Abdul Saboor/Reuters/Ritzau Scanpix
“Det undrer mig altid, hvordan folk, der er nationalister og ikke vil forstyrres i deres eget land, altid er de første til at kommentere, hvad der sker i andre lande,” sagde en tydeligt kølig Emmanuel Macron torsdag i sidste uge.
Nationalisten er i dette tilfælde Italiens premierminister Giorgia Meloni, som forinden havde reageret på mordet af den franske højrefløjsekstremist Quentin Deranque. Den 23-årige Deranque var blevet overfaldet af en gruppe maskerede mænd efter et sammenstød mellem lokale delegationer af højreekstreme og neofascistiske grupper på den ene side og antifascister på den anden. Han døde af sine kvæstelser to dage senere. Deranque, der selv var neofascist, var dukket op for at “forsvare” den femi-nationalistiske og højreekstreme gruppe Némésis’ “happening” i forbindelse med et besøg fra venstrefløjspolitikeren Rima Hassan fra La France Insoumise på Science Po Lyon.
For Giorgia Meloni var mordet et “sår for hele Europa”. Nogle andre, der heller ikke kunne holde nallerne fra at blande sig i den nationale krise, var selvfølgelig folkene i den amerikanske regering. Det amerikanske Bureau for Anti-Terrorisme udtalte, at de fulgte sagen nøje, mens den amerikanske ambassade genopslog det i fransk oversættelse på X. Noget, som den franske regering ikke skulle bede om.
Den amerikanske ambassadør i Frankrig er ingen ringere end Ivanka Trumps svigerfar, Charles Kushner. Han blev indkaldt til et møde mandag aften kl. 19 med Frankrigs udenrigsminister Jean-Noël Barrot for at diskutere den amerikanske indblanding i franske indenrigsanliggender. Kushner kunne ikke lige nosse sig sammen til at dukke op.
“I lyset af denne tilsyneladende manglende forståelse af de basale krav til ambassadørmissionen har udenrigsministeren anmodet om, at han ikke længere får direkte adgang til medlemmer af den franske regering,” udtalte det franske udenrigsministerium samme aften.
Der er nultolerance i Frankrig i disse dage. Ligesom Macron har set sig nødsaget til at afholde et krisemøde i kølvandet på den voldsomme politiske palaver på hjemmefronten.
Selvforsvar mod hvem?
Der er altså tale om en fransk præsident i brandslukningsmodus. Om blot en måned skal der være kommunalvalg i Frankrig. Og selvom Macrons parti Ensemble! absolut intet vil have med Jean-Luc Mélenchons venstrefløjsparti La France Insoumise at gøre, så vil Macron heller ikke røre ved sin gamle ærkenemesis Marine Le Pen og hendes parti Rassemblement National (som i disse dage ledes af Jordan Bardella).
Emmanuel Macron er dog langt fra den eneste, som ønsker La France Insoumise smidt ud i kulden. I en nylig rundspørge lavet i kølvandet på mordet på Quentin Deranque, svarede hele 61 pct. af de adspurgte, at de til kommunalvalget ville stemme aktivt for at blokere venstrefløjspartiet fra at få nogen magt overhovedet. Imens sagde Macron, at landets politiske ekstreme grupperinger måtte “rydde ud i huset”. Mandag kunne man hos Politico også læse en artikel om Jean-Luc Mélenchon med rubrikken: ’Glem Le Pen. Frankrig har fået en ny ærkeskurk.’
Hvorfor hader alle pludselig Mélenchon?
Sammenlagt er elleve personer blevet anholdt for mordet på Quentin Deranque – som, lidt misforstået, bliver kaldt Frankrigs “Charlie Kirk”. Blandt de anholdte har tre forbindelser til den venstrefløjspolitiker Raphaël Arnault. To af dem arbejdede som hans assistenter. Arnault blev i 2023 medlem af La France Insoumise og blev i 2024 valgt ind i parlamentet. Forinden var han medlem af den antifascistiske gruppe Jeune Garde.
Gruppen Jeune Garde blev oprettet i 2018 og blev opløst af den franske regering i 2025 som følge af anklager om, at gruppen i flere tilfælde havde initieret til vold. Indtil da – og lidt efter – har gruppen været forholdsvis tætte med La France Insoumise. I 2023 deltog flere højtstående medlemmer af venstrefløjspartiet eksempelvis i Jeune Gardes sommerlejr. Heriblandt Mélenchon.
Det er særligt gruppens “selvforsvarskurser”, som ultimativt udløste dens opløsning. Ifølge gruppens advokat har Jeune Garde bare altid haft for øje at “systematisk desarmere vold”, hvorfor medlemmerne har måttet lære at forsvare sig selv. Samtidig er gruppens medlemmer af flere omgange blevet mødt af vold.
I 2021 blev førnævnte Raphaël Arnault angrebet af højrefløjsekstremister på en togstation i Paris. Samtidig har en undersøgelse vist, at blandt 43 politiske motiverede mord, der fandt sted mellem 1986 og 2014, er det kun fire, der blev begået af medlemmer af den ekstreme venstrefløj. Kvinden bag studiet, Isabelle Sommier, har udtalt til Le Monde, at hvis Deranques mord vurderes at være begået af en antifascistisk gruppe, så vil han være det første offer for venstreekstrem vold siden 1980’erne. Tilsvarende pointerer Sommier, at antallet af politisk motiverede angreb er fordoblet siden 2017, og at langt størstedelen af dem bliver begået af den ekstreme højrefløj.
Ugen op til sit mord havde Quentin Deranque deltaget i træningshold arrangeret af den højreekstreme og neofascistiske gruppe Audace Lyon, der afholder kurser i såkaldt “hvidt selvforsvar” med formålet at “forsvare” Lyon mod antifascister, skriver Le Monde. Upåagtet statistikkerne og spørgsmålet om, hvem der slog først, har folk imidlertid vendt deres vrede mod Jean-Luc Mélenchon som følge af partiformandens grundlæggende skrækkelige krisehåndtering. Mélenchon har både sløset med at tage afstand til Jeune Garde og til deres involvering i mordet. Illustreret ved en klodset formulering om, “[d]et er os, der bliver angrebet” umiddelbart efter Deranque blev erklæret død.
Blot 11 pct. af adspurgte franskmænd har ment, at venstrefløjsveteranen har håndteret mordsagen ordentligt. Imens nyder den franske højrefløj atter kronede dage, ligesom Les Républicains – Macrons tidligere parti – har udnyttet øjeblikket til at opildne til et ‘cordon sanitaire’, altså et ophør i politisk samarbejde, med La France Insoumise. Altså det selvsamme cordon sanitaire, som i flere år har været brugt til at håndtere Rassemblement National. Man kan allerede fornemme, hvordan Jordan Bardella griner hele vej til præsidentvalget i 2027.
I lørdags gik 3.000 franskmænd på gaden i Lyon til ære for Quentin Deranque. Trods Macrons forsøg på at mane til besindighed, blev der alligevel rapporteret en del nazi-hilsner og racistisk sprogbrug blandt demonstranterne. Så set udefra har de tydeligvis problemer nok i Frankrig. /Astrid Plum