Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix
Efter at have undersøgt Aleksej Navalnyjs dødsårsag i to år, kan Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Sverige og Nederlandene meddele, at den russiske oppositionspolitiker blev dræbt af gift fra en ecuadoriansk frø – og altså ikke af naturlige årsager, som Rusland ellers har sagt. Anvendelse af giften er en overtrædelse af Konventionen om kemiske våben fra 1993.
Det er ikke første gang, at Rusland forgifter en politisk modstander – eller prøver på det. I flæng kan nævnes de tidligere novichokforsøg på Navalnyj samt den tidligere spion Sergej Skripal og hans datter Julia. Den også afhoppede spion Aleksandr Litvinenko, der blev dræbt af polonium i 2006. Og journalisten Jelena Kostjutjenko, der også er overlevet, og som Føljeton har talt med ad flere omgange.