Kære læser, tak for din tid. Her kommer dagens Gâzâ Brîef. Vi starter med den humanitære situation.
Nye tal fra UNICEF viser en stor stigning i spædbarnsdødeligheden i Gaza i sensommeren. Mellem juli og september døde 141 børn på selve fødselsdagen, 75 pct. flere end før krigen. I samme periode døde hver måned omkring 1.400 nyfødte med for lav fødselsvægt, hvilket svarer til lidt mere end 10 pct. af alle fødsler i Gaza.
Ifølge UNICEF skyldes udviklingen især underernæring blandt gravide, stress og manglende adgang til basal graviditets- og fødselshjælp. UNICEFs Tess Ingram fortalte i Genève, at hun så spædbørn på under ét kilo kæmpe for at trække vejret. Hun understregede, at børn med for lav vægt har markant højere risiko for at dø, og at hospitalerne mangler både udstyr og personale.
Eller som Haaretz sammenfatter det i deres reportage: “dødsfald, der både gør ondt og kunne være undgået”.
Den prøvede civilbefolkning står nu over for yderligere problemer efter kraftig regn i Gaza. Forud for et varslet lavtryk blev tusindvis af telte oversvømmet, oplyser Gaza Government Media Office. Flere områder stod under vand i timerne efter de første byger.
Afløbssystemet er ødelagt efter to års bombardementer. Det betyder, at regnvandet blander sig med spildevand, affald og medicinske rester, som ligger spredt i store mængder.
Myndighederne anslår, at Gaza har brug for omkring 300.000 telte og boligcontainere for blot at dække de mest basale behov. Mere end 90 pct. af boligmassen er bombet, brændt eller bulldozet.
Airwars, et britisk researchkollektiv, der dokumenterer civile tab i krigszoner, har offentliggjort en rekonstruktion af det nu nedlagte Gaza Humanitarian Foundation-program. GHF blev oprettet med støtte fra USA og Israel, og stod i fem måneder med eneret over fødevareuddelingen i Gaza.
Rekonstruktionen bygger på videooptagelser, interviews med nødhjælpssøgende og udsagn fra tidligere private sikkerhedsvagter ansat af GHF. De udtaler, at civile blev ramt af skud og i flere tilfælde dræbt i og omkring de faste udleveringssteder. Ifølge Airwars bevægede tusindvis af mennesker sig dagligt gennem områder med aktiv israelsk militær tilstedeværelse for at nå frem til udleveringen. Flere blev ramt af skud allerede på vejen.
Fremme ved stederne mødte mange lange køer og en først-til-mølle-ordning, hvor rationerne ofte var væk efter få minutter, efter de nødhjælpssøgende havde vandret mange kilometer gennem Gaza for at nå frem. Når uddelingen var afsluttet, brugte væbnede vagter peberspray og chokgranater for at få pladserne ryddet. Civile, der forlod området, blev i flere tilfælde ramt af skud omkring udgangene, hvor IDF-styrker ofte var placeret.
GHF afviser dele af Airwars’ konklusioner og kalder nogle af udsagnene upræcise. Organisationen fastholder, at civile ikke blev udsat for bevidst fare, og at sikkerheden fulgte faste procedurer.
Oxfam vurderer det anderledes. Organisationen drev tidligere hundredvis af små, lokale udleveringspunkter og siger, at GHF’s få centrale steder skabte farlige forhold, fordi mennesker blev tvunget gennem lange ruter og store folkemængder for at nå frem.
Airwars peger samtidig på, at GHF blev etableret efter næsten tre måneder uden nødhjælp, hvilket øgede desperation og gjorde distributionerne sværere at kontrollere. Undersøgelsen dokumenterer også, at amerikansk sikkerhedspersonale blev udstyret med rifler, pistoler, peberspray og chokgranater. Flere var tidligere soldater og rekrutteret gennem veteranmiljøer.
GHF bestrider ikke, at de bar våben, men siger til Airwars, at de kun måtte bruges som sidste udvej. FN’s menneskerettighedskontor registrerede 1.298 dræbte i områderne omkring stederne over cirka fire måneder.
Mens krigen i Gaza står stille på papiret, udvider regeringen i Tel Aviv og bosættergrupper deres erobringstogter på Vestbredden. Ifølge en officiel meddelelse har finansminister Bezalel Smotrichs kontor godkendt opførelsen af 764 nye boliger i tre bosættelser. Ministeriet oplyser, at der siden 2022 er godkendt over 51.000 nye boliger.
