Kære læser, tak for at åbne Gâzâ Brîef. Vi starter dagens overblik med en rettelse af en fejl i gårsdagens udgave.
I gårsdagens brief skrev jeg:
”Mellem juli og september døde 141 børn på selve fødselsdagen, 75 pct. flere end før krigen. I samme periode døde hver måned omkring 1.400 nyfødte med for lav fødselsvægt, hvilket svarer til lidt mere end 10 pct. af alle fødsler i Gaza.”
Dette er falsk. Oplysningen byggede på en artikel i Haaretz, som sammenfattede nye UNICEF-data. I artiklen stod der:
“During those three months, 1,380 underweight babies died each month, which is double the rate in the prewar period.”
En skarp læser gjorde mig opmærksom på, at dette tal ikke kan være korrekt, og det kan heller ikke genfindes i nogen offentlig UNICEF-kilde. En gennemgang af tallene gør fejlen tydelig.
UNICEF angiver, at omkring 460 spædbørn om måneden blev født med for lav fødselsvægt i juli-september. Lægger man perioden sammen, giver det de 1.380 fødsler, som Haaretz refererer til. Tallet beskriver altså samlede undervægtige fødsler over tre måneder, ikke månedlige dødsfald.
UNICEF har ikke offentliggjort nogen oplysning om, at 1.380 nyfødte døde pr. måned. En realitetstest viser desuden, at tallet ikke kan passe. Hvis 1.380 dødsfald pr. måned skulle udgøre cirka 10 pct. af alle fødsler, ville Gaza have omkring 168.000 fødsler årligt. Det faktiske niveau ligger på 55.000-60.000.
Fejlen ligger i Haaretz’ gengivelse af UNICEF-data. De verificerede tal viser en markant stigning i undervægtige fødsler og forhøjet neonatal dødelighed på selve fødselsdagen, men intet i nærheden af det månedlige dødstal, som avisen angiver. Jeg har skrevet til journalisten bag artiklen i Haaretz, men forventer ikke et svar på denne side af jul.
Nu til dagens brief!
Kraftig vinterregn og vind har de seneste dage forværret vilkårene for hundredtusinder af fordrevne palæstinensere i Gaza, hvor mange fortsat lever i midlertidige telte uden effektiv beskyttelse mod vejret.
Torsdag døde en otte måneder gammel pige, Rahaf Abu Jazar, af kulde i Khan Yunis i den sydlige del af Gaza, efter at regn og blæst oversvømmede familiens telt.
Ifølge sundhedspersonale døde barnet af hypotermi. Hendes mor, Hejar Abu Jazar, fortalte Reuters, at hun havde givet pigen mad, før familien lagde sig til at sove. Da de vågnede, var regnen trængt ind i teltet, og vinden stod direkte ind over barnet. Hun sagde, at der ikke havde været noget galt med datteren før natten.
Dødsfaldet fandt sted, mens stormen Byron bevægede sig ind over Gaza efter først at have ramt dele af Middelhavsområdet.
Ifølge FN’s migrationsorganisation, IOM, har stormen allerede sat næsten 795.000 internt fordrevne palæstinensere i risiko for oversvømmelser. Regnen har ramt hundredvis af fordrivelsesområder, mange placeret på lavtliggende jord fyldt med murbrokker og uden fungerende afvanding.
IOM oplyser, at selv moderat nedbør hurtigt kan udvikle sig til farlige forhold, fordi infrastrukturen er ødelagt, og affald og bygningsrester blokerer vandets naturlige løb.
Siden våbenhvilen trådte i kraft 10. oktober, har IOM sendt mere end en million nødhjælpsartikler til Gaza, herunder vandtætte telte, termiske tæpper, liggeunderlag og presenninger. Organisationen understreger dog, at disse materialer ikke er designet til at modstå egentlige oversvømmelser.
Mange familier bor fortsat i slidte telte, hvor vandet let trænger ind og ødelægger madrasser og sengetøj. Lokale hjælpeorganisationer beskriver, hvordan familier har forsøgt at bygge primitive dræn med sandsække, men at indsatsen langt fra er tilstrækkelig.
