På flugt i Europas hus

Flygtninge og aktivister klumper sammen under et par hvide parasoller på Københavns Hovedbanegård. Marie har haft en irakisk familie sovende hjemme hos sig i nat. Det har været nervepirrende dage for irakerne. De kom fra Tyskland og kørte i tog mod København, da politiet tilbageholdt mor og datter i 72 timer og tog deres fingeraftryk.

»Når fingeraftryk er taget under tvang, så er det ikke gyldigt,« mener Marie efter at have talt med en jurist. I nat blev familien genforenet. Marie nød deres snorken, siger hun. Ingen virker dog sikre på, hvad familiens skæbne bliver.

Kan de søge asyl i Sverige, som de ønsker? Bliver de sendt tilbage til Danmark?

»Flygtningene bliver kastet frem og tilbage over grænsen,« siger en ung dansk kvinde med rødder i Palæstina. Hun holder en liste over tog med flygtninge om bord.

Sammenbrud i EU

Hver dag passerer op mod femhundrede flygtninge og immigranter forbi hovedbanegården, vurderer aktivisterne. Ni ud af ti rejser videre mod Sverige. Resten søger asyl i Danmark. Snart tager den irakiske familie toget til Malmø og slutter sig til de op mod 190.000 asylansøgere, Sverige forventer i år. Den svenske regering har erkendt, at grænsen er nået, og den har bedt om lov til at sende nogle af asylansøgerne videre til andre EU-lande via de kvotefordelinger, som også skal aflaste Grækenland og Italien.

EU forventer at modtage 3 millioner asylansøgere inden 2018. Indtil videre har medlemslandende blot lavet aftaler om fordeling af 160.000. En ny såkaldt Dublin-plus-aftale skal løse problemet via en permanent kvotefordeling, men EU-kommissionens planer har bragt EU-staterne i åben konflikt. »Metoden med at diktere landene noget vil bare udvikle sig til oprør og sammenbrud i EU,« siger Gerd Battrup, lektor på Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet.

Velfærdsstat i fare

En time i tog fra Københavns Hovedbanegård sidder 34-årige Ted Ekeroth i hjørnet af en stor, rød murstensvilla. »Disse mennesker er rejst tusinder af kilometer igennem et fredeligt Europa, og så hævder de stadig at være flygtninge. Hvad flygter de fra i Danmark? Pia Kjærsgaard? Smørrebrød? Og hvad flygtede de fra i Ungarn, Østrig og Tyskland? Det er det rene galskab,« siger han og læner sig frem i den sorte læderstol. Ekeroth er politisk ordfører for Sverigedemokraterna i Lund.

Han bruger konsekvent ordet immigranter om asylansøgerne fra Syrien, Afghanistan og Irak. Sverige indførte den 12. november midlertidig grænsekontrol ved Øresundsbroen og ved færgetrafikken fra Tyskland og Danmark. Men det er langt fra nok, siger Ekeroth.

»Når de 190.000 immigranter får deres stempel, så vil de hente slægtninge hertil, og så får vi 2-300.000 flere. Masseimmigrationen vil ødelægge Sverige indenfor et par måneder,« fortsætter han og pointerer, at en asylansøger koster tusinder af kroner dagligt, at det svenske politi og retssystem er drænet for resurser og at han dagligt får e-mails fra folk, der er bange for at gå på gaden.

Kamp om kvoter

»Før det polske valg var jeg sikker på, at der kunne skaffes et kvalificeret flertal i ministerrådet for en permanent kvotefordeling. Men spillet kan blive ændret nu, hvis flere østeuropæiske lande rykker over på nej-siden igen,« siger Bjarke Møller, der er direktør i den pro-europæiske tænketank EUROPA.  I oktober vandt det nationalkonservative og EU-skeptiske parti, Lov og Retfærdighed, det polske valg, og det kan vise sig at bringe en kvotefordeling af asylansøgere under en ny Dublin-forordning i fare.