Smotrich har tidligere sagt, at ideen om en palæstinensisk stat skal begraves, og at 82 pct. af Vestbredden skal annekteres efter devisen: “maksimum land, minimum arabere”.
Alle bosættelserne på Vestbredden og i Østjerusalem er ulovlige under folkeretten, som fastslået af FN’s Sikkerhedsråd og to gange af Den Internationale Domstol.
Den ulovlige udbygning sker samtidig med en markant stigning i vold fra bosættere og væbnede grupper. I området ved Ramallah fortæller den 18-årige Owais Hammam, at han blev overfaldet af en gruppe bosættere og soldater.
Hammam siger, at mændene omringede ham, slog ham og trak ham mod udposten Sde Ephraim. Ifølge Hammam blev han ramt af geværkolber og sten, indtil han mistede bevidstheden.
Da han vågnede, befandt han sig hos israelske soldater, som ifølge ham fortsatte volden, inden han blev afhørt af Shin Bet. Hospitalspersonale i Ramallah oplyser, at han fortsat har brug for behandling på grund af skadernes omfang.
Ifølge Hammams familie kontaktede Shin Bet dem først flere timer efter, at han var blevet overgivet til soldaterne. Hans far siger, at han frygtede, sønnen ikke ville vende hjem. Familien beskriver Hammams overlevelse som et mirakel, men siger samtidig, at angrebet afspejler en generel situation, hvor palæstinensere lever i konstant usikkerhed.
Ifølge Colonization and Wall Resistance Commission – den palæstinensiske myndigheds organ for registrering af bosættelser og bosættervold – blev der i november registreret over 2.000 angreb på palæstinensere, heraf omkring 600 udført af bosættermilitser.
Flere af hændelserne fandt sted i områder, der formelt ligger under palæstinensisk administration. Israelske embedsmænd har samtidig advaret om, at staten i stigende grad mister kontrollen, fordi ekstremistiske bosættergrupper opererer stadig mere selvstændigt.
En ny undersøgelse fra Drop Site News beskriver, hvordan bosættermilitser indgår direkte i den israelske militære struktur. Ifølge reportagen opererer en række væbnede grupper under navnet hagmar. Det er bosættere organiseret sammen med reservestyrker, der formelt er knyttet til det israelske militær og koordineret gennem bosættelsernes egne sikkerhedsorganer.
Et af de dokumenterede eksempler er et angreb i juli, hvor hagmar-medlemmer trængte ind i landsbyen Ibsiq i den nordlige Jordandal. Ifølge reportagen truede de en palæstinensisk familie til at forlade området og overfaldt en udenlandsk observatør, der efterfølgende blev indlagt.
Det israelske militær har i flere år tildelt bosættelserne omfattende beføjelser. Lokale sikkerhedskoordinatorer, der er finansieret af forsvarsministeriet, får udleveret våben og leder hurtige aktionsgrupper, som i praksis fungerer som lokalt væbnede enheder. Mange af de samme personer gør samtidig tjeneste i uniformerede reservestyrker.
Ifølge menneskerettighedsorganisationer betyder det, at skellet mellem civile bosættere og militære aktører i stigende grad udviskes.
Ifølge de interviewede kilder findes der mindst 100 landbrugsudposter på Vestbredden, mange af dem opført inden for det seneste år. Rapporten beskriver, at israelske soldater ofte ledsager bosætterne, når udposterne etableres, blandt andet ved at åbne adgangsveje og sikre området under opbygningen.
Flere kilder siger, at våben fra de lokale militære depoter sjældent registreres ordentligt. I praksis betyder det, at mange våben bliver i private hjem i stedet for at blive afleveret tilbage til lagrene.
En separat artikel i Haaretz understøtter Drop Sites undersøgelse. Her fortæller en højtstående IDF-officer, at militæret ikke blot accepterer, men aktivt deltager i oprettelsen af nye landbrugsudposter. Ifølge officeren har Central Command etableret en egentlig ordning, hvor udposterne planlægges, koordineres og godkendes i samarbejde med militæret.
Han beskriver en proces, hvor militæret inspicerer områderne, gennemgår planerne med initiativtagerne og tildeler soldater til at beskytte udposterne under opbygningen. Ifølge officeren findes der over 100 sådanne udposter, hver med fire til fem fast tilknyttede soldater og reservister.
Officeren siger, at udviklingen skaber en “spiral, som det ikke længere er muligt at kontrollere”, fordi udposterne udløser sammenstød, der efterfølgende bruges til at retfærdiggøre yderligere udvidelser. I en intern advarsel fra marts advarede en anden seniorofficer om mindst 200 bygningsovertrædelser og 36 nye udposter i årets første måneder.
