Sagt mellem venner

Amos kontorlokaler er pænt chikke, for nu at sige det på tilstræbt fransk. Den sociale medievirksomhed har indtaget et gammelt kasino på Rue de la Michodière i det centrale Paris og forvandlet det til en indbydende arbejdsplads, som hurtigt leder tankerne mod Silicon Valley. Eller rettere: det kunne måske minde om en formindsket og mere stilet (eller bare mere fransk) udgave af Googles famøst afslappede kontorer.

Lige ved indgangen står en dj-pult med forskellige små grafittitags. Der er godt med lysekroner i loftet, en gammel kamin og hele to større sofaarrangementer. Der er Scrabble og andre brætspil, en mannequin iklædt skotsktern og det, der ligner amos eget merch, en guitar og et par boksehandsker. Noget Daft Punk-klingende fransk house spiller som muzak og understreger den cool vibe, mens folk naturligt samles ved kasinoets gamle bar, som nu fungerer som indbydende kaffecentral. Det er også her, amos medstifter og adm. direktør Antoine Martin byder mig velkommen, før vi går ind i et tilstødende og lidt mindre larmende kontorlokale.

Da amo så dagens lys i 2023 med løftet om at gentænke og forsimple sociale medier – i første omgang med venne-moodboard-appen ID – var den resulterende hype ikke mindst affødt af Antoine Martins fortid som stifter af Zenly, et socialt medie, som lod folk se på et kort, hvor deres venner befandt sig, og hvad de lavede. Lyder det bekendt for Snapchat-brugere, skyldes det, at Snap i 2017 købte Zenly for 213 mio. dollars, hvormed den franske startup blev en af Europas største SoMe-succeser. Siden da har Martin arbejdet for Snap, indtil den amerikanske virksomhed valgte at lukke Zenly blot fem år efter opkøbet.

Så nu er det forfra igen: Flere tidligere Zenly-folk er hoppet med over til amo, og Antoine Martin skal atter bevise, at han kan lave apps, der kan konkurrere med Silicon Valley-giganterne. Senest er Bump blevet føjet til amos portefølje, et socialt medie, der vist bedst kan beskrives som arvtageren til Zenly. Også her er den centrale idé, at folk skal kunne finde deres venner på et kort, så de nemt kan tage hen og mødes med dem. Netop det – faciliteringen af møder i virkeligheden, snarere end blot på skærmen – er nemlig stadig, hvad der optager Martin:

“Vores generelle take er, at du har alle de her ‘tidligere’ sociale netværk, som nu er mere lig Netflix end noget andet. De viser indhold gennem video, og deres mål er at få dig til at forbruge det flere timer om dagen. Hvilket betyder, at de ikke længere udfører deres originale job og opgave, som er at få folk online til at vedligeholde deres eksisterende venskaber – som de bygger offline – på en aktiv, snarere end en passiv måde. Du er nødt til at give dem mulighederne for at dyrke deres venskab, og gøre det nemt for dem at bruge tid sammen.”

Amo og Antoine Martin ønsker derfor at bygge et socialt medie, hvor målet ikke er at blive opslugt af skærmen: “Det kræver bare én person i et rum, som bruger for meget tid på at doomscrolle, før andre begynder at føle sig ensomme, fordi den person ikke længere er tilgængelig, og så spreder det sig.”

Som Martin forklarer, er det dog ikke kun et ideologisk projekt, men også en god forretningsmulighed. I hans optik er der nemlig en slående mangel på tjenester, som prioriterer menneskers behov for at mødes, selvom sociale medier er det største softwaremarked i verden. Et af amos svar er Bumps “vennekort”, ligesom man også arbejder på en ny kommunikationstjeneste, som skal løse mange af de problemer, Martin fx ser ved WhatsApp – som efterhånden bruges til mange andre ting end rendyrkede samtaler med venner.

Europæiske fremskridt

Generelt har amo et fokus på at forebygge doomscrolling, snarere end at skabe mere af det; på ikke at begå de samme fejl, som med tiden er opstået i Silicon Valley. Af samme grund har man også fravalgt reklamer som finansieringsmodel, for i stedet at satse på betalte abonnementer – når man altså har regnet ud, hvordan det bedst gøres. En strategi, som også får Antoine Martin til at fremhæve, hvordan det i dag er blevet betydeligt nemmere at oprette et socialt medie i Europa, end dengang Zenly først blev stiftet:

“Tidligere blev du nødt til at rejse en milliard, måske halvanden milliard, før du kunne lave en børsnotering, og først da ville du begynde at tjene penge. Det er den opskrift, Facebook, Snap, Pinterest og alle de andre har fulgt. De havde i bund og grund ingen omsætning før de havde fået en milliard, halvanden milliard i investeringer. I Europa var det praktisk talt umuligt. Hvilket også var grunden til, at vi solgte Zenly til Snap dengang. Vi havde samme udviklingskurve som de andre, men forskellen var, at vi befandt os i Europa. Og vi vidste, at alene det at skulle rejse en milliard i Europa til et europæisk-baseret socialt netværk virkede umuligt. Så vi blev en del af Snap for at maksimere vores potentiale og komme ud af begrænsningerne ved at være europæisk.”