Den ny Dublin-plus-aftale, som EU-kommissionen har foreslået, vil være den fjerde aftale i rækken. Formålet med Dublin-systemet er grundlæggende at undgå asylshopping: Når en person har fået afslag på asyl i ét Dublin-land, så kan han ikke rejse videre til et andet Dublin-land og søge asyl der. Det har skabt en bufferzone for de nordeuropæiske lande over for flygtningestrømmene, påpeger Gert Battrup, lektor på Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet. Især Grækenland er blevet voldsomt påvirket af den stor tilstrømning.

Schengen under pres

Grækenlands asylsystem var det første til at kollapse, og under den nuværende krise er Dublin-systemet krakkeleret i flere lande. Tyskland behandler alle asylsager selv, uanset om ansøgerne burde sendes til et andet EU-land. Ungarn vil ikke tage imod asylansøgere, der kommer via Dublin-systemet.

Tjekkiet tilbyder alle syrere at søge asyl eller at rejse videre, uanset hvor de har søgt asyl tidligere. Kaosset kalder på en fælles europæisk løsning, siger Bjarke Møller, og pointerer at Tyskland har et våben, som kan bruges overfor de skeptiske regeringer i Polen, Ungarn og Slovakiet: Truslen om at ophæve Schengen – den frie bevægelighed af mennesker og varer.

Sveriges åbne dør

24 minutters kørsel fra sverigedemokraten Ted Ekeroths kontor ligger landsbyen Revinge. En morgen i oktober fandt de 500 beboere her en løbeseddel i deres postkasser. Anonyme afsendere advarede mod teltlejren for knap 400 afviste asylansøgere, som snart skal opføres på beredskabsstyrelsens smattede græsplæne. »Det vil medføre omvandrende mennesker i byen, hvis herkomst og baggrund er ukendt. Mange børn går selv rundt i byen i dag, blandt andet til og fra skolebussen. Vi ønsker, at det fortsat skal føles godt at gøre dette,« stod der på løbesedlen, hvor det også blev nævnt, at huspriserne ville falde og byen blive plaget af »mange parasitter som ikke findes her.«

Sedlen fik formanden for Revinge Byforening, Mazen Saghir, til at indkalde til et borgermøde. Her udtrykte borgerne bekymring for, om det er humant at lade folk bo i telte om vinteren tæt op af et område med militære øvelser. Kun enkelte var betænkelige ved at få fordoblet byens indbyggertal med afviste asylansøgere. »Jeg håber, at vi aldrig lukker døren, og at vi aldrig kommer til at føre samme politik som Danmark. Hvis I havde hjulpet mere til, så havde det ikke været så udmattende for os,« siger Mazen Saghir. Hans far var politisk aktivist i Irak og måtte flygte, da Saddam Hussein tog magten i Irak i 1979.

Flygtninge via Danmark

56.000 immigranter og flygtninge rejste ind i Danmark mellem 6. september og midt i november i år, skønner Rigspolitiet. 6.646 søgte asyl i Danmark i september og oktober. Langt de fleste fortsætter altså til Sverige. Ifølge Jens Vedsted-Hansen, professor ved Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, har Danmark ingen pligt til at stoppe de titusinder af mennesker, der bevæger sig igennem landet.

Hverken i forhold til Dublin-aftalen eller Eurodac-forordningen – systemet, hvor EU-lande kan sammenligne fingeraftryk fra asylansøgere og illegale immigranter. Men dansk udlændingelov giver mulighed for at stoppe og udsende samme personer, hvis de ikke vil søge asyl i Danmark. Kort sagt: Danmark bestemmer selv, om vi vil lade folk passere. »Men noget andet er, at Danmark kan komme under politisk pres fra Sverige for at standse flygtninge og immigranter,« bemærker Jens Vedsted-Hansen.

