Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix
Søndag udkom en kronik i den spanske avis El Paìs skrevet af tre højstående kvinder fra regeringspartiet Partido Socialista Obrero Español, det socialistiske parti. De tre partimedlemmer reagerede offentligt på den seneste tids skandaler internt i det socialistiske parti, hvor det er kommet frem, at partiet har modtaget flere klager om seksuelle overgreb begået af højstående medlemmer, som de siden har ignoreret.
I en af sagerne drejede det sig om to klager, der blev henlagt i fem måneder. Skandalen rammer på et dårligt tidspunkt for den spanske premierminister Pedro Sanchez, der i forvejen er under pres som følge af igangværende sager om korruption mod flere partimedlemmer.