Kan læseheste redde verden?

Lad os begynde et håbefuldt sted, for selvom det for tiden virker usandsynligt, skal verdens store, stygge skurke sommetider stå til ansvar for deres handlinger. Det gælder i hvert fald Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro, der i november påbegyndte afsoningen af de 27 år og tre måneders fængsel, som han blev idømt for et kupforsøg og for med vold at have forsøgt at afskaffe demokratiet.

Det er lang tid bag tremmerne, men Bolsonaros advokater har nu gransket den brasilianske lovgivning og fundet en måde at forkorte den: Simpelthen ved at læse bøger. For hver læste bog på den godkendte læseliste, som blandt andet inkluderer Lev Tolstojs Krig og fred og Miguel de Cervantes’ Don Quijote, reduceres afsoningen nemlig med fire dage.

Det lyder jo meget godt, men der er et lille problem. “Beklager, jeg har ikke tid til at læse,” har Bolsonaro engang sagt. “Det er tre år siden, jeg har læst en bog.”

Han lyder jo nærmest som de iPad-børn, der sidste år fik Politiken med flere til at erklære en decideret læsekrise, hvilket fik SVM-regeringen op i omdrejninger. “Vi er nødt til at tale om, at det er sundt (at læse, red.). At det er forstadiet til at udvikle kreative evner, til at forstå, til at skabe empati, til identifikation,” lød det dengang fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). Det er formentlig også det, som er logikken bag at få Bolsonaro til at blive en bogorm.

Mandag offentliggjorde regeringen så sin litteraturhandlingsplan. Udover at fjerne momsen på bøger, vil regeringen blandt andet øge antallet af forfatterbesøg i institutioner og oprette et nationalt videnscenter, der skal finde ud af, hvordan tegneserier kan skabe mere læselyst blandt yngre læsere.

Det lyder meget godt, men der er desværre også et lille problem. For selvom mere læselyst næppe kan ses som noget negativt, findes effekterne af at læse skønlitteratur i fritiden, som Engel-Schmidt fremhæver, ikke entydigt i forskningen:

Der er en sammenhæng mellem læsning og evnen til empati, men det er svært at vide, om man bliver mere empatisk af at læse eller om empatiske mennesker bare bedre kan lide at læse. “Eksperterne på området siger eksempelvis også, at der er en forbindelse mellem empati og det at se film,” har Michael Inzlicht, som er professor i socialpsykologi, sagt til Weekendavisen.

Hvorvidt lystlæsningen gør os bedre til at læse, er ligeledes usikkert. “Alle de her studier finder evidens for, at læseevner har en effekt på, hvor meget man nyder at læse, og hvor meget man læser i sin fritid, men om læseglæde og lystlæsning også gør folk til bedre læsere er mere usikkert,” sagde Elsje van Bergen, der er lektor på Vrije Universiteit i Amsterdam, til avisen.

Vores empati er ikke det eneste, der skal styrkes, hvis det står til kulturministeren. “I en tid med global uro er det vigtigt, at vi ikke kun opruster militært. Vi skal også kulturelt være modstandsdygtige i kampen for vores demokratiske værdier og understøtte, at vi har en tænkende befolkning,” står der i forordet til litteraturhandlingsplanen.

Den amerikanske digter og kritiker Adam Kirsch er umiddelbart ikke overbevist om det argument. “Det ville være bedre ikke at beskrive læsning som en offentlig pligt, men som en privat fornøjelse, undertiden endda en last. Det ville være en mere effektiv måde at tiltrække unge mennesker på, og det er også tilfældet. Da litteratur blev betragtet som grænseoverskridende, kunne moralisterne ikke få folk til at holde op med at købe og læse farlige bøger. Nu, hvor bøger betragtes som dydige og opbyggelige, kan moralisterne ikke overtale nogen til at læse dem,” skriver han i The Atlantic.

Man læser ifølge Kirsch ikke litteratur for at blive en bedre borger eller gøre demokratiet en tjeneste. Man gør det, fordi man bliver opslugt af “en magi så stærk som den dybeste søvn”, som Marcel Proust så fint har formuleret det.

Vi bliver altså måske ikke bedre mennesker af at læse bøger. Men måske ville verden alligevel blive et marginalt bedre sted, hvis vi læste til langt ud på natten i stedet for at shitposte på Truth Social og skrive sindssyge sms’er til Norges statsminister? Bare et forslag. Så kan vi – og Bolsonaro – snart få lidt læsero? /Emilie Ewald