Phil Nijhuis/AFP/Ritzau Scanpix
Efter flere måneders forhandlinger er en ny mindretalsregering endelig på plads i Nederlandene. Landets nye premierminister hedder nu Rob Jetten, leder af det centristiske parti D66, som også blev størst ved valget tilbage i oktober. Som 38-årig er Jetten den yngste nederlandske premierminister nogensinde.
D66 får følge i regeringen af centrum-højre-partierne Christen-Democratisch Appèl (CDA) samt Volkspartij voor Vrijheid en Democratie (VVD) – hvormed Geert Wilders’ højrepopulistiske Partij voor de Vrijheid (PVV) denne gang må se langt efter ministertaburetterne. Valget i oktober blev udløst, da VVD trak sig fra det daværende regeringssamarbejde efter uenigheder om landets asylpolitik.