Kære læser, velkommen til ugens sidste Gâzâ Brîef.
Universiteter i Europa trækker sig fra samarbejder med israelske institutioner. Ikke som symbolske markeringer fra studenter eller fakultet, men som beslutninger på rektorniveau. Nye aftaler standses, og eksisterende programmer vurderes på ny.
Det ældste offentlige universitet i Europa, Università di Napoli Federico II, vedtog i november at suspendere samarbejde med israelske institutioner. Kort efter meddelte universiteterne i Bologna, Pisa, Siena, Cagliari og Milano lignende beslutninger.
Flere af universiteterne begrunder deres skridt med krigen i Gaza. Aktivismen på campus har gjort indtryk, især i Italien. Ledelserne henviser blandt andet til pres fra studerende og en pro-palæstinensisk flotille, der forsøgte at bryde blokaden af Gaza.
Boykotten kommer oven i et år, hvor israelsk akademia har registreret 700 tilfælde af aflysninger, udelukkelser eller brud på samarbejder. Året før lå tallet på 300. Det siger Emmanuel Nahshon fra en taskforce under Association of Israeli Universities til Times of Israel.
Han beskriver både åbne boykottiltag og de mere skjulte former, hvor forskere ikke længere får invitationer, svar på artikler eller reaktioner på henvendelser. Nahshon kalder det en skyggeboykot, fordi ingen institutioner formelt erkender bruddet, men forskerne oplever det alligevel.
Boykotten slår også igennem i kulturlivet. Statsejede tv-stationer i Spanien, Holland, Irland og Slovenien oplyser, at de udebliver fra næste års Eurovision, fordi konkurrencen accepterer Israel som deltager.
Irland henviser til forholdene i Gaza. Holland siger, at stationen ikke længere kan forene sit public service-ansvar med Israels deltagelse. Spanien siger, at Israel bruger konkurrencen til politiske formål og henviser også til situationen i Gaza. Eurovision-eksperter vurderer, at dette kan blive den største politiske boykot i sangkonkurrencens historie.
Samtidig spores forandringer i Israels relation til sin vigtigste allierede. Andrew P. Miller, tidligere Deputy Assistant Secretary of State for israelsk-palæstinensiske anliggender og nu senior fellow i Center for American Progress, skriver i Foreign Affairs, at USA i årtier har behandlet Israel som en undtagelse blandt allierede.
Han beskriver et forhold, hvor Washington forventes at støtte Israels linje i internationale fora, afstå fra kritik af bosættelser og levere omfattende militær bistand uden modkrav om overholdelse af amerikansk lovgivning. Miller vurderer, at denne undtagelsesstatus står svækket tilbage, blandt andet fordi amerikansk opinion bevæger sig væk fra den hidtidige kurs.
En New York Times/Siena-måling fra september viste, at flertallet af amerikanere ikke ønsker yderligere støtte til Israel, og at yngre vælgere i stigende grad sympatiserer med palæstinenserne. Miller skriver, at fortsat ubetinget støtte svækker USA internationalt og giver Kina og Rusland mulighed for at udnytte tabet af amerikansk anseelse.
Han vurderer, at forholdet ikke længere kan opretholde sin særlige status. Ikke fordi han anbefaler et brud, men fordi normalisering virker uundgåelig. Ifølge ham vil det kræve tydelige betingelser, større gennemsigtighed og klare grænser for både militær og diplomatisk støtte.
Artiklen peger på konkrete hændelser, som illustrerer spændingerne. Blandt andet forsøget på en israelsk likvidering i Qatar, der udløste Washingtons vrede, fordi operationen satte en central amerikansk partner i fare. Trump pressede som konsekvens Netanyahu til at acceptere en våbenhvile.
Miller fremhæver dette som eksempel på, at amerikansk pres faktisk virker, mens fraværet af konsekvenser ofte har ført til, at Israel handler uden hensyn til amerikanske interesser.
De akademiske og kulturelle boykotter samt de politiske analyser peger i samme retning. Israel oplever en voksende isolation, og presset bevæger sig op gennem institutionerne.
Det er dog ikke kun Israel, der mærker følgerne. En bredere akademisk embargo kan sænke forskningsniveauet og vanskeliggøre adgangen til midler. Nogle universiteter erklærer imidlertid åbent, at de vægter boykotten højere end finansiering. University of Ghent i Belgien er et sådant eksempel. Universitetet siger, at dets engagement i boykotbevægelsen vejer tungere end adgang til europæiske forskningsmidler.
Samtidig fortsætter krigen i Gaza og de regionale konflikter. I Gaza er lederen af en israelsk-støttet milits, Yasser Abu Shabab, blevet dræbt. Han stod i spidsen for gruppen Popular Forces, som opererer i den israelsk-kontrollerede del af Gaza-striben.
Israelske oppositionspolitikere har beskrevet gruppen som ISIS-tilknyttet, og interne FN-notater omtaler den som en central aktør i plyndringer af nødhjælpslastbiler. Abu Shabab blev dræbt under et internt klanopgør. Ynet skriver, at israelske styrker forsøgte at evakuere ham fra Rafah, men at han døde på vej til et israelsk hospital. Hans død svækker Israels planer om at bruge lokale militser i Gaza.
