Hvor tæt er vi på Thiels utopi?

Som forklaret i gårsdagens afsnit er Peter Thiels værk Zero To One et kampskrift for en techoligarisk verdensorden – en verden styret af få, ekstremt magtfulde techmonopoler, der ikke er underlagt demokratisk kontrol. For Thiel er håbet, at denne verdensorden vil fremskynde nye teknologier, der skal redde verden ud af sin stagnation.

Man kan vælge at affeje Thiels tanker som fascistoide dagdrømmerier. Men så overser man de ikke så få paralleller mellem techmilliardærens vision og den gryende, iliberale verdensorden, Trump-administration har sat sig i spidsen for.

Man behøver ikke gå den konspirationsteoretiske planke ud for at hævde, at Thiel trækker i de trumpistiske tråde. Peter Thiel har finansieret stort set hele vicepræsident J.D Vance’s politiske karriere, og techmilliardærens eget monopol Palantir – som vi ser nærmere på i morgen – er ved at integrere sin software i den amerikanske stat. Indsættelsesceremonien i 2025, der flød over med techfyrster som Musk, Bezos og Zuckerberg var det perfekte billede på den nye magtalliance mellem Washington og Silicon Valley.  Spørgsmålet er, hvordan Trump-administration i praksis har begunstiget techoligarkerne siden da.

Først og fremmest gennem deregulering, som har givet techgiganterne langt friere tøjler end tidligere. I juli vedtog administrationen den såkaldte “AI Action plan” med et officielt mål om at styrke “innovation” inden for kunstig intelligens.  I praksis ophæver direktivet langt de fleste tilsyn og kontrolmekanismer, som techvirksomhederne var underlagt under Biden-administrationen.

KI-deregulering er guf for Thiel, hvis techmonopol Palantir producerer data-platforme baseret på KI-teknologi. Han hævder endda, at regulering af kunstig intelligens hidkalder Antikrist – ja, intet mindre.

Interessant nok er Thiel dog faktisk skeptisk over for, om KI kan udrette det teknologiske mirakel, han længes efter – om kunstig intelligens kan føre verden fra nul til en, som vi skrev om i går. Men som han siger til New York Times: “Alternativet er total stagnering.” Og videre i selvsamme interview: “Der kan ske mange ting. Måske droner bliver kombineret med kunstig intelligens, og OK, det er uhyggeligt, farligt og dystopisk (…) Men hvis man ikke har KI, wow, så sker der bare ingenting.” Ja, øv hvor er en verden uden dødbringende robotdroner da bare helt utrolig kedelig?

Fantasien om Grønland

Trumps mulige erobring af Grønland kan også blive et afgørende skridt mod Thiels autokratiske visioner. Grønlands undergrund rummer kritiske mineraler som kobolt og lithium, som kræves i driften af techvirksomhedernes datacentre – altså disse miljøskadelige informationslagre, der forbruger massive mængder vand og efterlader tonsvis af elektronisk affald. Techledere som Jeff Bezos, Sam Altman og Bill Gates har investeret massivt i Kobold Metals – en virksomhed, der scanner den grønlandske undergrund for mineraler ved hjælp af kunstig intelligens.

Techoligarkerne drømmer dog om langt mere end råstoffer. For meget tyder på, at Thiel og co. arbejder på at bruge Grønland som et instrument til at undslippe selve nationalstaten. Gennem sin venturekapital-virksomhed Pronomos Capital har Peter Thiel investeret i startuppen Praxis Nation, der forsøger at etablere en uafhængig stat for rigmænd på Grønland. Virksomheden skriver sig ind i en større bevægelse, der arbejder på etableringen af privatejede mikronationer – en idé inspireret af den højreradikale blogger Curtis Yarvins såkaldte patchwork-model, som du kan læse mere om i vores sommerskole ‘Oplyst om mørket‘.

Peter Thiel har tidligere investeret i disse libertære fristadsprojekter uden det store held – bl.a. et indtil videre kuldsejlet forsøg på at lave flydende byer i Stillehavet, det såkaldte seasteading. Men Trumps planer om at overtage Grønland kan måske langt om længe materialisere fantasien. Sidste år mødtes flere af Praxis Nations investorer med repræsentanter i Washington for at diskutere idéen om en uafhængig stat i den arktiske region – og lobbyarbejdet bar efter alt at dømme frugt. I november blev Thiels forretningspartner Ken Howery – en del af den såkaldte PayPal-mafia – udpeget til USA’s ambassadør i Danmark.

Howerys jobbeskrivelse er ganske enkelt at gøre Grønland til en del af USA, og sidste år rapportede Reuters, at venturekapitalisten også er venligt stillet over for idéen om den libertære fristad. Med andre ord: Thiel og co. har meget at vinde på en amerikansk annektering af Grønland, som vil bringe dem et skridt tættere på et højteknologisk samfund uden om nationalstatens krav og demokratisk kontrol.

Anti-globalisering

Kunne man gå så langt som at forestille sig, at Thiels autokratiske utopi fungerer som et slags forenende princip bag alt fra Trump-administrationens handelskrig til dereguleringen af techgiganter og ønsket om at annektere Grønland? Ja, mener den franske økonomihistoriker Aranud Orain, der fremhæver Thiels Zero To One som den vigtigste tekst til at forstå den nye, autokratiske verdensorden Trump-administrationen er ved at vække til live.

Som forklaret i gårsdagens afsnit gør Thiel i Zero To One op med idéen om en globaliseret verden i fri og fredelig samhandel. Orain nævner Trumps handelskrig som et tiltag, der viderefører den thielske logik. Mange liberale kommentatorer havde svært ved at forstå Trumps handelstariffer, fordi de sandsynligvis ville koste amerikanske virksomheder dyrt, og bremse landets økonomiske vækst.  Men ifølge Orain er tarifferne udtryk for, at stormagter som USA og Kina anerkender, at den neoliberale idé om grænseløs vækst er brudt sammen, og at verdensøkonomien bevæger sig ind i et nulsumsspil om begrænsede ressourcer. Resultatet er, at den liberale verdensorden gradvist bliver erstattet med Thiels drømmescenarie: En rå, autokratisk kapitalisme baseret på monopoler frem for fri konkurrence. Som Orain siger i Information:

“Den nye kapitalisme kommer ikke med et løfte om overflod, men om magt og styrke. Her er åbenhed en risiko, fordi det bliver nødvendigt at være så lidt afhængig som muligt af sine naboer. Så det er en autokratisk kapitalisme, der er meget mere voldelig og direkte tvangsbaseret end den liberale kapitalisme, som den afløser.”

Okay, så verden er thielsk som aldrig før. Men betyder det, at Thiel var profetisk, da han skrev Zero To One tilbage 2014? Eller har han snarere været god til at få sin vilje igennem? James Rushing Daniel, lektor i engelsk ved Seton Hall University, har et bud:

“Man kan komplimentere Thiel for flere ting. Han er utroligt kyndig forretningsmæssigt,” siger han til Føljeton. “Han har ret i forhold til verden, i den forstand, at han har været med til at forme verden efter sin egen forestilling om den. Jeg mener ikke, at han har ret i, at vi er nødt til at gøre de her ting, og at det er sådan her innovation fungerer. Men Thiel har været meget succesfuld i at få mange med på den dagsorden og skabe en verden i sit eget billede.” /Claes T. Sørensen