Antoine Martin ser begejstret på mig og fortsætter: “Men denne gang har finansieringsøkosystemet i Europa, og særligt i Frankrig, for det første udviklet sig dramatisk. Ved Zenly havde vi vores Series B (en opfølgende investeringsrunde, red.) med Benchmark, og vi var deres første investering i Europa, deres eneste på det tidspunkt. Nu åbner Sequoia, Andreessen Horowitz, alle de her investeringsfonde, kontorer her og lægger penge. For det andet har vi nu en generation af entreprenører, operatører og team members, som er meget mere erfarne – så det er blevet et mere fair spil, som jeg denne gang tror, at vi faktisk kan vinde. For det tredje kan du nu lave en omsætning meget hurtigere på grund af abonnementerne. Så du behøver ikke længere at rejse en milliard, før du kan generere profit.”

Martin bruger fortsat meget tid på at rejse til Silicon Valley og San Francisco (eller til “SF”, som han foretrækker at kalde byen), for “det er stadig verdenscentrum for tech, og nok den bedste måde at inspirere os selv på”. Men hans oplevelse er, at der samtidig er kommet en helt anden interesse den anden vej. Med det voksende techøkosystem her i Europa – og ikke mindst i Paris – rejser selv amerikanske talenter nu gerne hertil for at arbejde for eksempelvis amo. “Det er, tror jeg, en nøgleudvikling, som kommer til at definere de næste 5-10 år for startups i Europa. Det ændrer alt.”

Faktisk er det svært at få amo-direktøren til at sige noget negativt om mulighederne her, sammenlignet med USA. Kulturen er eksempelvis meget mere human og hjælpsom, pointerer han. En af Antoine Martins tætte venner er Alexandre Yazdi fra app-udgiveren Voodoo, som bl.a. ejer det ligeledes franske sociale medie BeReal. Selvom de i den forstand er direkte konkurrenter, giver de gladeligt gode råd til hinanden. Og omvendt er det ifølge Martin en skrøne, at techansatte her ikke er lige så arbejdsomme, eller at de skulle savne det samme hustle-drive som i San Francisco. Hos amo bliver folk gerne til over midnat, hvis det er nødvendigt. Sådan er det, hvis man gerne vil være blandt de bedste, forklarer han. Selv ikke EU’s berygtede regulering, som både Maya Noël fra France Digitale og Lionel Nesta fra OFCE fremhævede, ser Antoine Martin som en hæmsko. Nærmest tværtimod:

“Jeg ved godt, at det er noget, man ofte taler om som entreprenør eller investor, men jeg har i bund og grund ikke mødt det. Sandheden er, at hvis vi taler om timer brugt på regulering, så brugte jeg mere tid på juridisk, politisk og privatlivsmæssig compliance, da jeg arbejdede for Snap, fordi vi var en amerikansk virksomhed, end jeg nogensinde har brugt, når jeg har ledet en lokal europæisk virksomhed.” Martin griner: “Der er mindre papirarbejde her, end der er i USA. Jeg risikerer ikke at blive sagsøgt for alt, jeg gør. Jeg behøver ikke at tilføje en disclosure hver gang, jeg laver en ny feature.”

I løbet af de sidste 10 år har Antoine Martin flere gange været i dialog med præsident Emmanuel Macrons regering om, hvordan man skaber bedre forhold for startups. Ifølge ham har Frankrig da også været gode til at introducere flere gavnlige tiltag, fra techvisaer til mere fordelagtige skatteforhold. Næste skridt bliver derfor måske i højere grad, at EU som helhed kommer på banen: “Realiteten er, at der ikke er et samlet europæisk forbrugermarked. Det er meget fragmenteret, og der er mange forskellige normer og så videre mellem landene. Samlet set ville vi dog have et større marked end USA. Det ville være en game changer.”

Spørger man Martin, har vi altså en del at være håbefulde omkring som europæere. Hvis vi vil, kan vi sagtens konkurrere med de udenlandske techgiganter – også om at skabe sociale medier. Måske har vi endda bedre forudsætninger for det, med tanke på vores kulturelle ophav:

“Det er historisk set meget mærkeligt, at de største sociale netværk ikke er blevet bygget i Europa. Faktisk giver det slet ingen mening, for europæere er nogle sociale bæster. Du ser det i gaderne her lige uden for. Folk sidder i timevis på caféer og taler med hinanden,” pointerer han og gestikulerer ud mod det evigt sprudlende parisiske byliv.

Artikelserien Digitale dilemmaer er Føljetons anden ud af tre under overskriften ‘EU på egne ben’ og er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene Føljetons.