IDF siger i en udtalelse, at alle tiltag gennemføres inden for lovens rammer og med fokus på sikkerheden for alle beboere. Minister Orit Strock kalder udviklingen “mirakuløs”, fordi regeringen nu har udvidede beføjelser til at påvirke udbygningen af bosættelserne.
I det sydlige Libanon melder FN’s fredsbevarende styrke UNIFIL om endnu en episode, hvor israelske styrker har åbnet ild tæt på en patrulje. Ifølge UNIFIL affyrede en israelsk Merkava-kampvogn flere byger med maskingevær ved landsbyen Sarda, selv om missionen forinden havde orienteret den israelske hær via de sædvanlige forbindelseskanaler. Ingen blev ramt, men hændelsen indgår i en række tilfælde, hvor UNIFIL-personel er blevet beskudt eller har befundet sig tæt på israelsk ildgivning.
UNIFIL betegner episoderne som klare brud på FN’s Sikkerhedsråds resolution 1701, der skal forhindre militær eskalation langs grænsen. De israelske myndigheder har endnu ikke kommenteret den seneste hændelse. Israel har dog gennem længere tid kritiseret missionens arbejde og anklaget den for at begrænse israelske operationer. UNIFIL afviser kritikken og understreger, at styrken arbejder neutralt og inden for sit mandat.
For få dage siden sagde UNIFIL’s øverstkommanderende, Diodato Abagnara, på israelsk tv, at styrken ikke har set tegn på, at Hizbollah genopbygger militære strukturer syd for Litani-floden. Udtalelsen går direkte mod anklager fra regeringen i Tel Aviv, som netop har fremhævet dette som begrundelse for en skærpet militær linje i området.
Udsigterne til en aftale mellem Israel og Syrien er også blevet fjernere. Israels udenrigsminister Gideon Sa’ar siger, at forhandlingerne nu står længere fra en løsning end før, og at Syrien ifølge ham har fremsat nye krav. Han oplyser ikke, hvad kravene går ud på. Udmeldingen kommer kort efter, at premierminister Benjamin Netanyahu sagde, at en aftale var mulig, men kun hvis Syrien accepterer en ny demilitariseret zone på syrisk territorium.
Israel har siden december 2024 haft styrker i den eksisterende demilitariserede zone, som blev indtaget under krigen, og regeringen har fastholdt, at tropperne skal blive. Flere ministre har de seneste måneder afvist udsigten til en aftale. Forsvarsminister Israel Katz sagde tidligere, at der nok aldrig vil blive fred med Syrien.
Diasporaminister Amichai Chikli skrev denne uge på sociale medier, at ”krig er uundgåelig”. Han henviste til en syrisk militærparade, hvor soldater udtrykte støtte til palæstinenserne i Gaza. Chikli anklagede Syrien for jihadistisk terror og sagde, at erfaringerne fra 7. oktober burde anvendes på Syrien.
Vi slutter dagens brief i Europa, hvor to af international fodbolds mest magtfulde organisationer står over for en usædvanlig juridisk udfordring. En gruppe palæstinensiske spillere, klubber, jordejere og flere solidaritetsorganisationer forbereder en indberetning til Den Internationale Straffedomstol, ICC, rettet mod præsidenterne for FIFA og UEFA. Gruppen anklager Gianni Infantino og Aleksander Čeferin for at medvirke til krigsforbrydelser gennem økonomisk og organisatorisk støtte til israelske bosætterklubber.
Ifølge gruppens offentlige udtalelse finansierer og anerkender både FIFA og UEFA klubber, der spiller på land konfiskeret fra palæstinensere på Vestbredden og i det besatte Østjerusalem. De mener, at denne støtte reelt understøtter den permanente overførsel af civile ind i besat område, som ICC’s vedtægter betegner som en krigsforbrydelse. Gruppen henviser til tidligere sportslige sanktioner mod apartheidstyret i Sydafrika og til udelukkelsen af Rusland efter invasionen af Ukraine.
Gianni Infantino har ikke kommenteret de konkrete anklager. Kritikken af ham er dog taget til i kølvandet på, at han i sidste uge tildelte Donald Trump en til lejligheden nyskabt fredspris, hvilket ifølge flere kommentatorer fremhæver de tætte forbindelser mellem FIFA-toppen og politiske aktører med betydning for udviklingen i Mellemøsten.
Det var alt for dagens Gâzâ Brîef. Jeg er tilbage i din indbakke snarest muligt. /Poyâ Pâkzâd