Desuden meldes der om nye dødsfald blandt civile fra Gaza, der har været interneret i Israel. Ifølge palæstinensiske fangeorganisationer er tre mænd i alderen 35, 44 og 60 år døde i israelsk varetægt efter perioder på alt fra ét døgn til næsten et år. De fleste tilbageholdte er ikke sigtet, men klassificeres som “ulovlige kombattanter”. FN’s Torturkomité vurderer, at Israel fører en de facto institutionaliseret praksis for mishandling af palæstinensiske fanger, og at overgrebene er intensiveret siden oktober 2023.
Samtidig arbejder Det Hvide Hus på næste fase af Trumps Gaza-plan. Ifølge internationale kilder forventer man inden jul en offentliggørelse af den nye forvaltningsstruktur for det besatte område. Planen indebærer, at Israel trækker dele af sine styrker ud, en stabiliseringsstyrke indsættes, og at Gaza administreres af en international ledelse med Tony Blair i spidsen, støttet af Jared Kushner og Steve Witkoff.
Modellen bygger på inddragelsen af 12-15 partiløse palæstinensiske teknokrater, der skal stå for den daglige drift. Hamas har responderet, at det er villigt til at overlade administrationen til en teknokratisk fællespalæstinensisk enhed, men afviser afvæbning, så længe Israel besætter palæstinensisk land. Civilsamfundsorganisationer advarer om, at planen reelt indfører en ny form for udenlandsk kontrol og tilsidesætter palæstinensernes ret til selvbestemmelse.
På Vestbredden fortsætter udvidelserne af bosættelser og udposter. New York Times skriver, at Israel i maj autoriserede 22 nye bosættelser eller udvidelser af eksisterende områder, den største enkeltstående udvidelse i flere årtier.
Avisen beskriver Muhammad Abdulrahman, der ikke længere kan nå sit hjem, efter at bosættere har blokeret vejen, og israelske soldater har fjernet ham og hans hustru. Familien bor nu midlertidigt hos en bror. Abdulrahman siger, at huset, som har to rum og et stengærde, altid har ligget isoleret, og at ingen tidligere har vist interesse. Alligevel indlemmes området i den nye bosættelse Beit Horon North.
Flere af de udposter, som nu godkendes som bosættelser, var tidligere ulovlige efter israelsk lov. De er generelt ulovlige under international lov, men får nu retroaktivt national godkendelse. Andre nye udposter ligger i den nordlige del af Vestbredden, hvor Israel ikke har anerkendt bosættelser siden 2005.
New York Times skriver, at regeringen i august også godkender projektet E1, som vil dele Vestbredden og gøre det vanskeligere at etablere et sammenhængende palæstinensisk territorium. Avisen beskriver, at ekspropriationer og stigende bosættervold har udløst den største fordrivelse af palæstinensere i et halvt århundrede.
En israelsk militærembedsmand siger anonymt, at over 40 nye udposter er opstået på et halvt år. New York Times citerer bosætterlederen Israel Ganz, som siger, at staten etablerer en lille landsby, når den vil sikre et område på omkring 200 hektar. Ikke for at bygge en større by, men for at gøre kravene på jorden sværere at udfordre. Han siger også, at Beit Horon North skal hindre Ramallah i at vokse.
Samtidig rapporteres der om en anden type indgreb. Israelske styrker har fjernet fem byzantinske søjler fra et arkæologisk område ved al-Mazraa al-Sharqiya på Vestbredden. Palæstinensiske myndigheder kalder det led i en systematisk kampagne mod kulturarven og advarer om, at over 300 historiske steder i Gaza og på Vestbredden helt eller delvist er ødelagt det seneste år.
Onsdag mødtes libanesiske og israelske repræsentanter fysisk for første gang i mere end 40 år. Ifølge det statsejde saudiske medie Al Arabiya drøftede de, hvordan våbenhvilen skal overvåges. Libanons præsident siger, at reaktionerne er positive, og at næste møde finder sted 19. december.
Dagen efter gennemfører Israel dog en række luftangreb mod fire byer i det sydlige Libanon: Jbaa, Mahrouna, Mjadel og Baraachit. Israel siger, at byerne huser Hizbollah-våbendepoter. Lokale kilder fortæller, at mange af de ramte bygninger er civile, og at Israel ikke fremlægger dokumentation for påstandene. Israel siger, at Hizbollah bruger civile som skjold. Der foreligger ingen offentliggjort dokumentation for påstanden.
En større bygning i Jbaa kollapser efter angrebet. Israel har desuden fremlagt kort, der viser yderligere planlagte mål i Mjadel og Baraachit, flere af dem placeret i tætbebyggede områder. Der meldes også om et angreb i Mahrouna.
I Beirut mødes Libanons parlamentsformand Nabih Berri med ambassadører fra FN’s Sikkerhedsråd for at drøfte udviklingen langs grænsen. Han gennemgår forløbet bag våbenhvilen og understreger, at stabilitet kræver fuld israelsk efterlevelse af Resolution 1701, herunder et stop for de daglige krænkelser og tilbagetrækning bag den internationalt anerkendte grænse. Det oplyser den privat-ejede libanesiske tv-kanal Murr Television.
“Det er hverken acceptabelt eller tilladt at forhandle under beskydning”, siger Berri. Han advarer om, at fortsatte angreb kan udløse en større konflikt og opfordrer til, at den diplomatiske proces får plads til at fortsætte.
Det var alt for denne uge i Gâzâ Brîef. Tak fordi du holdt fast hele vejen. Jeg vender tilbage efter weekenden. /Poyâ Pâkzâd