Nyhedsanalysen
Koralrev på dybt vand
Den største levende “struktur” på planeten – Great Barrier Reef – er ved at dø en gradvis men spektakulær død som følge af klimakrisen. Som Vox fortæller i en interessant langlæser, gør Australien imidlertid alt for at redde den ikoniske turistattraktion. Lige bortset fra det allervigtigste – rent faktisk at stoppe brugen fossile brændstoffer: “Selvom restaurering kan bidrage til at bevare en vis form for koralrev på kort sigt, vil disse gevinster kun være midlertidige, hvis verden ikke straks får styr på CO2-udledningen. […] ‘Hvis vi ikke gør det, er der ingen mening med det, for det er som et løbsk tog.’”
Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix