Palantirs Europa

I Joe Bidens afskedstale advarede den tidligere præsident om “det tech-industrielle kompleks” med en henvisning til truslen fra techoligarkerne Silicon Valley. Advarslen var et ekko af hans forgænger Dwight Eisenhowers kritik af “det militær-industrielle kompleks” – det tætte forhold mellem våbenfabrikanterne og den amerikanske hær. Som den ellers ganske krigsvenlige præsident sagde i sin afskedstale fra 1961: “Vi må aldrig lade vægten af denne kombination true vores friheder og demokratiske processer.”

Ordene tjente som en advarsel for Vesten som helhed – en påmindelse om, at man i kampen for sikkerhed og demokrati risikerer at gøre militærindustrien så magtfuld, at den underminerer de værdier, den (angiveligt) er sat i verden for at forsvare.

Fremvæksten af Palantir Technologies har reaktualiseret advarslen og viser måske, at man glemte at lytte. Samarbejdet mellem techvirksomheder og statsmagten er ikke ny, men det er den autoritære virkelighed, det udspiller sig i. Som Ali Rıza Taşkale, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, siger til Føljeton:

“[Det militær-industrielle kompleks] er ikke nyt – det har eksisteret siden Anden Verdenskrig. Men det er blevet langt mere synligt under Trump-administrationen og gennem andre vigtige udviklinger, der finder sted over hele verden. I dag omfavner ledere åbent autoritære værdier og afviser demokratisk regulering.”

Trump-administrationen tilbyder ikke kun Palantir lukrative kontrakter – de lader dem integrere deres software i selve den offentlige infrastruktur. Som vi så i gårsdagens afsnit af vores føljeton om Palantir kan det betyde overgangen til en form for algoritmisk forvaltning – et algoritmokrati, om man vil – hvor nøglefunktioner i samfundet udliciteres til automatiserede systemer, kontrolleret af techoligarker.

Derfor kan det undre, hvor venligtsindede mange europæiske ledere fortsat er over for den amerikanske techgigant. Mens Trump fortsat truer den europæiske suverænitet i Grønland har Storbritannien i januar indgået en kontrakt med techgiganten på 240 mio. pund, som vil integrere deres databehandlingssystemer i den britiske hær – officielt med et mål om “effektivisering”. Myndigheder i både Tyskland, Schweiz, Sverige og Danmark er alle afhængige af Palantirs software.

Hvad gør Palantir så attraktiv? Ifølge Vasilis Galis, professor ved IT-Universitetet i København, som bl.a. forsker i Palantir, leverer virksomheden ofte den billigste databehandlingsløsning til myndigheder. Derudover er de kompetente, omend utraditionelle lobbyister:

“Som en af Palantirs ledere fortalte os: Hver gang der bliver skrevet en negativ artikel om Palantir, ringer en regering og spørger: ‘Gør I virkelig det her – kan vi købe det af jer?’ Så der findes i bund og grund ingen negativ omtale for dem, er det, de siger. Selv det mest totalitære rygte om dem kan være tillokkende for en regering et sted i verden, som ønsker at kontrollere sin befolkning.”

Palantir i politiet

Palantir rækker ofte ud til regeringer i sikkerhedspolitiske krisetider. Efter 9/11 tilbød virksomheden at hjælpe USA med terrorbekæmpelse. Og det samme gjorde de med de danske myndigheder efter terrorangrebet på Krudttønden i 2015.

Siden 2018 har dansk politi brugt Palantirs platform Gotham i en tilpasset version ved navn POL-intel. Gennem platformen kan politiet visualisere og fremsøge data fra køretøjsregistre, straffeattester og andre offentlige databaser – eksempelvis sociale medier. Ifølge Vasilis Galis, som i flere år har forsket i politiets brug af POL-Intel, ved man ikke præcist hvilken data, der gemmer sig i platformen: “Hverken du som journalist eller jeg som forsker og professor ved et dansk universitet har fuld adgang til, hvad der egentlig foregår,” siger han.

Gør Palantir Danmark til et overvågningssamfund? Virksomheden bliver ikke sjældent sammenlignet med det totalitære Big Brother-regime fra Orwells dystopiske roman 1984. Selv hævder selskabet, at kritikerne ser spøgelser, og understreger, at de ikke selv indhenter og opbevarer data om borgerne. Som Galis forklarer, er Palantirs indvending korrekt i den forstand, at de ikke selv giver ordre til overvågning. Men som han siger: “Palantir faciliterer masseovervågning, fordi de tilbyder midlerne til at udføre den.”

Ifølge Galis er faren ved Palantir i en dansk kontakt, at techgiganten har en åbenlyst autoritær dagsorden. Foruden direktøren Alex Karp, der ønsker sig et militariseret Silicon Valley, kontrolleres virksomheden af antidemokraten Peter Thiel, der arbejder på at afmontere den liberale verdensorden. Karp og Thiel har begge tætte forbindelser til den amerikanske administration. Principielt kan Trump bruge Danmarks afhængighed af Palantirs software som et diplomatisk våben – eksempelvis i striden om Grønland: “[Palantir] har en åben politisk dagsorden – og kombineret med deres unikke forretningsmodel får man en meget farlig kombination,” siger Galis.

Hvis vi forestiller os, at Palantir fortsætter uhindret med at overtage kontrollen med infrastruktur i Europa, hvilken fremtid kigger vi så ind i?

“Jeg vil gerne vende spørgsmålet om. Forestil dig, at vi går tilbage til 2010, og jeg fortæller dig, at der i 2026 i byen Malmø konstant vil flyve droner rundt, som overvåger den sociale orden. Der vil også være kameraer, der kan genkende ansigter. Dataene fra de enheder vil blive sendt ind i et stort operationsrum – som det svenske politi har – der overvåger alle kamerafeeds ved hjælp af avanceret software. Politiet kan endda lave forudsigelser om, hvor kriminalitet sandsynligvis vil finde sted i de kommende dage eller timer. Hvad ville du sige? Du ville nok sige, at jeg var skør – at jeg havde set for mange dårlige science fiction-film,” siger Vasilis Galis. Han fortsætter:

“Som det ser ud nu, er det kun fantasien, der sætter grænser for Palantir. Der var et tydeligt politisk budskab fra Trump-administrationen på indsættelsesdagen i 2025, hvor alle disse techoligarker blev inviteret og fremvist foran kameraerne. Det var et klart signal om, hvor verden bevæger sig hen lige nu.” /Claes T. Sørensen