Digitale dilemmaer
Lys i KI-mørket
Selvom de færreste forbinder Europa med kunstig intelligens, er der faktisk gode forudsætninger for at udvikle teknologien lige her, mener LightOns adm. direktør Igor Carron.
Manuel Orbegozo/Reuters/Ritzau Scanpix
Før jeg forlod amo, kom vi selvfølgelig også til at vende en af de stadig større elefanter i techrummet – nemlig kunstig intelligens. For nylig har Facebook-stifter Mark Zuckerberg givet udtryk for, at en oplagt løsning på den voksende venskabsrecession kunne være, at folk bare får KI-venner, de kan chatte med i stedet. Ikke overraskende har Antoine Martin temmelig svært ved at forstå den vision: “Vi tror ikke, at der er nogen form for skønhed i, at man bruger timevis hver dag på at tale med en KI. Det er bare trist.”
Mens amo altså ikke vil servere generativ KI til sine brugere, drager virksomheden dog stadig stor fordel af den nye teknologi, når det kommer til den interne drift og udvikling. Ifølge Martin har man kunnet erstatte flere stillinger med KI, ligesom teknologien er blevet en fast del af de ansattes daglige arbejde. “Ændrer KI alt for os? Ja, 100 pct.,” siger han uden at tøve. “Med 35 mennesker kan vi i dag gøre ting, der for bare tre år siden havde krævet 80 mennesker.”
Om man vil det eller ej, er KI dømt til at blive stadig mere essentiel og allestedsnærværende på mange arbejdspladser. Lige så essentielt er det derfor også, at europæiske KI-virksomheder kan levere varen fremover, hvis vi vil undgå at være afhængige af udenlandske virksomheder som OpenAI. Af samme grund iler jeg med metroen videre til et møde med Igor Carron, som er medstifter og adm. direktør ved KI-virksomheden LightOn, der først så dagens lys tilbage i 2016. Sidste år nåede virksomheden en værdisætning på 62 mio. euro, efter at være blevet børsnoteret på det såkaldte Euronext Growth-marked i Paris.
Oprindeligt fokuserede LightOn på at lave hardware til KI. Så kom OpenAI’s sprogmodel GPT-3 i 2020, hvilket fik LightOn-folkene til at spørge sig selv, forklarer Carron, om ikke man burde lave en tilsvarende model på fransk. “Vi gik fra ikke at vide, hvad NLP (natural language processing, red.) var, til at bygge vores første large language model (ofte forkortet LLM, red.) på fransk i 2021, og i bund og grund ændrede måden, hvorpå folk betragtede NLP,” fortsætter han med slet skjult stolthed i stemmen.
Supercomputere er nøglen
Selvom mange måske ikke er klar over det, blev LightOn dermed en af frontløberne, når det kom til at lave LLM’er i Europa. Snarere end at fokusere på privatforbrugere (også kaldet B2C) besluttede LightOn imidlertid at fokusere på KI-løsninger til virksomheder (B2B). Hvilket måske også kan forklare, hvorfor navnet næppe ringer den store klokke, medmindre man er velbevandret i det franske KI-miljø. Så… hvad laver LightOn egentlig? Jo, det kan forklares nogenlunde sådan her:
Ser man på, hvilke prompts en person giver til ChatGPT eller en lignende forbrugerorienteret KI-chatbot, vil man få en ret god forståelse af, hvad vedkommendes intentioner er, fortæller Igor Carron. Hvis man gør det samme for alle ansatte i en virksomhed, vil man få en særlig god idé om, hvad virksomheden laver, og hvad den vil. Kombinerer man dette med virksomhedens interne dokumenter og deslige, er der pludselig grobund for at lave et produkt, som er ekstra brugbart for den specifikke virksomhed – netop fordi det er tilpasset dens behov: “Så hvad LightOn tilbyder, er egentlig en generativ KI-platform, som giver folk mulighed for at tale med den her KI inden for konteksten af alle virksomhedsdokumenterne.”
Det interessante i denne kontekst er dog egentlig LightOns beslutning om at lade sig børsnotere i Paris og satse på det europæiske marked. Carron lægger ikke skjul på, at der netop er behov for en større KI-tilstedeværelse i Europa, særligt når man tænker på teknologiens rasende udvikling; selvom det til tider bliver set som en joke, er det ifølge LightOn-direktøren ikke nogen underdrivelse at sige, at der sker noget nyt på KI-fronten hver anden uge. Og det har en betydning:
“På en måde vil vi gerne være en del af den udvikling, for i det mindste at have en fornemmelse af, hvor vi er på vej hen. Potentielt har nogle af de virksomheder, som er blevet meget store i USA, ikke haft muligheden for at vokse på en måde, de oprindelige stiftere har ønsket – det er selvfølgelig bare min antagelse. Pointen er, at vi tror på, at der er et marked for en virksomhed, som laver generativ KI, og som bliver anerkendt som en europæisk virksomhed. De seneste måneder har måske bare gjort os endnu mere bevidste om, at vi er et kontinent, som har brug for at finde sin egen vej.”
Der er altså god ræson i at have et alternativ til fx amerikanske tjenester, som kan blive afkoblet fra den ene dag til den anden. Og den gode nyhed er, mener Igor Carron, at vi i Europa har bedre forudsætninger for at konkurrere, end mange går og tror:
“Vi kan tage DeepSeek (den kinesiske KI-tjeneste, som tidligere på året sendte chokbølger gennem industrien med lanceringen af dens såkaldte R1-model, red.) som for mig at se er eksemplet, mange ikke forstår. DeepSeek viser, at du kan have et relativt lille hold – målt efter KI-standarder – og så længe de er teknisk kompetente og har adgang til de rigtige typer supercomputere – sådan som vi også har haft – så kan du lave mirakler. Den gode fortolkning er, at vi i Europa har nok talent, som kan fordeles i mindre grupper, til at vi ville kunne gøre det samme.”
“Indsigten, vi har haft i LightOn fra begyndelsen af, var, at du egentlig bare har brug for kloge mennesker – som vi har i Europa – og for adgangen til supercomputerne. Kineserne har gjort det åbenlyst, men vi har faktisk allerede gjort det samme her i Europa. På en måde er vi ikke på landkortet, men jeg tror, at det i lige så høj grad har at gøre med en overrepræsentation af, hvad man laver i Silicon Valley.”
Af samme grund har Carron tidligere rådgivet EU-Kommissionen om, at nøglen til en voksende KI-industri i EU netop ligger i at sikre et endnu bedre akademisk grundlag og i at give endnu nemmere, hurtigere og bedre adgang til supercomputere for fagfolk – eksempelvis via initiativet EuroHPC JU (en måske lidt kluntet forkortelse for ‘European High Performance Computing Joint Undertaking’), som hidtil har affødt 10 supercomputere spredt hen over Europa.
“Jeg tror, de prøver, og det er fantastisk. De rykker måske ikke så hurtigt, som jeg godt kunne tænke mig, men jeg er jo bare en ingeniør. Jeg vil gerne have tingene gjort dagen før i går,” griner Igor Carron med henvisning til kommissionens arbejde.
Artikelserien Digitale dilemmaer er Føljetons anden ud af tre under overskriften ‘EU på egne ben’ og er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene Føljetons.