Casey Hall/Reuters/Ritzau Scanpix
Kommissionen iværksætter nu en undersøgelse af, om Shein bryder EU’s digitale lovgivning, blandt andet med deres “vanedannende design”. Design skal her forstås som Sheins gamificerede forretningsmetode, der giver forbrugerne belønninger i form af rabatter for at købe mere. Samtidig skal Kommissionen undersøge den aldersverifikation, som den kinesiske handelsplatform har påstået at have sat i værk, da det kom frem, at butikken – der mest er kendt for sit billige tøj – også sælger våben og “børnelignende sexdukker”. 145 millioner europæere shopper hver måned på Shein.