Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Alene ordet virkede æggende, da regeringen her fredag formiddag kunne invitere til pressemøde om “totalberedskab” i Danmark. Tænk engang: Beredskab på alle kanter. En slags beredskabspolitikkens svar på 1970’ernes hyldede hollandske fodboldfilosofi, hvor alle spillere skulle kunne dække alle positioner: Totalberedskab.
Sandheden er nok bare desværre, at beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (S) ikke er nogen Johan Cruyff. Og at der hverken er særligt meget oranje eller for den sags skyld ‘Danish Dynamite’ over vores kriseforberedelse. I hvert fald står vi stadig – som DR bemærker – “uden skyggen af noget, der kan sige bang” ved den kronisk forsinkede ammunitionsfabrik i Elling i Nordjylland.
Tanken var ellers god, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i 2023 kunne fortælle, at den nedlagte fabrik ‘Krudten’ skulle være klar til at levere granater og patroner inden for to år. Nu er tiden så skredet, og renoveringsarbejdet stadig i gang. Ifølge Jyllands-Postens fikse “krudt-ur” er der i skrivende stund gået præcis 1.079 dage, 18 timer og 24 minutter, siden “regeringen første gang åbnede for at genstarte den jyske ammunitionsfabrik”. Og mens krudtet er håbløst forsinket, er projektet til gengæld blevet langt, langt dyrere end forventet.
Onsdag lød det fra Forsvarsministeriet, at der “er konstateret merudgifter på ca. 480 mio. kr. til bygninger til national ammunitionsproduktion”. Altså merudgifter, som kommer oven i de merudgifter, som blev konstateret sidste sommer: Oprindeligt skulle fabrikken kunne genetableres for mellem 70 og 200 mio. kr., lød meldingen fra regeringen. Pludselig var beløbet så steget til 883 mio. kr. – og nu er der blevet tilføjet en ny ekstraregning på knap en halv milliard, fordi ‘Krudten’ åbenbart er langt mere bombet end forventet.
I fodboldtermer svarer det vel til at opdage, at man sørme ikke er bagud 1-0, men 10-0. Hvilket så også er hvad der kan ske, når vores forsvarsgeneral ikke hedder Ruud Krol, men snarere Troels Lund Poulsen, som på flydende teknokrat skal forsøge at forklare, hvorfor han lige har tyret en simpel tilbagelægning ind i eget mål – for tredje gang i kampen: “[J]eg noterer mig, at meromkostningerne kan afholdes inden for den afsatte reserve.”
Dribler vi lidt videre i totalberedskabet, kommer vi til ungdomsakademiet, som tilsvarende sejler. Alle de skole- og gymnasieelever, som må forventes at spille en vigtig forsvarsrolle i fremtiden, er nemlig lige nu mest ved at lære at filme. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut har i denne uge vist, at to ud af tre gymnasieelever ifølge dem selv har brugt kunstig intelligens til at snyde i afleveringer. Når der har været tale om gruppearbejde – det, vi ellers skulle være så gode til herhjemme – er det hele ni ud af 10, som har prøvet at snyde ved brug af KI.
Hvad der måske er særligt opsigtsvækkende ved rapporten er, at den bygger på svar fra 1.411 elever, som går i 3.g på enten stx og hhx. Altså er der tale om tilfælde, hvor eleverne selv mener at have snydt – og ikke alle de gange, hvor de måske bruger kunstig intelligens til at få en given opgave lidt hurtigere i mål. Under alle omstændigheder fremgår det i rapporten, at eleverne heller ikke er tilfredse med situationen: Omkring halvdelen er bange for, at det bliver sværere at få gode karakterer, når så mange andre bruger KI, mens 40 pct. oplever at blive mere dovne af, at de bare kan bede en chatbot om hjælp.
Som Allan Kortnum, forperson for lederne i Danske Erhvervskoler og -gymnasier, også siger (betalingsmur) til Politiken: “De bliver stillet en opgave, og så føles det jo meningsløst for dem at skulle bruge adskillige timer på at sidde og boge den for at finde svarene, når de så let kan få hjælp. Det er det meningstab, jeg er mest bekymret for. Det at lave meningsløst arbejde er jo den direkte vej til mistrivsel og manglende motivation og al mulig anden dårligdom”.
Situationen er tydeligvis ikke bæredygtig. Børne- og Undervisningsministeriet arbejder da også på at “implementere” nogle nye rammer for både undervisning og eksaminer, som bedre matcher vores nye KI-dystopiske virkelighed, hvor læringsarbejde mest er blevet noget ChatGPT-laver på vegne af os andre. Et andet slags beredskab er nødvendigt. Men undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er måske heller ikke en helt så pålidelig midtbanemotor som Johan Neeskens.
Til DR siger ministeren, at “vi skal blive uddannet i, hvordan man forholder sig til de informationer, der kommer, og hvordan man kan sætte sit eget selvstændige aftryk ved hjælp af AI”. Til Politiken påpeger han, at KI-diskussionen samtidig er en presbold til “åndsfyrsterne i rektorkredse”, der bør tage det som en “gave”, at man nu skal “begrunde, hvad der er meningen med at skrive en stil”. Det lyder altså lidt som udtalelser fra en mand, der ikke gider skrive gymnasiestil.
Og hvad så med pressemødet om totalberedskab? Jo, her blev det gentaget, at alle danskere skal kunne klare sig selv i tre dage, ligesom Torsten Schack Pedersen kunne fortælle, at regeringen vil afsætte 1,2 mia. kr. til beredskabet – altså rundt regnet det samme, som vi ender med at bruge på “Krudttønden”. Der vil komme et nationalt vandkatastrofeberedskab, penge til at styrke nødstrømskapaciteten og til at lave et mobilt medicinsk modtagecenter til krisesituationer. Hvem ved, måske er det nok til at vinde en krig. Men Nederlandene vandt selvfølgelig heller ikke VM i 1974. /David Dragsted