Adgangen til basale redskaber som vandpumper, sandsække og byggematerialer som træ og krydsfiner er fortsat begrænset på grund af restriktioner på indførsel af byggematerialer til Gaza.
Samtidig peger humanitære organisationer på, at den samlede tilførsel af nødhjælp fortsat ligger markant under de niveauer, der er fastlagt i våbenhvileaftalen mellem Israel og Hamas.
En analyse i Associated Press, baseret på tal fra den israelske militære koordineringsenhed COGAT, viser, at der siden genoptagelsen af hjælpen i oktober i gennemsnit er kommet 459 lastbiler om dagen ind i Gaza. Aftalen fastsætter et mål på 600 lastbiler dagligt.
COGAT oplyser, at omkring 18.000 lastbiler med fødevarehjælp er kørt ind i Gaza siden våbenhvilen trådte i kraft, hvilket ifølge enhedens egne beregninger svarer til omkring 70 pct. af al den hjælp, der er leveret i perioden.
COGAT har over for AP fastholdt, at antallet af lastbiler dagligt overstiger 600, men har ikke forklaret, hvorfor tallene ikke stemmer overens, og har ikke udleveret detaljerede rådata. Enheden stoppede med at offentliggøre daglige opgørelser, da våbenhvilen begyndte.
Rettighedsorganisationer peger på, at COGAT kontrollerer grænseovergangene og har monopol på at registrere, hvor meget hjælp og hvilke varer der reelt kommer ind i Gaza.
FN’s egne tal afviger markant. Ifølge FN’s online database er der mellem våbenhvilen og 7. december blevet losset 6.545 lastbiler ved Gazas grænseovergange, svarende til omkring 113 lastbiler om dagen. Disse tal omfatter ikke nødhjælp leveret uden om FN-systemet.
Et dokument fra Hamas, som organisationen har delt med AP, angiver, at 7.333 lastbiler i alt er kommet ind i perioden.
FN’s kontor for humanitære anliggender, OCHA, har i denne uge betegnet behovet for mere hjælp som akut og peget på israelske restriktioner som en væsentlig flaskehals for genopretningen.
Ifølge hjælpeorganisationer er fødevaresituationen fortsat alvorlig for størstedelen af Gazas omkring to millioner indbyggere, hvoraf de fleste er fordrevet.
Vinterens komme forværrer situationen yderligere. Prisen på en 12 kilo gasflaske er siden våbenhvilen steget til 1.314 shekel, ca. 2.600 kr., omkring 18 gange niveauet før krigen. Mange familier har derfor taget brænde i brug som eneste mulighed for at lave mad og holde varmen.
I Jabaliya i det nordlige Gaza fortæller 62-årige Marwan Abed til AP, at hans familie samler brænde og bruger rester af skum til at tænde ild under de ødelagte betonrester af deres hus for at holde børnene varme.
Sikkerhedssituationen i Gaza er samtidig fortsat skrøbelig. Ifølge lederen af Shifa-hospitalet, Mohamed Abu Selmiya, modtog hospitalet onsdag liget af en 17-årig palæstinensisk dreng, der ifølge lægerne var blevet kørt over og knust af en israelsk kampvogn i Jabaliya-lejren. Det israelske militær oplyste, at det samme dag havde dræbt en militant, der havde krydset den såkaldte gule linje i det nordlige Gaza, men gav ingen yderligere detaljer.
På det politiske plan er der voksende spændinger om implementeringen af våbenhvilens næste fase. Regeringen i Tel Aviv har gjort overdragelsen af liget af det sidste israelske gidsel, Ran Gvili, til en betingelse for at gå videre.
Ifølge regeringen er fase to først mulig, når fase et er fuldt gennemført. Hamas og Røde Kors har fortsat eftersøgningen af liget i ruinerne af Gaza City, mens militsen Islamisk Jihad har oplyst, at gruppen har afleveret det sidste gidsellig, den var i besiddelse af.