På Københavns Hovedbanegård siger en ung irakisk mand om sin rejse igennem Europa: »Det er som om, jeg har bevæget mig igennem ét stort åbent hus. Ved indgangen til hvert værelse stod der politi, men ingen tog mit fingeraftryk.« Danmark har siden september øget kontrollen ved grænsen, oplyser Sønderjyllands Politi, og regeringens nye forslag til asylstramninger, betyder, at politiet vil have ret til at standse bus-, tog- og færgetrafik over grænsen, hvis den offentlige orden er truet.

Efter Sverige har indført midlertidig grænsekontrol er antallet af daglige asylansøgere faldet fra 1.500 til 900. Men det kan ikke udelukkes, at andre faktorer også spiller ind på valget, skriver den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket.

Hverken Sverige eller Danmark kan lukke grænsen helt og skubbe asylansøgere tilbage til nabolandene uden at krænke international ret og EU-retten, understreger Jens Vedsted-Hansen.

Catch 22

Mens svenskerne er pressede over antallet, så er Danmark i en lidt anderledes klemme. »Vi befinder os i en catch-22 situation,« siger Bjarke Møller, direktør i tænketanken EUROPA. På grund af det danske forbehold på udlændingeområdet, kan Danmark ikke være med i en ny Dublin-plus-aftale, der indeholder en permanent kvotefordeling af asylansøgere. Men regeringen ønsker samtidig ikke at falde ud af Dublin-samarbejdet, for det vil betyde, at asylansøgere, der har fået afslag på asyl i andre EU-lande, kan rejse til Danmark og søge asyl igen.

»For dem, der ønsker en stram udlændingepolitik, så er det et alvorligt problem. Vi risikerer at blive flygtningemagnet,« siger Bjarke Møller. Indtil nu har Danmark tilbagesendt flere asylansøgere til andre EU-lande, end vi har modtaget via Dublin-systemet. Når Dublin-plus-aftalen er indgået, har Danmark 90 dages frist til at tilslutte sig – derefter falder vi ud. Forbeholdene for asylpolitikken er ikke med i folkeafstemningen om retsforbeholdet d. 3 december.

Men Bjarke Møller spår, at Dublin-dilemmaet på sigt kan udløse en ny folkeafstemning. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har da også lovet, at hvis et af ja-partierne ønsker at tilvælge noget af EU´s asylpolitik i fremtiden, så skal det ske ved en vejledende folkeafstemning.

Telte om vinteren

Et par hundrede meter fra Mazen Zaghirs hjem i landsbyen Revinge, står Lena Gartmark iført gummistøvler på den smattede græsplæne, hvor de afviste asylansøgere skal bo. Chefen for den lokale afdeling af den svenske beredskabsstyrelse, MSB, lyner et af de fem hvide telte op. Hun træder ind med bøjet hoved. »De fungerer som indersiden af en køleboks,« fortæller hun og forklarer, at teltene kan holde på den varme, som de opstillede varmeapparater giver. På græsplænen kommer der også et børnetelt, telte til rekreation, telte til at spise i og til at bade i. Sidst teltene var i brug var efter jordskælvet på Filippinerne i 2013. »Vi håber, at de holder til vinteren, men vi ved jo ikke, om det bliver meget koldt, og om der kommer meget sne eller kraftige storme,« bemærker Lena Gartmark. »Er stemningen i Danmark overfor flygtninge ved at vende?« spørger hun senere uden at sige i hvilken retning, hun mener. Kort efter bliver det besluttet at opføre den første danske teltlejr i Thisted.

Penge for flygtninge

Det er tidligere lykkedes for EU-landene at fordele millioner af asylansøgere i mellem sig. Det skete under Balkankrigen i 90’erne, hvor i alt 2,8 millioner søgte asyl i de dengang 15 EU-medlemslande. I dag har EU 28 medlemmer til at løfte opgaven. Men det er netop udvidelsen, der gør det svært at håndtere krisen, påpeger Gerd Battrup, lektor på Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet. »EU er blevet mere heterogent, og det gør det sværere at nå til enighed. Desuden vokser nationalismen – både i vest og ikke mindst i øst,« siger Gerd Battrup. Trods Tysklands Schengen-klemme på østlandene, vurderer hun, at den store modstand mod en overstatslig flygtningepolitik vil blokere for en permanent kvotefordeling i den ny Dublin-plus-aftale.

