“Det går virkelig godt. Vi har fred i Mellemøsten. Folk er bare ikke klar over det”.
Udtalelsen kom fra Donald Trump i Det Hvide Hus, mens han undveg spørgsmål om, hvornår næste fase af hans Gaza-plan reelt vil begynde. Alt imens fortsætter blodsudgydelserne i Gaza, mens de aftalte mekanismer for våbenhvilen og efterfølgende forhandlinger om de næste faser vakler.
Onsdag ramte israelske fly et teltområde for fordrevne i al-Mawasi nær Khan Younis. Det palæstinensiske nyhedsbureau WAFA oplyser, at fem mennesker, heraf to børn, mistede livet. Læger fortæller, at flere af de omkomne har omfattende forbrændinger. Optagelser viser palæstinensere, der forsøgte at slukke de brande, som bomberne antændte, og børn blandt de sårede.
Angrebet skete efter et angreb i Rafah, hvor fire israelske soldater ifølge den israelske hær blev såret under operationer i det område, Israel betegner som den israelsk-kontrollerede del af det sydlige Gaza. Hæren hævder, at flere bevæbnede personer havde angrebet fra et underjordisk anlæg.
Israel betegner hændelsen som en overtrædelse af våbenhvilen, selv om israelske styrker fortsat udfører militære operationer i Rafah. Siden Trumps Gaza-plan trådte i kraft, har israelske styrker dræbt 360 palæstinensere og såret 922.
Ifølge Times of Israel påstår præsident Trump, at arbejdet med fase to af Gaza-planen går fremad. Men som vi tidligere har belyst i Gâzâ Brîef har ingen lande formelt tilsluttet sig den internationale stabiliseringsstyrke, som planen forudsætter, og USA har ikke udpeget medlemmer til det Board of Peace, som Trump skal lede.
Ifølge diplomatiske kilder fra USA tøver tredjelande med at bidrage med tropper, fordi de frygter at blive fanget i krydsilden mellem Hamas og Israel. Som noget nyt oplyser Times of Israel, at flere lande kun vil deltage, hvis Tyrkiet også får en rolle i styrken, da tyrkiske tropper opfattes som en sikkerhedsgarant. Israel afviser enhver tyrkisk deltagelse på grund af Ankaras påståede relationer til Hamas og den tyrkiske præsidents hårde kritik af Israel.
Samtidig er genopbygningen i Gaza gået i stå. USA presser på for at påbegynde arbejdet i den israelsk-kontrollerede del af Gaza, men flere arabiske regeringer og andre potentielle bidragydere frygter, at dette vil cementere en de facto deling af enklaven. Israel afviser tidlig genopbygning, før Hamas afvæbner sig, og truer med at genoptage krigen, hvis dette krav om fuldstændig demilitarisering ikke opfyldes.
En ny strid er desuden opstået om Rafah-grænsen fra Gaza til Egypten. Israel meddelte onsdag, at overgangen snart åbner for palæstinenseres udrejse, men ikke for indrejse. Egypten afviser modellen, skriver The New York Times. Egyptiske myndigheder siger, at enhver åbning skal ske i begge retninger og henviser til, at Trump-aftalen forudsætter passage både ind i og ud af Gaza.
Meget står endnu uklart omkring tidspunktet for åbning samt antallet af mennesker, der eventuelt får lov at forlade Gaza. Grænseovergangen blev kort genåbnet i februar under en midlertidig våbenhvile, men har ellers været lukket siden Israel invaderede Rafah i maj 2024.
Der er aktuelt mange grunde til at forlade Gaza. WHO oplyser, at mindst 16.500 syge og sårede afventer behandling, som ikke kan tilbydes i Gaza, fordi sundhedsvæsenet er ødelagt.
Inde i Israel kan det politiske niveau ikke blive enige om at bringe krigstilstanden til ophør. Oppositionsleder Yair Lapid fik sit lovforslag om støtte til Trumps 20-punktsplan igennem første behandling med 39 stemmer for og ingen imod, mens hele regeringskoalitionen boykottede afstemningen. Kritikken fra Likud retter sig især mod passagen i planen om, at der under visse betingelser kan opstå en fremtidig palæstinensisk stat, som partiet har erklæret, at det vil hindre.
Hindringen sker allerede på jorden. På Vestbredden forbereder Israel en ny mur. Arbejdet foregår i den nordlige Jordandal, mindst tolv kilometer vest for Jordanfloden og med en planlagt længde på 22 kilometer. Ifølge Middle East Eye vil den nye mur skabe en lukket ring omkring hyrdesamfundet Khirbet Yarza med omkring 70 beboere og samtidig afskære store landbrugsområder.
Middle East Eye citerer Jamal Juma fra Anti-Apartheid Wall Campaign, der kalder planen ekstremt farlig og siger, at den accelererer en israelsk annektering. Ifølge ham følger planen en bredere kampagne for at presse hyrdesamfundene ud af området. FN-tal viser, at 2.200 palæstinensere, hovedsageligt hyrdefamilier, er blevet fordrevet siden oktober 2023 på grund af voldelige angreb fra bosættere.
