EU's Silicon Valley

I det niende arrondissement, et stenkast fra den imposante operabygning Palais Garnier, ligger flagskibsforretningen for Galeries Lafayette – et meget fransk, meget luksuriøst stormagasin, der vel bedst kan beskrives som Magasin på steroider.

Eksklusive europæiske smykke-, parfume- og modebrands som Louis Vuitton, Hermès, Cartier og Balenciaga dyster her om opmærksomheden på en sådan måde, at det i sig selv bliver en turistattraktion. Ekspedienterne er så velklædte, at man knap tør se dem i øjnene; man bliver lynhurtigt bevidst om sin mangelfulde viden om haute couture. Priserne tør man endnu mindre kigge på.

Er der noget, vi kan finde ud af her i Europa – udover at producere biler og slankemedicin – så er det luxury goods. Det er ikke for ingenting, at Hermès og LVMH er Frankrigs største virksomheder, at “schweizisk kvalitet” er det fineste, man kan sige om et armbåndsur (Galeries Lafayette har et imponerende udvalg af bl.a. Omega, Jaeger-LeCoultre og Rolex), eller at djævelen går i italienske Prada. Hvad vi mangler af koldblodig Wall Street-finansspekulation eller overgearet Silicon Valley-utopisme, har vi til fulde i kulturel kapital. Men… kan vi virkelig blive ved med at hvile på mærkevarernes gode renommé?

Lige rundt om hjørnet fra Galeries Lafayette, på Rue de Provence, ligger interesseorganisationen France Digitale, der – som navnet antyder – ønsker at fremme den digitale udvikling i Frankrig, og faktisk også bare i hele Europa. For som France Digitale skriver på sin hjemmeside: “Vi er overbeviste om, at Europa kan fremme et andet syn på teknologi, som både er mere ansvarligt og fri for laster.” Organisationen udmærker sig ved at have både startups og investorer blandt sine medlemmer; i bestyrelsen sidder folk fra virksomheder som BlaBlaCar, WeMaintain og Greenly, men også fra venturekapitalfonde som Revaia og OneRagtime. France Digitale repræsenterer så at sige hele innovationsøkosystemet i én samlet pakke.

I et sæt lyse kontorlokaler, hvor vinduerne står åbne for at bekæmpe den begyndende sommervarme, møder jeg Maya Noël, der er organisationens adm. direktør. Hun vil hellere end gerne fortælle, hvordan landet ligger for europæiske techstartups – og hvad EU kan gøre for at skabe et mere konkurrencedygtigt og attraktivt miljø for håbefulde entreprenører. Noget, France Digitale selvfølgelig også giver jævnlige input til i Bruxelles.

“Vi bliver nødt til at få startups og corporates til at arbejde mere sammen. Vi burde have et større fokus på offentlige og private indkøb, snarere end blot investeringer,” siger Noël. Hun påpeger, at “vi har en masse programmer og støtteordninger, der hjælper virksomheder med at finansiere innovation og research,” men at der ikke på samme måde fokuseres på, hvordan startups faktisk får solgt deres varer. Når der skal købes ny teknologi, bør Europa derfor i langt højere grad se mod det europæiske udbud – og ikke bare vælge den ‘nemme’ løsning fra en af de amerikanske techgiganter.

“Hvis du fx ser på cloud-industrien, køber store virksomheder og offentlige beslutningstagere amerikansk, hvilket er noget vrøvl – for hvis vi ikke køber europæisk, vil ingen gøre det for os,” fortsætter Maya Noël. Hun fremhæver, hvordan det ikke nødvendigvis er, fordi de amerikanske produkter er teknisk overlegne. Snarere handler det også om, at giganter som Google og Microsoft investerer enorme summer i marketing, og derudover kan tilbyde en bedre kundeservice, da de har råd til at ansætte kompetente ingeniører til supportrollerne – hvilket gør deres produkter nemmere at bruge for virksomhederne, sammenlignet med fx de franske alternativer. For slet ikke at tale om, at Microsoft og Google udbyder et væld af gratis tjenester og kurser til startups, som yderligere skævvrider konkurrencen:

“Siden du har besluttet at træne dine ansatte i fx Googles eller Microsofts KI-tjenester, kan du være sikker på, at det også er de tjenester, du kommer til at vælge. De (Google og Microsoft, red.) kan bruge så mange penge på det, at det bliver ret unfair. Man spiller ikke rigtigt på lige vilkår.”

Ifølge France Digitales adm. direktør er resultatet altså, at de europæiske techvirksomheder får svært ved at følge med, selv når de ellers er kommet foran: “Det sjove er, at selv når du har skabt en tjeneste, som er meget disruptive, bliver du sommetider nødt til at vente på, at din amerikanske konkurrent kommer til dit eget land, fordi amerikanerne er bedre til at evangelise markedet og få folk til at forstå, hvorfor de har brug for produktet.”

Nye exit-strategier

Et af problemerne er også, at Europa har svært ved at “holde” på startups, der rent faktisk får succes. Noget, der bl.a. nævnes i Draghi-rapporten, som vi skrev om i går. Selv har France Digitale pointeret, hvordan EU siden 2015 har lidt et økonomisk tab svarende til 439 mia. dollars som følge af, at techvirksomheder i høj grad foretrækker at lade sig børsnotere i USA. Alene i 2021, noteres det, “har USA oplevet flere tech-IPO’er (Initial Public Offering, altså børsnotering, red.) end Europa gjorde i hele perioden fra 2015 til 2023”, alt imens “50 europæisk-stiftede virksomheder har ansøgt om en IPO i USA siden 2018”.