I stedet tror hun på en mere uforpligtende aftale, hvor medlemslandene belønnes, hvis de tager imod flere asylansøgere. »Hvis man kan motivere med penge, så kan det godt være, at nogle stater vil påtage sig et ansvar,« siger Gerd Battrup. Lektoren tror, at Danmark vil holde sig uden for, men alligevel være lydhør overfor at hjælpe til, som da regeringen frivilligt tilbød at tage 1.000 af den første fordeling af 160.000 asylansøgere.

At tage ansvar

Tilbage i Lund afviser sverigedemokraten Ted Ekeroth tanken om en permanent kvotefordeling. Også selv om det ville betyde, at Sverige kunne sende asylansøgere videre til andre EU-lande. »I Sverige taler de andre politiske partier om, at de øvrige EU-lande skal ’tage ansvar’. Jeg ønsker ikke, at EU-landene skal tage imod flere immigranter. Det er ikke at tage ansvar – tværtimod,« siger Ted Ekeroth. Han mener, at det mest ansvarsfulde er at hjælpe folk i nærområderne. »Hvis jeg skulle vælge mellem at hjælpe ét menneske i Sverige og 300 mennesker i nærområderne, så ville jeg vælge de 300. Kritikerne siger, at vi kan gøre begge dele, men det er uærligt og dumt. Vi har en vis sum penge, og vi kan ikke gøre begge dele. Vi er nødt til at vælge.« Sverigedemokraterna har delt løbesedler ud på den græske ø Lesbos, hvor langt de fleste flygtninge og immigranter ankommer til Europa. »Tvangsægteskaber og polygami bliver aldrig accepteret. Halalslagtninger og det at bære niqab og burka offentligt vil blive forbudt i vort land,« står der.

Ifølge en nødhjælpsarbejder på øen blev sedlerne anbragt på modtagecentret ved havnebyen Molivos, men de blev hurtigt smidt i skraldespanden. I Lund offentliggjorde Ted Ekeroth for nylig kort og adresser over mulige fremtidige boliger til asylansøgere. Det var kontroversielt, fordi Sverige har oplevet en række brandattentater mod sådanne boliger. Et par timer efter interviewet med Føljeton tikker en besked fra Ted Ekeroth ind. Han beder om, at Sverigedemokraternas kontor ikke kan genkendes i artiklen: »Security concerns,” skriver han.

Svenske, røde hjerter

Den irakiske familie, der sov hos Marie i nat er nu taget videre til Sverige. 39 minutter i tog til Malmø. På Malmø Centralstation er der et mylder af flygtninge, immigranter og politi. En mindreårig afghansk dreng forsøger i flere omgange at købe Marabou-chokolade i en kiosk. Han har ikke penge nok. Han og en flok andre drenge er rejst i 54 dage fra Afghanistan gennem Iran, Tyrkiet, Grækenland, Makedonien, Serbien, Kroatien, Østrig, Tyskland og Danmark. »Vi ved ikke så meget om Danmark, men vi ved fra vores venner, at vi kan få asyl her,” siger 17-årige Ajmal Ahmadi om Sverige. ”Flygtning? Velkommen til Malmø!,« står der på et skilt, som viser hen til en plads med store containere, hvor der er lægehjælp, asylrådgivning og legerum til børnene. Myndigheder, hjælpeorganisationer og malmøboere er gået sammen om at skabe en »tryggt, värdigt og rättssäker” flygtningemodtagelse, står der. Lange baner af små elektriske lyskugler hænger i bløde buer over området. På de hvide containere er der projiceret røde, svenske hjerter.