USA presser samtidig på for at igangsætte forberedelserne til genopbygning. Ifølge The Media Line har amerikanske embedsmænd gjort det klart over for Israel, at oprydning af de enorme mængder murbrokker i Gaza er en forudsætning for anden fase af planen.
Mængden af affald anslås til omkring 68 millioner ton som følge af to års kampe. Washington har ifølge israelske embedsmænd knyttet oprydningen tæt til genopbygningsplanerne og udpeget Rafah som et pilotområde.
Ifølge israelske kilder har Israel principielt accepteret at påtage sig både det operationelle og økonomiske ansvar for oprydningen, som forventes at koste hundredvis af millioner shekel.
Arbejdet skal udføres af specialiserede entreprenører. Samtidig har Qatars premierminister offentligt erklæret, at landet ikke vil finansiere genopbygning af områder, der er ødelagt af Israel, hvilket begrænser kredsen af mulige bidragydere.
Parallelt arbejder USA på at etablere en international stabiliseringsstyrke til Gaza. Mediet Axios rapporterer, at Trump-administrationen planlægger at udpege en amerikansk to-stjernet general til at lede styrken.
Ifølge amerikanske og israelske embedsmænd er udnævnelsen et led i en bredere amerikansk overtagelse af ansvaret for sikkerhed og genopbygning i Gaza. Enheden skal indsættes som led i anden fase af våbenhvilen, når israelske styrker trækker sig yderligere tilbage, og en ny styringsstruktur træder i kraft.
Ifølge Axios er major general Jasper Jeffers blandt de mulige kandidater, men Det Hvide Hus understreger, at der endnu ikke er truffet en endelig beslutning. Samtidig fremhæver amerikanske embedsmænd, at der ikke vil være amerikanske kamptropper på jorden i Gaza.
Flere lande, herunder Indonesien og Aserbajdsjan, har tidligere givet udtryk for vilje til at bidrage med soldater, mens andre kan levere træning eller materiel. Der er endnu ikke givet bindende tilsagn om at stille med tropper.
Oprettelsen af den såkaldte Board of Peace, som skal føre politisk tilsyn med Gaza under et FN-mandat, er blevet udskudt. Præsident Donald Trump har sagt, at medlemmerne vil blive udpeget i begyndelsen af 2026.
Samtidig har Haaretz rapporteret, at USA efter israelsk pres har begrænset adgangen for udenlandske diplomater med relation til den palæstinensiske selvstyremyndighed til det amerikanske koordinationscenter i Kiryat Gat, som overvåger våbenhvilen og nødhjælpen.
Ifølge europæiske diplomater blev repræsentanter for blandt andet Holland, Belgien og Frankrig nægtet adgang, efter at centret i begyndelsen havde været åbent for internationale udsendinge.
Forbuddet gælder primært chefer for missioner til den palæstinensiske selvstyremyndighed, mens lavere rangerende embedsmænd fortsat har adgang. Amerikanske diplomater har ifølge kilder i flere tilfælde forklaret, at beslutningen blev truffet på israelsk anmodning.
Vest for Gaza, på Vestbredden, har den seneste uge budt på nye hændelser med dødelig udgang. I Hebron blev den palæstinensiske mand Ahmed Khalil al-Rajabi skudt og dræbt af israelske soldater, efter at militæret først havde oplyst, at han forsøgte at udføre et bilangreb.
En ny videooptagelse fra et overvågningskamera, offentliggjort torsdag, viser ifølge Haaretz et andet forløb, hvor al-Rajabi bakker i sin bil, mens soldater nærmer sig og en af dem peger med sit våben. Under flugtforsøget rammer bilen en soldat. Al-Rajabi bliver efterfølgende skudt.
Samtidig blev en 55-årig kommunalarbejder, Ziad Na’im Jabara Abu Dawud, ramt af skud og senere dræbt på stedet. Ifølge Røde Halvmåne forhindrede israelske styrker redningsmandskab i at nå frem til ham i tide.
I den nordlige del af Vestbredden har Israels civiladministration annonceret planer om at ekspropriere store dele af den palæstinensiske landsby Sebastia under henvisning til udvikling af et arkæologisk område.
