Nyhedsanalysen

Srebrenica igen, 2016

TOPSHOT - Syrian civilians and rescuers gather at site of government forces air strikes in the rebel held neighbourhood of Al-Shaar in Aleppo on September 27, 2016. Syria's army took control of a rebel-held district in central Aleppo, after days of heavy air strikes that have killed dozens and sparked allegations of war crimes. / AFP / KARAM AL-MASRI (Photo credit should read KARAM AL-MASRI/AFP/Getty Images)

Sammenligningen med Srebrenica er voldsom. Men desværre ikke for voldsom: Lige nu – i netop disse minutter, hvor du læser disse ord – er et folkemord i fuld gang i det østlige Aleppo i Syrien. Tusindvis af civile er blevet dræbt i de seneste uger, og her i løbet af det seneste døgn har summariske henrettelser af alle mænd i den våbenføre alder været i gang. Oprørerne er ved at være endeligt nedkæmpet, og et bestialsk blodbad udspiller sig for vores øjne. Ifølge øjenvidner brændes folk levende.

Op mod 100.000 civile er stadig fanget i helvede, sammenpresset på ganske få kvadratkilometer i bomberegn. Tiden er løbet ud: Hvis ingen udefra griber ind nu, risikerer de sidste desperate mennesker at gå i døden.

Med luftstøtte fra Rusland er Assad-regimet ved at fuldføre en forbrydelse mod menneskeheden, som vi vel at mærke alle kender til – og som vi på fortvivlende vis har fulgt udvikle sig time for time. Ingen kan hævde, at vi ikke var advaret, eller at den humanitære katastrofe kom som en overraskelse. Ingen kan heller påstå, at omfanget af mord og lemlæstelse ikke var forudsigeligt: Tilbage ved massakren i Srebrenica i 1995 blev mere end 8.000 bosniske drenge og mænd nedslagtet, og lige nu frygtes tabstallet i det østlige Aleppo at være endnu højere – bare inden for det seneste døgn.

Passiviteten over for det folkemord, som præsident Vladimir Putin står i spidsen for i Aleppo lige nu – ja, den vestlige de facto accept af massakren – er et totalt sammenbrud for de civilisatoriske idealer, som voksede frem fra Anden Verdenskrigs ragnarok. Men endnu værre: Håbet om, at folkemord ville være et mørkt kapitel fra fortiden, er også ved at dø. Hvis de allersidste civile, som er fanget i det østlige Aleppo, ikke straks kan hjælpes og bringes til sikkerhed via den korridor, som FN for længst har planlagt – men ikke evnet at føre ud i livet – vil enhver snak om fredsskabelse og humanitær hjælp fremover klinge klinisk hul. Det er nu, at erfaringerne fra Anden Verdenskrig skal bringes til live.

Håbet må og skal ikke slukkes. Endnu. Amerikanerne og europæernes accept af Putins dødbringende støtte til Assad-regimet er et historisk svigt, der vil hjemsøge os alle. Der findes ikke længere nogen ‘plausible deniability’.

Tragedien udvikler sig minut for minut, og sørg i det mindste for at holde dig orienteret ved at følge to af de vigtigste hædersfolk i den danske offentlighed – filminstruktøren Nagieb Khaja og lægen Haifaa Awad, som begge bringer de vigtigste opdateringer. Menneskehedens menneskelighed testes lige nu, på den ultimative måde. Evakueringsplanerne ligger parat. Men tør verdenssamfundet stoppe vanviddet?

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12