Remo Casilli/Reuters/Ritzau Scanpix
Italiens premierminister Giorgia Meloni, der i sin ungdom elskede at være på fascistisk Hobbit-sommerlejr, er kommet i modvind efter hendes parti Fratelli d’Italia sammen med koalitionspartierne Lega Nord og Forza Italia i sidste uge stemte et lovforslag igennem, uden at oppositionen er blevet hørt.
Lovforslaget vil skabe et proportionelt valgsystem, der vil sikre den vindende koalition 35 ekstra pladser i parlamentets overhus og 70 pladser i underhuset – og dermed rimelig absolut magt. Ifølge nye meningsmålinger står Melonis højrefløj aktuelt til 46 pct. af stemmerne, der under de nye regler vil udgøre over halvdelen af sæderne i parlamentet. “Et åbenlyst forsøg på at manipulere de kommende valg,” udtaler det italienske parlamentsmedlem Angelo Bonelli fra den italienske venstrefløjskoalition Alleanza Verdi e Sinistra (AVS).
Det næste valg i Italien skal senest være afholdt ved udgangen af 2027, og senere i marts skal italienerne til folkeafstemning om en reform af landets forfatning.