Ifølge +972 Magazine omfatter planerne omkring 550 private jordlodder svarende til cirka 180 hektar. Lokale beboere frygter, at projektet vil ødelægge landbrug og ramme tusindvis af oliventræer.
Ifølge magasinet har Israel siden 2023 intensiveret indsatsen omkring Sebastia, herunder militær overtagelse af centrale områder med henvisning til sikkerhed. Palæstinensiske indsigelser med henvisning til international lov er blevet afvist af civiladministrationen.
Israels kulturarvsminister Amichai Eliyahu har offentligt hyldet ekspropriationen og beskrevet området som en del af Israels historiske arv.
Regionalt fortsætter spændingerne også uden for de palæstinensiske områder. I Libanon har israelske kampfly ifølge det libanesiske statslige nyhedsbureau NNA gennemført en række luftangreb i både den sydlige og østlige del af landet, på trods af en våbenhvile, der har været gældende siden slutningen af 2024.
Angrebene ramte blandt andet Nabatieh, Jezzine og Bekaa-dalen. Det israelske militær oplyser, at målene var træningsfaciliteter og militær infrastruktur tilknyttet Hizbollahs Radwan-enhed.
Ifølge Libanons sundhedsministerium er mindst 335 mennesker blevet dræbt og 973 såret i israelske angreb siden våbenhvilen trådte i kraft. Israel skulle ifølge aftalen have trukket sig fuldstændigt ud af det sydlige Libanon i januar 2025, men opretholder fortsat militær tilstedeværelse ved fem grænseposter.
Vi slutter dagens brief hos dem amerikansk-arabiske pollster James Zogby.
Han har skrevet en artikel, hvor han sammenholder Trumps Gaza-plan med Trump-regeringens samtidige initiativer i Ukraine.
I artiklen sammenligner James Zogby Trump-administrationens Gaza-plan med den samtidig lancerede amerikanske 28-punktsplan for Ukraine. Begge initiativer præsenteres som forsøg på at standse igangværende krige, men ifølge Zogby deler de en grundlæggende svaghed, idet de oprindeligt blev udarbejdet uden direkte inddragelse af de befolkninger, de angår.
Han peger dog på afgørende forskelle i, hvordan de to planer forholder sig til suverænitet. Ukraine anerkendes i planen som en selvstændig stat, også selv om forslaget ifølge Zogby åbner for alvorlige krænkelser af landets territoriale integritet. Planens tilblivelse var omstridt, men efter pres fra europæiske lande og amerikanske politikere blev Ukraine inddraget, og teksten justeret, om end det fortsat er uklart, om ændringerne kan accepteres af Rusland.
Gaza-planen følger ifølge Zogby en anden logik. Her anerkendes palæstinensisk suverænitet ikke som et udgangspunkt, men behandles som et muligt fremtidigt resultat, betinget af beslutninger truffet af Israel og internationale aktører med USA i spidsen. Planen underlægger ifølge ham palæstinenserne et styringssystem, hvor centrale spørgsmål om sikkerhed, adgang og genopbygning afgøres udefra.
Zogby fremhæver, at der i Gaza-planen stilles eksplicitte krav til palæstinensiske institutioner, herunder den palæstinensiske selvstyremyndighed, som forventes at gennemføre reformer for overhovedet at kunne spille en rolle. Samtidig indeholder planen ingen tilsvarende begrænsninger eller betingelser rettet mod Israel. Han bemærker, at Ukraine-planen trods sine mangler dog indfører visse rammer for Rusland, hvilket han ikke ser i Gaza-resolutionen.
Ifølge Zogby efterlader denne asymmetri implementeringen af Gaza-planen i praksis i israelske hænder. Han peger samtidig på, at selvstyremyndighedens rolle forbliver uklar og betinget, uden at planens ophavsmænd forholder sig til, at Israel ifølge ham gennem årtier har undermineret myndighedens mulighed for at fungere som en reel selvstyrende institution.
Det var alt for dagens Gâzâ Brief. Tak for at læse med. Vi samler op igen snarest. /Poyâ Pâkzâd