Kort sagt: Når det bliver tid til at tjene seriøse penge, synes græsset pludselig langt grønnere på den anden side af Atlanten. Eller som Maya Noël formulerer det til mig i France Digitales lokaler, mens lydene fra Paris’ gader strømmer ind fra de åbne vinduer:

“Jeg tror ikke, at der er nok exit-muligheder i Frankrig og Europa. For vi ser ikke store industrielle virksomheder, store corporates, som virkelig køber startups. Så det er meget svært når du er en VC (venturekapitalfond, red.) at lave et exit. Du bliver nødt til at gå hen og finde nogle udenlandske investorer, især fra USA, som er rige nok til at købe dine virksomheder.”

Den gode nyhed er dog, at meget ifølge Maya Noël allerede er blevet bedre. France Digitale opstod i forbindelse med den såkaldte Mouvement des Pigeons-protest tilbage i 2012, hvor iværksættere bl.a. brokkede sig over de utidssvarende franske skatteregler for virksomheder. I 2013 svarede den franske regering igen med initiativet La French Tech, der – som vi også nævnte i går – skulle hjælpe startups med bedre at få luft under vingerne. Siden da er bl.a. den franske investeringsvillighed blevet mærkbart bedre, bemærker Noël. Hvor det for bare 10 år siden var stort, hvis man kunne skaffe en million euro, er det nu ikke unormalt at se investeringer på flere hundrede millioner euro. Selvom vi er langt fra i mål, er Frankrig altså på rette spor:

“Jeg arbejdede allerede i tech-økosystemet tilbage i 2012. Dengang ansatte jeg en masse udviklere og ingeniører, og de orienterede sig alle mod USA og sagde, at hvis du virkelig ville arbejde for en techvirksomhed, så skulle du arbejde i Silicon Valley. Sådan er det ikke rigtigt længere. Siden måske 2016, 2017 er vi begyndt at se, at folk bliver i Frankrig, og at de siger, at der også er et stærkt økosystem her. Det er ikke længere noget, de behøver at rejse til udlandet for.”

Det interessante er ifølge France Digitales adm. direktør, at det faktisk er en udvikling, man ser i flere europæiske lande; man er generelt kommet bedre med på det rent nationale plan. Udfordringen er måske derfor, at der fremover også skal skabes en større fælleseuropæisk bevidsthed om det spirende techøkosystem:

“Når jeg rejser rundt i Europa, og fx i Tyskland eller i København beder folk om at nævne tre unicorns fra Spanien, er det umuligt. For folk har ikke et overblik over, hvad der sker i Europa, og vi har ikke rigtig en global europæisk strategi, hvor vi sammen beslutter at investere i den førende virksomhed på et felt. For at kunne bygge et konkurrencedygtigt Europa bliver vi nødt til at definere, hvilke strategiske områder vi vil investere i, og så lave både nogle europæiske og nationale investeringer.”

Hvilket altså også indebærer, at vi må blive bedre til at tage chancer: “Jeg tror, at vi har lidt for meget risikoaversion i Europa. Vi investerer ikke i risiciene, og så investerer vi heller ikke i innovationen.”

Europæiske dyder

Det er selvfølgelig også her, EU kommer på banen og for alvor kan komme til sin ret. Med lanceringen af EU-Kommissionens såkaldte konkurrencekompas er der bl.a. blevet lagt op til et “28. juridisk regime” for virksomheder – et lidt bombastisk udtryk for, at virksomhederne fremover skal kunne operere under de samme regler på tværs af unionens 27 medlemslande; noget, der ventes at kunne nedskære omfanget af det berygtede europæiske bureaukrati. Samtidig oplever Maya Noël, at der generelt er kommet en større forståelse for, at det giver god mening at samarbejde som europæere. Ja, at vi sammen kan få en vigtig stemme i den globale orden:

“Jeg tror virkelig, at et af vores bedste aktiver som europæere er muligheden for at være den her tredje stemme, som kan være med til at skabe en mere dydig verden. Vi gør tingene på en anden måde (end Kina og USA, red.), og jeg tror, at det også er den bedste måde at tiltrække talenter på.”

Noël peger på EU’s såkaldte AI Act, som forsøger at sætte nogle rammer for udviklingen af kunstig intelligens. Selvom reguleringen måske i sidste ende er blevet for stram, er selve grundfilosofien bag stadig god – nemlig at vi på én og samme tid ønsker at skabe konkurrencedygtig teknologi, men også bekymrer os om, hvordan teknologien bliver brugt. For det er netop balancen, som er det afgørende. Pointen er ikke, at vi helt skal stoppe med at samarbejde med kineserne og amerikanerne. Snarere at vi opbygger en strategisk autonomi på techområdet. Hvilket der klart er kommet et større momentum for, siger Maya Noël. “Jeg håber bare, at det ikke er for sent.”

Artikelserien Digitale dilemmaer er Føljetons anden ud af tre under overskriften ‘EU på egne ben’ og er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene Føljetons.