Haaretz bragte i går en leder om den nye mur. Avisen beskriver projektet som endnu et led i en mangeårig israelsk politik, der har ændret områdets geografi gennem ekspropriationer, byggeforbud, vandrestriktioner og hyppige nedrivninger.
Lederen anfører, at muren skal forhindre passage mellem den del af Vestbredden, avisen betegner som den nordlige del af Samaria, og Jordandalen. Ifølge avisen vil projektet afskære palæstinenserne fra omkring 45 kvadratkilometer jord og rydde området for at muliggøre nye bosætterudposter.
Israel har ikke fremlagt nogen officiel politisk forklaring på projektet. Ifølge Middle East Eye beskriver et sikkerhedsnotat, som Avi Bluth fra den israelske militærkommando har underskrevet, at murens formål er at forhindre våbensmugling og beskytte bosættere og soldater.
Nye oplysninger om tortur i de israelske fængsler vækker opsigt. Wall Street Journal beskriver en undersøgelse fra Israels justitsministerium, som konkluderer, at forholdene for palæstinensiske fanger er blevet alvorligt forværret siden 7. oktober 2023. Undersøgelsen dokumenterer ekstrem overbelægning, sult, markant vægttab, svækkelse og næsten daglige slag. Undersøgelsen kalder situationen en af de mest alvorlige detentionskriser, staten har oplevet.
Ifølge undersøgelsen lider mange fanger under sult med synligt vægttab og fysiske symptomer som udtalt svækkelse og besvimelser. Tilsynet beskriver begrænset adgang til drikkevand og fremhæver, at mange indsatte fremstod stærkt afmagrede.
Undersøgelsen dækker 2023 og 2024 og bygger på besøg i en lang række fængsler, herunder otte institutioner med palæstinensiske fanger. Et hold af advokater gennemførte interviews med snesevis af indsatte og vurderede forholdene på stedet. Wall Street Journal skriver, at chefen for Shin Bet advarede om, at forholdene kan være i strid med international lov.
I den bredere region er der nye tilløb til at få overholdt våbenhvilen mellem Israel og Libanon. Ifølge Haaretz skyldes det amerikansk pres samt en stigende frygt for, at kampene mellem Israel og Hizbollah kan bryde ud igen. USA har udpeget Uri Resnick til at lede den israelske delegation i det organ, der overvåger implementeringen af våbenhvilen, mens Libanon har udpeget diplomaten Simon Karam.
Ifølge Haaretz skal Israel muligvis diskutere en gradvis tilbagetrækning fra fem punkter i Libanon, som landet fortsat kontrollerer. Flere arabiske stater har samtidig presset USA til at bremse Israels militære operationer.
Avisen tilføjer, at samtalerne også kan komme til at involvere Syrien, fordi landet gør krav på Shebaa-farmene. Området ligger i et hjørne mellem Israel, Libanon og Syrien og har i årevis været et omstridt grænseland, hvor både Libanon og Syrien hævder ejerskab, og hvor Israel har holdt kontrollen siden 1967.
Ifølge avisen vil USA i denne fase udstyre den libanesiske regering med diplomatisk og politisk støtte, mens det arbejder på at afvæbne Hizbollah. Israel forventes at give Libanon visse diplomatiske indrømmelser, herunder tilbagetrækning fra de fem omtalte punkter og frigivelse af libanesiske fanger.
Et andet perspektiv på udviklingen kommer fra mediet Axios. Her beskrives et direkte møde mellem israelske og libanesiske diplomater, det første offentlige møde af sin slags siden 1993. Ifølge Axios skete det efter amerikansk pres fra diplomaterne Morgan Ortagus og Michel Issa.
Mødet fandt sted i forbindelse med den månedlige samling i en amerikansk-lededet våbenhvilemekanisme, og en kilde fortæller Axios, at formålet først og fremmest er at bryde isen mellem parterne.
Axios skriver, at USA håber på mindre projekter i det sydlige Libanon, der kan skabe tillid. Det langsigtede amerikanske mål beskrives som etableringen af en Trump Economic Zone langs grænsen, fri for tunge våben. Alle tre landes militære ledelser er ifølge en amerikansk embedsmand enige om, at deres fælles hovedmål er at afvæbne Hizbollah.
Dagens brief slutter hos den fallerede præsidentaspirant Hillary Clinton.
Tirsdag kritiserede Clinton under en tale unge amerikaneres holdninger til Gaza, som hun tilskrev manglende historisk viden samt udbredelsen af opsigtsvækkende og efter hendes udsagn “opdigtede videoer” på sociale medier.
Hun kaldte udviklingen “et demokratisk problem” i både USA og Israel og sagde, at mange unge, herunder unge jødiske amerikanere, ikke kender nok til historien.
Udtalelserne faldt på en konference arrangeret af den højreorienterede israelske avis Israel Hayom, hvis udgiver er en af Trumps vigtigste donorer.
Clinton efterlod dermed det velkendte indtryk: Hvis virkeligheden ikke deler hendes analyse, må det nødvendigvis være virkeligheden, der er galt skruet sammen.
Det var alt for dagens Gâzâ Brîef. Jeg samler op igen snarest muligt. /Poyâ Pâkzâd