstemningen et bevis på, at Generalforsamlingen er løsrevet fra virkeligheden, og skrev, at Israel ikke vil opgive kontrollen over Golan.
Det syriske udenrigsministerium hilste afstemningen velkommen og udtalte, at resolutionen afspejler et bredt globalt ønske om en israelsk tilbagetrækning til 1967-grænsen, altså den linje, der gjaldt før Israels erobring af Golanhøjderne under junikrigen i 1967.
I det sydlige Libanon afviser FN’s fredsbevarende styrke UNIFIL israelske anklager om samarbejde med Hizbollah. Ifølge UNIFIL er påstandene ubegrundede, og styrken fastholder sin neutralitet.
Den israelske hær hævder derimod, at UNIFIL har lækket oplysninger om israelske operationer og dermed udgør en sikkerhedsrisiko. En israelsk officer udtalte, at tilstedeværelsen af fredsbevarende styrker “begrænser vores handlefrihed”. Det er netop den funktion, UNIFIL er sat i området for at varetage.
Siden våbenhvilen trådte i kraft sidste år, har Israel gennemført et stort antal angreb i Libanon og dræbt flere hundrede mennesker. Israel har også ramt UNIFIL direkte ved enkelte lejligheder, hvilket hæren beskriver som fejltagelser.
UNIFIL’s mandat blev forlænget i august, men USA fastslog, at forlængelsen kun gælder ét år. Budgetnedskæringer betyder allerede færre fredsbevarende soldater på jorden, samtidig med at Israel intensiverer sine angreb og taler om risikoen for en ny krig.
I samme område rapporterer Libanons nationale nyhedsbureau, at en israelsk quadcopter natten til tirsdag detonerede sprængstoffer mod et hus i Aitaroun. Ifølge UNIFIL har Israel begået næsten 10.000 overtrædelser af våbenhvilen siden aftalen blev indgået sidste år.
Vi slutter dagens brief hos tegneserieskaberen Joe Sacco, der står bag tegneserieklassikeren Footnotes in Gaza. I et interview med The Observer siger han, at han stadig ikke kan vende blikket væk fra Gaza, selv om han i årevis har forsøgt at undgå at skildre vold.
Han fortæller, hvordan arbejdet med tidligere bøger efterlod ham med et fysisk ubehag ved at tegne massedrab. Men de historier, folk har betroet ham, gør det umuligt helt at vende sig væk. Sammen med journalisten Chris Hedges arbejder han nu på et nyt projekt baseret på interviews med mennesker, der er flygtet fra Gaza. Sacco beskriver det som en omfattende fortælling, lagt om én person, hvis refleksioner bærer historien videre.
Det var alt for dagens Gâzâ Brîef. Jeg fortsætter den løbende medieovervågning. /Poyâ Pâkzâd