Kald det krigsforbrydelser

“Det kaldes ’krigens tåge’”, sagde den amerikanske krigsminister Pete Hegseth på et møde tirsdag i sidste uge. Ved siden af ham sad den amerikanske præsident Donald Trump og så ud, som om han var faldet i søvn.

Situationen er ellers højspændt nok, en søvnig præsident til trods.

Et par dage forinden, den 28. november, afslørede The Washington Post, at Hegseth – i forbindelse med det første angreb i den opfundne, men formentlig snart virkelige amerikanske krig mod den venezuelanske bande Tren de Aragua – skulle have set på en de facto civil fiskerbåd i Det Caribiske Hav og givet ordren: “Dræb dem alle.”

Efter første angreb går fiskerbåden straks i flammer. Der er 11 personer om bord. Da røgen fortager sig, er det tydeligt, at to personer har overlevet og klynger sig forsvarsløst til båden. Så bliver et nyt missil affyret, og de sprænges i luften.

Angrebet fandt sted den 2. september. Begrundelsen var lige dele vævende og paranoid: at besætningen skulle bestå af “narkoterrorister” – et nyopfundet begreb fra det amerikanske krigsministerium. Kort sagt forsøger USA at retfærdiggøre, at man bomber fiskerbåde langt fra USA og primært omkring Venezuela. For selvom Venezuela på intet tidspunkt har foretaget  krigshandlinger mod USA, så er USA i krig med (noget af) Venezuela.

Det hele er en vanvittig omgang virkelighedsfordrejning.

Narkoterrorister og krigsliderlighed

Selvom det er længe siden, var en af de mest udtalte politikker, Donald Trump i begyndelsen slog sig op på: “No new wars.” Ingen nye krige. Hvorfor skulle amerikanske dollars bruges i Afghanistan? Hjem med pengene, genopbyg USA, “America First”.

Derfor vakte det også opsigt blandt MAGA-basen, da Trump tidligere i år valgte at bombe Irans atomfaciliteter. Efter at have brystet sig med, at han havde afsluttet den ene krig efter den anden – og i øvrigt sagt, at USA skulle holde sig væk fra dumme “evighedskrige” – var det amerikanske militær pludselig tilbage i Mellemøsten. Og nu – i Det Caribiske Hav.

“Disse narkoterrorister er al-Qaeda på vores halvkugle, og vi jagter dem med samme raffinement og præcision, som vi jagtede al-Qaeda med. Vi sporer dem, vi dræber dem, og vi vil fortsætte med at dræbe dem, så længe de forgifter vores folk med narkotika så dødbringende, at det svarer til kemiske våben,” sagde krigsministeren Pete Hegseth lørdag om den nyopfundne amerikanske krig.

På nuværende tidspunkt har den amerikanske regering slået 87 personer ihjel i “krigsaktionerne”. I dag, den 9. december, er der pt. registreret 23 “operationer”, hvoraf den seneste fandt sted for et par dage siden. Den første “operation”, den 2. september, var ud for Venezuela og tæt på østaten Grenada. Fire fandt sted i venezuelanske farvande, mens den, der var længst væk – og dermed “tættest” på USA – var nær den dominicanske kyst. Derudover har det amerikanske militær foretaget flere angreb ud for Colombia, Peru og Ecuadors kyster.

I et af angrebene var en båd på vej tilbage mod Venezuela, da den blev bombet og dens besætning dræbt. Vi ved også, at en af de dræbtes familier har indgivet en klage til Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder. Manden, den colombianske fisker Alejandro Carranza, blev slået ihjel, da han var ude at fiske den 15. september.

Olie i tankerne

Selvom det hele klinger temmelig meget af krigsforbrydelser, er det primært den opfølgende bombning af de to civile ved den allerførste “krigsaktion”, den 2. september, som både Republikanere og Demokrater kræver materiale udleveret på.

Nogle topfolk har allerede set videoen fra angrebet. Eksempelvis demokratiske Jim Himes, der har udtalt, at “enhver amerikaner, der ser den video, jeg så, vil se det amerikanske militær angribe skibbrudne sømænd”.

Imens forklarer Pete Hegseth sig ved, at han slet ikke var til stede, da den anden bombning fandt sted. Han havde simpelthen ikke tid til at “blive hængende”. En noget utroværdig forklaring, pointerer en tidligere jurist for hæren, Margaret Donovan, til CNN. Særligt når man tænker på, at det var det første angreb i en dyb kontroversiel militærkampagne, og at Pete Hegseths jobbeskrivelse jo egentlig lyder på, at det skal være ham, der briefer præsidenten. Det er da lidt betænkeligt, at sekundet han forlader lokalet, sker der en krigsforbrydelse.

Over weekenden skulle Donald Trump have stillet Venezuelas præsident Nicolás Maduro et ultimatum om at forlade landet og sin post, hvorefter USA vil indstille angrebene på fiskerbådene. “Jeg vil ikke sige, at det gik godt eller dårligt, det var et telefonopkald”, har Trump sagt om samtalen.

Lidt dårligt kan man dog tænke sig, at det fik. Søndag beskyldte Maduro den amerikanske regering og Donald Trump for i virkeligheden at være efter de venezuelanske oliereserver, som er verdens største. Det ville ikke være første gang, USA gik i krig for olie på baggrund af søforklaringer. /Astrid Plum